PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Inkassokonsulent Advodan Glostrup København (barselsvikariat)

Har du lyst til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for inkasso, og motiveres du samtidig af at kunne give en professionel sparring og service for vores samarbejdspartnere? Prøv at læse videre her, for måske er det dig vi mangler til vores barselsvikariat?

Hvad kan vi tilbyde dig?

Til vores kontor i Glostrup leder vi lige nu efter en inkassokonsulent, som har mod på at prøve kræfter med en hverdag, hvor to dage ikke er ens, og hvor vi godt ved at jobbet kan være udfordrende, når man har med mange forskellige debitorer at gøre.

Dine arbejdsopgaver vil eksempelvis omfatte:

  • Oprettelse af sager
  • Udarbejdelse og fremsendelse af inkassobreve og skylderklæringer
  • Registrering i RKI
  • Telefonsamtaler med debitorer
  • Udarbejdelse af betalingspåkrav og fogedrekvisitioner til fogedretten
  • Daglige telefoniske fogedretsmøder samt politifremstillinger
  • Evt. udkørende fogedretsmøder samt effektive udsættelser fra lejemål
  • Oprettelse af betalings- og afdragsordninger
  • Sparring og kommunikation med kunder og samarbejdspartnere.

Nogle inkassosager bliver løst med det første inkassovarsel og andre sager havner i fogedretten. Nogle sager ender med en afdragsordning, hvor kunden afdrager på sin gæld over en tidsperiode, hvorfor det handler om at få behandlet hver sag individuelt og efter behov.

Hvem leder vi efter? Vi har ambitioner – og du er en vigtig del af dem
Vi leder efter dig, som har en relevant administrativ baggrund inden for inkassoprocesser, eksempelvis fra bank, leasing, fogedretten eller gerne advokatkontor (ikke et krav).

Du skal være forberedt på at skulle kunne tage den rådgivende og gode samtale, men også de udfordrende snakke med debitorer i svære situationer.

Vi ønsker at du:

  • Har gode kommunikationsevner og forstår kundernes behov
  • Ikke er bange for udfordrende samtaler med debitorer
  • Har gode formuleringsevner og bevæger dig let rundt i Officepakken
  • Kan lide at arbejde selvstændigt
  • Arbejder struktureret i en dagligdag med mange bolde i luften
  • Har økonomisk forståelse
  • Har gode IT-kundskaber – gerne erfaring med UNIK Advosys (ikke et krav).

Du vil til dagligt arbejde tæt med en anden inkassokonsulent, men vil have mange forskellige samarbejdsrelationer ud til alle kollegaerne på kontoret. Vi bidrager og deler på tværs, for at vi lykkes i det fælles samarbejde.

Hvad kan vi tilbyde dig?                                                                                        
Vi tilbyder en arbejdsplads med en positiv og uformel stemning, samt gode kollegaer, der vil hjælpe og samarbejde.

Du vil have arbejdsplads i Glostrup, hvor vi byder dig indenfor på vores lyse og venlige kontor.

Vi er placeret tæt på offentlig transport, men der er desuden også gode parkeringsmuligheder.

Vi er en virksomhed, der er i vækst og som har fokus på løbende at udvikle og forbedre os på alle parametre. Som ny medarbejder hos os vil du blive en del af en arbejdsplads med en positiv og uformel stemning, samt gode kollegaer, der vil hjælpe og samarbejde. Bonusinformation; vi har mange gode sociale arrangementer.

Lidt om os – Advodan Glostrup København
Vi er en advokatforretning med kontorer i Glostrup og København. Vi arbejder for private, virksomheder og offentlige myndigheder, og er opdelt i specialiserede teams, der er fokuserede på at levere kvalitet og service til alle vores kunder.

Vi tæller 39 medarbejdere, herunder 17 advokater og 22 sagsbehandlere. Vi servicerer klienter i hele Storkøbenhavn indenfor bl.a. erhvervsrådgivning, boligadministration, fast ejendom, familie- arveret samt strafferet. Du kan læse meget mere på www.advodan.dk

Løn – og ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer og nærmere aftale, og dit arbejdssted bliver Glostrup Torv 6-10, 2600 Glostrup.

Arbejdstiden vil blive placeret inden for almindelig kontortid efter nærmere aftale. Som udgangspunkt er der tale om en fuldtidsstilling.

Ansøgning

Vi holder løbende samtaler, så send os gerne din ansøgning/dit CV snarest, da vi ønsker at kunne byde vores nye kollega velkommen i starten af november 2024.

Du bedes sende din ansøgning direkte til Drifts- og udviklingschef Cecilie Tange på ceta@advodan.dk.  

Evt. spørgsmål til stillingen kan rettes til advokat Rolf Ledertoug på role@advodan.dk eller tlf. 4614 5031.

Vedrørende håndtering af dine persondata kan du læse mere på vores hjemmeside på følgende link:

https://www.advodan.dk/da/advodan-glostrup-kobenhavn/karriere/databeskyttelsespolitik-for-rekruttering

Vi glæder os til at høre fra dig!