Projektering af et byggeri

En god projektering giver de bedste chancer for et godt resultat – og for at byggeriet bliver afleveret til tiden. Det er derfor meget vigtigt, at projekteringen ikke undervurderes.

Uanset om du er bygherre, rådgiver eller entreprenør, kan du til hver en tid kontakte Advodans advokater med speciale i entrepriseret, hvis du har brug for juridisk rådgivning.

Hvad indebærer projektering af et byggeri?

Projekteringen af et byggeri handler især om at vælge tekniske løsninger og materialer samt at fastsætte en tidsplan for byggeriet. Man kan lave projektering for alle typer byggeri, men det er primært relevant for større eller komplicerede byggeprojekter.

Valg af tekniske løsninger og materialer

Tekniske løsninger kan fx handle om:

• Hvordan tagkonstruktionen udføres
• Om soklen kan støbes uden grundigere fundering
• Om fundamentet kan forbedres til gulvvarme

Materialevalg handler både om, hvorvidt vægge skal være af gips eller letbeton, og om fliserne skal være sorte eller hvide. Flisernes farve har nok ikke betydning for ret meget andet end indkøb af fliserne, men væggenes udførelse kan have betydning for alt fra isolering og støjdæmpning til husets bæreevne og udførelse af tagkonstruktionen.

Tidsplan for byggeriet

I projekteringen skal man også tage stilling til byggetiden. Er der en bestemt årstid, det er bedst at bygge? Er der koordineret i forhold til andre entrepriser? Er byggeriet af betydning for virksomhedens drift? Så skal der måske projekteres med byggeri uden for normal arbejdstid (aften, weekend, helligdage). Det koster mere, men så bliver man hurtigere færdig.

Hvem står for projekteringen af et byggeri?

Der er tre forskellige steder, hvor ansvaret for projekteringen kan placeres.

Projektering kan ligge hos bygherre, entreprenør eller rådgiver

1. Bygherren kan vælge selv at projektere byggeriet eller helt at undlade projektering. I så fald ligger ansvaret hos bygherren selv.
2. Bygherren kan overlade projekteringen til entreprenøren, så projekteringen af byggeriet er med i prisen. Det kaldes totalentreprise. Fordelen ved totalentreprise er, at der næsten aldrig bliver tvivl om, hvem der bærer ansvar for eventuelle fejl og mangler. Ulempen er, at bygherren i mindre grad har indflydelse på, hvordan byggeriet bliver udført.
3. Bygherren kan overlade projekteringen til de enkelte entreprenører, der benyttes. Entreprenørerne er altså hver især ansvarlige for at projektere eget arbejde inden for bygherrens udbudsmateriale.
4. Bygherren kan overlade projekteringen af byggeriet til en professionel rådgiver – som regel en ingeniør eller arkitekt. Rådgiveren vil afdække de tekniske vanskeligheder, lave de nødvendige beregninger og tegninger, klare byggetilladelsen og dialogen med myndighederne og hjælpe med at få indgået den rigtige aftale med den rigtige entreprenør.

Udførelsessvigt eller projekteringssvigt?

Skulle det under byggeriet vise sig, at noget ikke er som forventet eller ikke kan laves som forventet, så skal det afklares, om der er sket et projekteringssvigt eller et udførelsessvigt.

Hvis det udførte arbejde ikke lever op til sædvanlig håndværksmæssig standard, eller det i øvrigt ikke er som aftalt, kan entreprenøren bebrejdes. I så fald taler man om et udførelsessvigt og dermed en mangel, der skal udbedres af entreprenøren for egen regning.

Hvis den projekteringsansvarlige ikke har gjort sit arbejde godt nok, taler man om projekteringssvigt. Det kan være tilfældet, hvis en rådgivende ingeniør under sin projektering af byggeriet burde have opdaget de problematiske forhold eller burde have taget dem med i betragtning. I så fald skal ingeniøren (eller vedkommendes forsikring) betale for udbedring.

Det kan også forekomme, at det er bygherrens egen risiko, selvom bygherren har overladt projekteringen til entreprenør eller rådgiver. Det vil typisk fremgå af et forbehold i en skriftlig aftale med den projekteringsansvarlige. Samtidig er ansvaret også bygherrens eget, hvis der ikke er lavet projektering af byggeriet.