PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Ferie og sygdom

I ferielovgivningen skelner man mellem hovedferie og restferie. Din medarbejder har krav på tre ugers sammenhængende ferie (hovedferie) i perioden fra 1. maj til 30. september. Denne ferie bør varsles mindst tre måneder, før ferien begynder.

Varsling af ferie

Ifølge ferieloven skal du som arbejdsgiver så vidt muligt imødekomme din medarbejders ønske om placering af ferie – selvfølgelig under hensyntagen til driften i din virksomhed. Generelt er det altid en rigtig god idé at afstemme forventninger med din medarbejder om ferieønsker og eventuelle ferielukninger i god tid. 

I ferielovgivningen skelner man mellem hovedferie og restferie. Din medarbejder har krav på tre ugers sammenhængende ferie (hovedferie) i perioden fra 1. maj til 30. september. Denne ferie bør varsles mindst tre måneder, før ferien begynder. 

 

Restferien, som udgør op til to uger, skal kun varsles en måned, før ferien begynder.

Har din medarbejder ikke optjent ferieret hos dig, kan du alligevel godt varsle medarbejderen til at holde selvbetalt ferie. 

Hvis du vælger at lukke din virksomhed mellem jul og nytår, og din medarbejder har optjent mere end 15 dages ferie hos dig – dvs. hvis han/hun har været ansat mere end ca. 7 måneder i det forudgående år – skal du huske at sikre, at medarbejderen har gemt feriedage nok til at kunne holde ferie mellem jul og nytår. Hvis du ikke sørger for det, må du betale din medarbejder løn under ferielukningen.


Håndtering af sygemeldt medarbejder

Hvis du som arbejdsgiver oplever, at din medarbejder bliver langtidssygemeldt, har du pligt til inden udgangen af fjerde sygemeldingsuge at afholde en sygefraværssamtale med vedkommende.

Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår din medarbejder kan vende tilbage til arbejdet, og hvad du som arbejdsgiver kan gøre for at bakke op om en tilbagevenden.

Hvis der er usikkerhed om, hvilke arbejdsfunktioner din medarbejder kan varetage under sin sygdom, anbefales det at få udarbejdet en mulighedserklæring. En mulighedserklæring består af to dele:

  • Del 1: Udfyldes af arbejdsgiver og medarbejder i fællesskab og beskriver medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle aftalte skånehensyn.

  • Del 2: Udfyldes af lægen på baggrund af samtale med medarbejderen og del 1. Lægen vurderer, om de beskrevne arbejdsforhold er forsvarlige i forhold til helbredet, eller om helt eller delvist fravær fra arbejdet tilrådes.

Lægen kan også anføre, om der er behov for yderligere tilpasning af jobbet og give et skøn over den periode, hvor arbejdet skal tilpasses, eller hvor fravær er påkrævet.

Hvis du har en medarbejder med mange korte fraværsperioder, kan det også være en god idé at kræve en mulighedserklæring. På den måde kommer du tidligt i dialog med medarbejderen om fraværet og årsager til fraværet. En tidlig dialog kan måske forebygge generel mistrivsel og fravær, der kan ende i et langvarigt sygefravær.

 

Lønrefusion


Sygdom:

Det er kommunerne, der står for udbetaling af sygedagpenge og refusion af løn under sygdom. På virk.dk/sygedagpengeforsikring kan du læse mere om, hvordan du indberetter sygefravær.

Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på de gældende frister for, hvor sent du må indberette.

Læs mere på: www.virk.dk/sygedagpengerefusion

Hvis du har en medarbejder, der skal på barsel eller forældreorlov, skal du indberette orloven, så du kan få udbetalt refusion fra Udbetaling Danmark. Du skal indberette al orlov – både når du betaler løn og ikke betaler løn under orloven.

Barsel:

Hvis du har en medarbejder, der skal på barsel eller forældreorlov, skal du indberette orloven, så du kan få udbetalt refusion fra Udbetaling Danmark. Du skal indberette al orlov – både når du betaler løn og ikke betaler løn under orloven.

Selve indberetningen foregår via virk.dk/barselsdagpenge. Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på de gældende frister for, hvor sent du må indberette. 

Læs mere på: www.virk.dk/barselsdagpenge

 

 

Løntilskud:

Er din medarbejder ansat i løntilskud, kan du anmode om refusion  via virk.dk.

Læs mere på: www.virk.dk

 

Fleksjob:

Er din medarbejder ansat i et fleksjob, kan du anmode om refusion via virk.dk.

Læs mere på: www.virk.dk


Sygedagpengeforsikring

Som arbejdsgiver kan du vælge at tegne en sygedagpengeforsikring. Forsikringen giver ret til refusion af Sygedagpenge fra medarbejderens 2. til og med 30. sygedag.

Har du ikke tegnet forsikringen, skal du som udgangspunkt betale løn eller sygedagpenge de første 30 kalenderdage af medarbejderens sygdom. 

Udbetaling Danmark og din kommune varetager administrationen af sygedagpengeforsikringer, herunder registrering af oprettelse, ændring og udmeldelse samt opkrævning af præmie for forsikringerne.

Læs mere om sygedagpengeforsikring

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning?

Få hjælp til