PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Ansættelseskontrakten – når du skal ansætte en ny medarbejder

Når du ansætter en ny medarbejder i din virksomhed, skal du lave en ansættelseskontrakt. Som arbejdsgiver er det dit ansvar, at medarbejderens ansættelseskontrakt lever op til de gældende krav i ansættelsesbevisloven.

Ifølge ansættelsesbevisloven skal du oplyse din medarbejder om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, hvis

  • medarbejderen skal arbejde mere end otte timer om ugen
  • du ansætter medarbejderen med henblik på, at ansættelsesforholdet skal vare længere end én måned

Dette gør man typisk i form af en ansættelseskontrakt.

Her på siden kan du læse mere om ansættelsesbevislovens krav til ansættelseskontrakten. Er du stadigvæk i tvivl om forhold ved ansættelsen af din nye medarbejder, hjælper vi dig også gerne videre med personlig rådgivning eller enten udarbejder ansættelseskontrakten for dig eller tilretter dit eget udkast til en ansættelseskontrakt.

Læs mere her.

Hvad skal ansættelseskontrakten indeholde?

En ansættelseskontrakt skal indeholde alle de væsentlige vilkår for medarbejderens ansættelse i din virksomhed, herunder rettigheder og forpligtelser. Udover almindelige vilkår som fx arbejdsopgaver, arbejdstid og løn, kan du som arbejdsgiver også vælge at regulere andre forhold, såsom fortrolighed og beskyttelse af immaterielle rettigheder.

Ifølge ansættelsesbevisloven skal ansættelseskontrakten som minimum indeholde informationer om:

  • Navn og adresse på medarbejder og arbejdsstedet beliggenhed
  • Tidspunkt for medarbejderens tiltrædelse
  • Stillingsbetegnelse, herunder en beskrivelse af typen af arbejde
  • Løn, pension, tillæg, eventuel bonus mv.
  • Er der tale om en tidsbegrænset stilling, skal varigheden inkluderes i kontrakten
  • Om medarbejderen har ferie med løn eller feriepenge
  • Opsigelsesvarsler
  • Medarbejderens arbejdstid
  • Eventuelle overenskomster
Du bør altid tjekke, om din virksomhed er forpligtet til at følge en overenskomst.

Overenskomster og forpligtelser

Hvis din virksomhed er medlem af en arbejdsgiverorganisation, kan virksomheden være omfattet af en overenskomst. Det samme gør sig gældende, hvis du som arbejdsgiver har underskrevet en overenskomst i en anden sammenhæng. Du bør derfor altid tjekke, om din virksomhed er forpligtet til at følge en overenskomst.

Er din nye medarbejder dækket af funktionærloven?

Er din nye medarbejder funktionær, skal du være opmærksom på, at ansættelsen er reguleret af funktionærloven. Funktionærloven giver din medarbejder en række rettigheder og fordele, som du som arbejdsgiver ikke kan aftale dig ud af. Som følge af funktionærloven er der nemlig særlige regler for, hvad du kan aftale med din medarbejder i forhold til opsigelsesvarsel, barsel og løn under sygdom.

Desuden skal du som arbejdsgiver være opmærksom på funktionærlovens 120-dages regel, der giver dig ret til at afskedige en medarbejder efter 120 dages sygdom. Vil du have mulighed for at anvende denne regel, er det nemlig vigtigt, at du skriver den ind i ansættelseskontrakten.

Læs mere om 120-dages reglen her.

 

Ansættelseskontrakten og klausuler 

Hos Advodan anbefaler vi, at du allerede ved ansættelsen overvejer, om der er behov for en eventuel konkurrence- eller kundeklausul i ansættelseskontrakten. Herunder kan du læse om, hvordan de kan beskytte din virksomhed og bidrage til, at du undgår konflikter med en tidligere medarbejder.

Konkurrenceklausul

Når du ansætter en medarbejder, der har direkte kundekontakt, kan det være en god idé at overveje en konkurrenceklausul. Ønsker du som arbejdsgiver at en tilføje en konkurrenceklausul i ansættelseskontrakten, anbefaler vi, at du gør det ved ansættelsens start. Det skyldes, at konkurrenceklausulen er en aftales, der skal indgås mellem dig og medarbejderen.

En konkurrenceklausul er en aftale mellem dig og din medarbejder om, at medarbejderen i en given periode (efter opsigelse) ikke må arbejde i eller selv starte en konkurrerende virksomhed.

Inkluderer du ikke en konkurrenceklausul, kan du som arbejdsgiver risikere, at din tidligere medarbejder bruger sin viden hos en af dine konkurrenter. I sådan en situation er det svært for dig som tidligere arbejdsgiver at stille noget op.

 

Kundeklausul 

Du kan også overveje, om det kan være en god idé at tilføje en såkaldt kundeklausul til ansættelseskontrakten. Denne type klausul er typisk relevant for sælgere, der har tæt og direkte kontakt med kunderne. Med en kundeklausul kan du nemlig forhindre tidligere medarbejde i at tage ansættelse hos din virksomheds kunder. En kundeklausul kan også forhindre direkte og indirekte erhvervsmæssig kontakt med kunder og forretningsbetingelser En kundeklausul gælder ligesom konkurrenceklausulen i en given periode efter ansættelsesforholdets ophør.

Ønsker du at tilføje en kundeklausul i din medarbejders ansættelseskontrakt, bør du gøre det ved ansættelsens start. Det skyldes, at kundeklausulen ligesom konkurrenceklausulen også betragtes som et væsentligt vilkår, som medarbejderen skal informeres om. Tilføjer du først klausulen til ansættelseskontrakten senere, kan din medarbejder potentielt nægte at påtage sig den. Dermed risikerer du at skulle ud i nye forhandlinger for at få medarbejderen til at acceptere klausulen.

 

Få hjælp til ansættelseskontrakten 

Vi står klar med rådgivning, hvis du skal have udarbejdet en ansættelseskontrakt, eller hvis en fratrådt medarbejder har forbrudt sig mod en gældende kontrakt.

Er du i tvivl om forhold ved en ansættelse, hjælper vi dig gerne videre med personlig rådgivning eller udarbejdelse af ansættelseskontrakten.

Skabelon til ansættelseskontrakt

Det er vigtigt, at alle vilkårene for ansættelsesforholdet er beskrevet udførligt og korrekt i ansættelseskontrakten. Det kan derfor være en stor hjælp at tage udgangspunkt i en skabelon, så du som arbejdsgiver får alle de væsentlige forhold med i ansættelseskontrakten. Hos Advodan hjælper vi gerne dig og din virksomhed med at udarbejde en skabelon, som din virksomhed kan anvende til standardiserede ansættelser.

 

Du kan også få hjælp og rådgivning til udarbejdelsen af andre typer af ansættelseskontrakter, herunder direktørkontrakter. Med en advokat ved din side er du garanteret, at ansættelseskontrakten uanset type lever op til alle de gældende krav i ansættelsesbevisloven.

 

Hvis en klausul bliver brudt 

Vi kan også rådgive dig, hvis du oplever, at en fratrådt medarbejder har brudt en klausul. Her kan en advokat blandt andet hjælpe dig og din virksomhed med at få nedlagt fogedforbud og derigennem stoppe din tidligere medarbejders aktiviteter.

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning?

Få hjælp til