Påkravsskrivelse – sådan gør du
Ønsker du at gøre påkrav, må det tidligst ske efter tredje hverdag efter sidste rettidige betalingsdag. Det betyder, at du tidligst må sende påkravsskrivelsen på fjerde hverdag efter forfaldsdagen.
I Advodan anbefaler vi, at påkravet fremsendes både som almindeligt og anbefalet brev, så der er dokumentation for, at påkravet er blevet fremsendt.
Det skal påkravet indeholde
Der er nogle krav til påkravets udformning, som skal overholdes for, at påkravet er gældende. For at alle regler og formalia er overholdt, anbefaler vi, at et påkrav som minimum indeholder følgende:
- Overskrift med oplysning om at brevet er et påkrav
- Lejers navn og adresse
- Lejemåls adresse
- Dato for påkravsskrivelse
- Beløbets størrelse – opgjort på en overskuelige måde
- Bankoplysninger til brug for indbetaling
- Påkravsgebyr på 286 kr. (tal fra 2020)
- Oplysning om, at lejemålet kan ophæves, hvis den manglende betaling ikke betales inden fristens udløb (minimum 14 dage fra påkravet er nået frem til lejer)
Overholder du ikke ovennævnte krav til påkravsskrivelsen, kan den være ugyldig. I så fald kan den ikke bruges i forbindelse med eventuel ophævelse af lejemålet.
Hvis lejer stadig ikke betaler
Hvis din lejer trods påkravet stadig ikke betaler, kan du som udlejer vælge at ophæve lejemålet. Dette kalder man også for udsættelse af lejer. Læs mere om udsættelse af lejer her.
Har du brug for rådgivning?