PrivatErhvervOm Advodan
Jutland
Zealand
Bornholm

Småsagsproces – inkasso

Småsagsproces er en retslig behandling af sager om krav under 50.000 kr., hvor du er uenig med skyldner om kravet.

Hvad er en småsagsproces?

En inkassosag med indsigelser kan ofte løses hurtigt ved en småsagsproces. Du kan anlægge en småsagsproces, hvis sagen omhandler fakturaer under 50.000 kr. eksklusive renter og sagsomkostninger.

Ved en småsagsproces kan du opnå dom over skyldner og derefter køre sagen som en almindelig fogedsag, selvom skyldner oprindeligt var uenig i dit krav. Fordi sagen drejer sig om et forholdsvis småt beløb, er den ikke så kompleks og kan derfor køres relativt nemt og billigt.

 

Hvordan anlægger man en småsag?

Advodans inkassoadvokater kan hjælpe dig med at føre din sag i civilretten, så du får en dom over skyldner. Derefter kan vi tage hånd om sagen og køre den som en almindelig sag i fogedretten.

Advodan hjælper dig med at:

- Fastholde dine krav overfor mindre skyldnere, selvom skyldner gør indsigelse

- Anlægge og føre din sag ved retten

- Administrere al korrespondance med retten

- Opnå dom over skyldner

 

 

Hvordan forløber en småsags proces?

En småsagsproces forløber overordnet i fem steps:

  1. Stævning: Du eller din advokat stævner skyldner
  2. Svarskrift: Skyldner får syv dage til at kvittere for modtagelsen af sagen. Herefter har skyldner to uger til at indlevere et svar (svarskrift).
  3. Forberedelse: Retten forbereder sagen og kontakter begge parter for at afklare uenighederne. Du vil også blive spurgt til beviser i sagen.
  4. Telefonmøde: Retten kan vælge at indkalde til et telefonmøde mellem dig og skyldner. Her vil retten forsøge at finde en løsning på konflikten, og småsagsprocessen kan altså slutte allerede her.
  5. Hovedforhandling: Hvis sagen ikke afsluttes på telefonmødet, vil det ske på et afsluttende møde i retten, hvor hovedforhandlingen foregår. Det er oftest ved hovedforhandlingen, at det er en fordel med advokatbistand.
Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning?