PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Forhandleraftale mellem producent/importør og forhandler

En forhandleraftale er den mest simple samarbejdsform mellem en producent og en sælger. Både på det danske marked og mellem udenlandske virksomheder er det almindeligt at indgå forhandleraftaler.

Forhandleraftale – hvis du er producent

Ved en forhandleraftale sælger du din virksomheds produkter til en forhandler, der står for salget til slutbrugeren. Forhandleren handler normalt i eget navn og for egen regning. Det betyder, at du er fri for de fleste forpligtelser, når du først har solgt varen til din forhandler. Til gengæld bestemmer forhandleren eksempelvis selv pris og markedsføring. Det kan dog aftales, at markedsføringen understøttes af dig som producent, medmindre konkurrencelovgivningen sætter begrænsninger herfor.

Der er flere fordele ved forhandleraftalen for dig, som er producent:

  • Det er en hurtig og billig vej ind på et nyt marked, fordi du ikke skal etablere en filial eller et datterselskab.
  • Forhandleren har som regel værdifuldt, lokalt markedskendskab, som du selv mangler for at komme godt i gang på et nyt marked.
  • Dine varer bliver tilbudt og solgt i synergi med andre lignende produkter på markedet.
  • Distributionen er allerede etableret i forvejen.

 

Forhandleraftale – hvis du er forhandler

Som forhandler køber du varer til videresalg. Du handler i eget navn og for egen regning. Det betyder, at du selv kan bestemme fx pris på varen, når du først har købt den af producenten; medmindre andet er aftalt.

 

Sådan indgår I en forhandleraftale

Før I indgår en forhandleraftale, er det vigtigt, at I afdækker, om det er den rette aftaleform til jeres samarbejde. Dernæst skal I sørge for at udarbejde en skriftlig kontrakt, der understøtter din virksomheds forretningsgrundlag.

 

Aftalens indhold

Der er mange forhold at tage stilling til i forbindelse med indgåelsen af en forhandleraftale. Herunder:

Disse punkter dækker langt fra alle spørgsmål, som forhandleraftalen bør besvare. Hos Advodan har vi specialiserede advokater, som kan hjælpe dig med at udarbejde eller gennemgå din forhandleraftale.
  • Hvilke produkter er omfattet af samarbejdet?
  • Hvad må forhandleren sælge ved siden af? Må forhandleren fx sælge konkurrerende produkter?
  • Skal der laves aftale om mindstesalg (dette er særligt vigtigt for dig, som er producent)?
  • Hvordan skal afregning foregå? Ved direkte salg eller baseret på forhandlerens salg?
  • Hvad med finansiering og/eller pant af varelager?
  • Hvordan håndteres distribution? Og returnering af varer?
  • Hvad har parterne af forventning til markedsføring?
  • Hvordan håndteres fejl ved produkterne?
  • Hvordan må den immaterielle rettighed anvendes?
  • Hvilke erstatningsmæssige konsekvenser skal der være ved misligholdelse af aftalen?

 

Vi hjælper med forhandleraftalen

De ovenstående punkter dækker langt fra alle spørgsmål, som forhandleraftalen bør besvare.

Hos Advodan har vi specialiserede advokater, som kan hjælpe dig med at udarbejde eller gennemgå din forhandleraftale. Vi sikrer, at aftalen er juridisk gyldig og tager højde for de forhold, der er relevante i det konkrete samarbejde, aftalen regulerer.

Indsender formularen...

Har du brug for hjælp til at oprette en forhandleraftale?

Få hjælp til