En vigtig fordel ved en udførlig og præcis leverandøraftale er, at det hjælper med at forebygge konflikter.
Hvorfor udarbejde en leverandøraftale?
Når du indgår aftale med en leverandør, er det en rigtig god idé at lave en egentlig leverandøraftale. Aftalen viser nemlig, hvad du præcis får, hvornår du får det og til hvilken pris. Det gør det lettere at beregne omkostninger ved driften og dermed også at beregne priser på opgaver samt vurdere tidshorisonten på dem. Fx er det en fordel for en entreprenør at kende pris og leveringstidspunkt for materiel til en byggeplads, inden han eller hun byder på opgaven.
En anden vigtig fordel ved en udførlig og præcis leverandøraftale er, at det hjælper med at forebygge konflikter – og skulle de alligevel opstå, kan aftalen hjælpe med at løse dem.
Lav en skriftlig aftale
Selvom en mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig, så anbefaler Advodan, at du altid indgår dine leverandøraftaler på skrift. Uden en skriftlig aftale eller kontrakt risikerer du uden varsel af miste kunder og leverandører. I værste fald kan det true eksistensen af din virksomhed.
Hvad skal indgå i en leverandøraftale?
En lang række forhold skal beskrives i leverandøraftalen, hvis I vil sikre begge parter bedst muligt. I bør som minimum lave aftale om:
- Varerne
- Pris
- Kvalitet, kvantitet og antal af leverancer
- Leveringstid og andre forhold vedr. levering
- Betaling og betalingsbetingelser
- Ansvarsbegrænsninger
- Produktansvar
- Returnering
- Løsning af konflikter
Hvordan opretter vi en leverandøraftale?
Med en leverandøraftale forebygger du konflikter med andre samarbejdspartnere og kontraktparter, fordi aftalen giver mere klare rammer for leverancerne, der bruges til arbejder med disse. Derfor anbefaler Advodan, at du og din virksomhed altid udarbejder og indgår aftaler i samarbejde med en advokat.
Allierer du dig med en advokat fra Advodan, får du rådgivning om, hvilke forhold der bør indgå i leverandøraftalen for jeres specifikke samarbejde. Vi hjælper også med at udarbejde, gennemse og forhandle aftalen.
Har du brug for hjælp til at oprette en leverandøraftale?