ESG og bæredygtig omstilling

Hvad er ESG?

ESG står for Environmental, Social og Governance. ESG-rapportering handler om at indsamle data og viden om virksomhedens miljø- og klimapåvirkning, dets sociale ansvar og virksomhedens ledelsesmæssige forhold, og er med til at give et indblik i, hvordan virksomheden driver sin forretning.

Ofte bliver ESG omtalt som bæredygtighed, da man kigger på, hvilket aftryk man som virksomhed sætter på planeten, fx i form af CO2 udledning. Det er vigtigt, at man som virksomhed fx har styr på reglerne inden for grøn markedsføring, hvis man som virksomhed ønsker at markedsføre sig selv eller et produkt som bæredygtigt. Et velkendt problem indenfor ESG, er greenwashing, der både kan få konsekvenser for ens omdømme, men også få store økonomiske konsekvenser.

Udover virksomhedens miljø- og klimapåvirkning, bærer virksomheden et ansvar for at sikre gode arbejdsforhold. Det indebærer virksomhedens forpligtelse til at sikre generelle arbejdsvilkår, men også at fremme ligestilling og mangfoldighed på arbejdspladsen.  

Endeligt kigger man på virksomhedens ledelsesmæssige forhold, der indebærer, at man som virksomhed sikrer sig imod korruption og bestikkelse. Whistleblowerordningen skal fx gøre det muligt for virksomhedens medarbejdere at rapportere om ulovlige aktiviteter i virksomheden, uden at skulle frygte for ansættelsesretslige konsekvenser.

Er ESG lovpligtigt?

EU Parlamentet har vedtaget et direktiv om bæredygtighedsrapportering, hvor virksomheder skal udgive ESG-rapporter som en del af deres årsrapport. Direktivet har til formål at forpligte virksomheder i EU til en ensartet bæredygtighedsrapportering. Direktivet træder i kraft fra 2024.

Hvilke virksomheder er omfattet af ESG?

De nye krav om bæredygtighedsrapportering træder i kraft fra 2024, og kommer til at gælde for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte samt pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Virksomheder – børsnoterede og ikke børsnoterede – med over 250 medarbejdere bliver underlagt ESG-rapportering i 2025.

De nye krav kommer dog også til at påvirke små og mellemstore virksomheder, hvis de er underleverandører til større virksomheder. Mange små og mellemstore virksomheder vil derfor blive mødt med en forventning om, at stille data til rådighed, selvom de endnu ikke er underlagt noget lovkrav, da de større virksomheder skal bruge dataene i deres ESG-rapporter.

ESG-rapportering

ESG-rapportering dækker over virksomhedens indsamling af data om deres ESG-forhold. En ESG-rapport bliver ofte omtalt bæredygtighedsrapport, da den indeholder oplysninger om virksomhedens miljø- og klimamæssige ansvar. ESG-rapportering skal ses som et redskab, som virksomheder kan anvende i forbindelse med at måle og forbedre deres ESG-forhold.

ESG-rapportering tager ofte afsæt i ESG-nøgletal, som beskriver virksomhedens forskellige bæredygtighedsindsatser. Det kan fx være virksomhedens energiforbrug, men det kan også være virksomhedens positive indsatser, som fx ligestilling blandt medarbejderne. ESG-nøgletal handler om gennemsigtighed, og at man som virksomhed kontinuerligt arbejder imod en langsigtet ansvarlig- og bæredygtig forretning.

Der findes mange forskellige ESG-nøgletal, man som virksomhed kan benytte sig af i sin ESG-rapportering. Erhvervsstyrelsen har lavet et idekatalog, bestående af en række af de mest anvendte og efterspurgte nøgletal, som man kan benytte i sin ESG-rapportering. Du finder forslagene her.

ESG kan være med til at skabe større bevidsthed om bæredygtighed i ens virksomhed, og kan være med til at gøre virksomheden mere attraktiv og konkurrencedygtig. Det er derfor relevant at arbejde med ESG, selvom man ikke er underlagt ESG-rapportering fra 2024.

Hvad er forskellen på CSR og ESG?

CSR og ESG handler begge om socialt ansvar og bæredygtighed, og kan til tider være svære at kende forskel på, og hvad begreberne dækker over. Nedenfor kan du læse mere om de to begreber, og hvad der adskiller dem.

CSR (Corporate Social Responsibility) bliver ofte brugt i forbindelse med en virksomheds sociale ansvar, og handler om hvordan man som virksomhed tager et samfundsmæssigt ansvar. Fra 2018 har det været et krav, at alle virksomheder med flere end 250 medarbejde, skal udarbejde en beskrivelse af deres sociale ansvar.

Forskellen mellem de to begreber, er deres målgruppe. Hvor ESG henvender sig til én interessentgruppe – investorerne, henvender CSR sig til en gruppe af interessenter – både interne og eksterne. Derudover handler ESG om at integrere ansvar og bæredygtighed i alt virksomheden gør, mens CSR handler om, at virksomheden gør mere end bare deres almindelige arbejde fx at donere penge til velgørenhed.

Har du brug for rådgivning?

I Advodan yder vi specialiseret rådgivning og står klar til at hjælpe din virksomhed. Vi ved, at det kan være svært at navigere rundt i ESG kravene, og helt præcis vide, hvilken betydning ESG og bæredygtighedstiltag har for ens virksomhed, samt sætte sig ind i den gældende lovgivning. Med en advokat fra Advodan på råd, kan du være sikker på, at din virksomhed overholder de juridiske krav og reguleringer inden for ESG-områder. En advokat hos Advodan vil fx kunne hjælpe med miljølovgivning, arbejdsrettigheder og beskyttelse af menneskerettigheder.