PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Ophavsretsloven: Hvornår har du ophavsret?

Ophavsretsloven har til formål at beskytte værker såsom musik, billeder, møbler, tekster o.l. mod ulovlig kopiering og brug i offentligheden. Her på siden gennemgår vi de vigtigste regler og betingelser i ophavsretsloven.

Hvad er ophavsret ifølge ophavsretsloven?

Ophavsretsloven har til formål at beskytte den eller de personer, der står bag et værk eller en kunstform. Denne person kaldes for en ophavsmand. Det er ophavsmanden, der bestemmer, hvad et værk må bruges til.

Har du ophavsret til et værk, betyder det overordnet set, at andre ikke må kopiere eller bruge dit værk i offentligheden uden din godkendelse. Ophavsretten er altså tilknyttet den eller de personer, der har skabt værket.

 

Hvad er et værk ifølge ophavsretsloven?

Der findes mange forskellige former for værker og kunst, og det kan derfor være svært at lave en fast definition af, hvad et værk er – særligt i en digital tid. Ophavsretsloven beskytter flere værker og kunstformer, bl.a.:

  • Billeder
  • Film
  • Musik
  • Møbler
  • Malerier
  • Bøger
  • Tekster og billeder på internettet
  • Softwareprogrammer
  • Koreografier
  • Brugskunst

 

 

Hvad er forskellen på ophavsret og copyright?

Ophavsret og copyright er det samme – copyright er bare det engelske ord for ophavsret, som mange har taget til sig.

Nogen tror, at der skal være ©-symbol (copyright-symbol) på fx et billede eller en tekst, for at værket er beskyttet. Det er imidlertid ikke rigtigt, idet man har ophavsret, så længe der er værkshøjde. At have værkshøjde betyder, at du selv har været med til at skabe værket, og at det er originalt. Der kan sagtens være ophavsret på et billede, selvom det ikke er markeret med et ©-symbol.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit værk eller din kunstform er beskyttet af ophavsretsloven? Så kan en advokat fra Advodan hjælpe dig med at vurdere dette.

Hvordan kan man få ophavsret?

For at få ophavsret skal dit værk være originalt, og du skal selv have været med til at skabe det. Er disse betingelser opfyldt, har værket ”værkshøjde”, og det kræver ingen ansøgning, registrering el.lign. for at få ophavsret. 

Du kan også få ophavsret ved at købe rettighederne til et værk af ophavsmanden.

Maler du fx et billede ud fra fri fantasi, vil det altså være ulovligt, hvis nogen fotograferer det og sælger det som en plakat uden dit samtykke – også selvom du ikke har papirer, der dokumenterer din ophavsret.

Du kan også få ophavsret ved at købe rettighederne til et værk af ophavsmanden. En advokat fra Advodan kan rådgive dig herom og hjælpe dig med udarbejdelsen af aftaler.

Hvor længe har man ophavsret?

Hvor længe man har ophavsret til et værk afhænger af, hvilket værk der er tale om. Overordnet set er er der to perioder, som det er relevant at kende til. Den første periode gælder for bøger, billeder, malerier, film o.l. Her er ophavsretten gyldig i hele ophavsmandens levetid, og 70 år efter at ophavsmanden er død. Den anden periode gælder for musik. Her gælder ophavsretten i hele ophavsmandens levetid, og 50 år efter at ophavsmanden er død.

 

 

Hvad sker der, hvis man krænker ophavsretten?

Krænker du ophavsretten, kan du risikere, at du skal kompensere for skaden. Du har krænket ophavsretten, hvis du har kopieret eller brugt andres værk i offentligheden uden at have fået tilladelse. Det kan fx være, at:

  • du har downloadet musik eller film ulovligt
  • du har kopieret kunst eller designmøbler

For at kompensation kan komme på tale, skal krænkelsen af ophavsretten først og fremmest påtales af den krænkede part (dvs. ophavsmanden), hvorefter selve kompensationens form og størrelse afhænger af flere faktorer såsom værkets værdi, skadens omfang m.v. I nogle tilfælde kan du blive pålagt at skulle betale erstatning pga. tabt omsætning, kunder eller profit, ligesom du også kan blive tvunget til at destruere evt. krænkende materiale. I tilfælde af en strafferetlig påtale vil kompensationen komme i form af en bøde.

Er der tale om en grov krænkelse, og vurderes det derfor at en bøde eller erstatning ikke er nok, kan du straffes med fængselsdom.

 

 

Har du krænket en andens ophavsret – eller er din ophavsret blevet krænket?

Har du brugt en andens værk, og er du i tvivl om, hvorvidt du har krænket ophavsretten eller ej, bør du søge rådgivning hos en advokat med det samme. Advokaten hjælper dig med at vurdere, om du har krænket ophavsretten. Er det tilfældet, kan advokaten hjælpe dig med at få overblik over skadens omfang. Advokaten bistår ligeledes, hvis sagen skal for retten.  

Du kan også være i en situation, hvor du gerne vil anvende en andens værk. Her er det ligeledes en god idé at søge rådgivning hos en advokat, da advokaten kan hjælpe dig med at vurdere, om dine initiativer vil være i strid med andres ophavsret. Er dette tilfældet, kan advokaten hjælpe dig med at undersøge mulighederne for at købe dele af eller hele ophavsretten af ophavsmanden.

Er det din ophavsret, som er blevet krænket, kan en advokat fra Advodan hjælpe dig med at vurdere dine muligheder, herunder muligheden for økonomisk kompensation. Afhængigt af situationen og jeres fælles aftale kan advokaten forsøge at indgå forlig med den, der har krænket din ophavsret, eller tale din sag og varetage dine interesser i retten.

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning?

Få hjælp til