PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Patentret: Få eneret til din opfindelse

Patentret er eneretten til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse. Retten kan opnås efter en ansøgning om at få udstedt et patent – når en række betingelser er opfyldt. Her på siden kan du læse mere om patentret og de muligheder, det kan give.

Hvilke muligheder giver patentret? 

Har du patentretten over en opfindelse, betyder det, at du har eneret til at udnytte opfindelsen. Det vil sige, at det kun er dig, der må fremstille opfindelsen, benytte opfindelsens produktionsmetode, udbyde opfindelsen til salg osv.

 

Mulighed for overdragelse af eneretten

Har du patentret over en opfindelse, kan du vælge at overdrage din eneret helt eller delvist til andre. Du kan fx lade en anden virksomhed producere din opfindelse mod betaling enten som enkeltbeløb eller som styklicens (hvor du modtager betaling for hvert produkt, der bliver produceret).

Få hjælp til patent

Har du brug for hjælp til en patentretlig sag? Så klik her og læs mere om, hvordan en advokat fra Advodan kan hjælpe dig.

Patent & varemærker

Kan jeg opnå patentret? 

Du kan opnå eneret over din opfindelse gennem et patent, hvis den

  • Er ny
  • Har opfindelseshøjde, dvs. at den adskiller sig væsentligt fra kendt teknik
  • Kan udnyttes industrielt

Du kan kun opnå patentret over tekniske løsninger. Er det fx din virksomheds navn, du vil beskytte rettighederne til, skal du i stedet registrere det som varemærke. Har du produceret et kunstnerisk værk, fx et stykke musik, har du som udgangspunkt automatisk eneret til at råde over det.

Du kan læse mere om andre former for eneret og immaterielle rettigheder her.

 

Hvor længe har jeg patentret? 

Opnår du patentret, varer den maksimalt i 20 år og bliver beregnet fra ansøgningstidspunktet. Du skal hvert år betale for at opretholde din beskyttelse og patentret. Denne pris afhænger bl.a. af, hvor mange lande eneretten skal gælde i. Du kan beregne prisen med Patent- og Varemærkestyrelsens prisberegner.

 

Hvordan opnår jeg patentret?

Du kan få udstedt patent ved at indgive ansøgning til en patentmyndighed. I Danmark er der to patentmyndigheder:

  • Patent- og Varemærkestyrelsen
  • Den Europæiske Patentmyndighed

Du kan læse mere om, hvordan du søger eneret i form af patent, her.

Har du brug for rådgivning om patent og eneret?

Patentret er en kompliceret sag. Der er meget forberedende papirarbejde, der ligger forud for ansøgningen, og det kan tage mange år at opnå patentret for en opfindelse. Det kan en patentadvokat fra Advodan hjælpe dig med.

Vi kan også hjælpe dig med patentretlige sager som:

  • Opnåelse brugsmodel eller andre former for eneret
  • Krænkelse og gyldighed af patenter og brugsmodeller
  • Sager om ejendomsretten til opfindelser: arbejdstageres, forskeres og medopfinderes rettigheder
  • Bevissikringer
  • Forhandling af aftaler – forsknings, udviklingsaftaler og licensaftaler
  • IP-transaktioner
  • IP Risk Management
  • Den nye fælles EU-patentdomstol
Indsender formularen...

Er din patentret blevet krænket, kan en advokat hjælpe dig med forbud og erstatningskrav. Tag kontakt til os i dag og lad en af vores erfarne patent- og varemærkeadvokater hjælpe dig.