Sådan søger du patent på din opfindelse
Du kan søge patent på din opfindelse på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside. Her skal du blandt andet beskrive din opfindelse, den tekniske løsning bag opfindelsen, det nye og specielle ved opfindelsen og det tekniske problem, opfindelsen løser.
Betingelser for at opnå patent
For at du kan opnå patent, skal din opfindelse opfylde tre krav:
- Opfindelsen skal være ny. Det betyder, at din opfindelse kun kan blive patenteret, hvis ingen andre har lavet samme opfindelse som dig. Dette gælder også uden for landet grænser – du kan altså ikke opnå patent på en opfindelse, hvis den allerede eksisterer i et andet land.
- Opfindelsen skal opfylde opfinderhøjden. Det betyder, at din opfindelse skal adskille sig markant fra anden kendt teknik. Hvis du søger patent på en opfindelse, der er nærliggende for en fagmand indenfor området, vil din ansøgning ikke blive godkendt. Tager din opfindelse udgangspunkt i en tidligere opfindelse, har du mulighed for at opnå patent, hvis den kan levere en teknisk fordel eller ny virkning.
- Opfindelsen skal kunne udnyttes industrielt. Det betyder, at din opfindelse skal have mindst én praktisk anvendelsesmulighed, for at du kan opnå patentret.
Få hjælp til at søge patent
Har du en opfindelse, som du ønsker at søge patent til, så anbefaler vi, at du lader en erfaren advokat tage hjælpe dig med ansøgningen. Der er mange led i processen, og ansøgningen kræver meget papir- og dokumentationsarbejde. Udarbejdes ansøgningen ikke korrekt, vil du ikke have mulighed for at opnå patent.
Få hjælp til at søge patent
Patent og varemærkeSøg patent og giv din virksomhed unikke muligheder
Hvis du søger patent på en opfindelse og får ansøgningen godkendt, vil det give dig mulighed for at tiltrække en lang række investorer til din virksomhed. Det vil give dig mere kapital og mulighed for at udvikle og udbrede dit produkt.
Du har rettighederne fra den dag, du har søgt om patent, og andre vil ikke have rettighederne til at sælge eller producere din opfindelse uden at have indgået en aftale med dig. Du kan også sælge produktionsrettighederne eller give andre licens til at bruge dem.
Du kan læse mere om patentret og de muligheder, det giver, her.
Kontakt os i dag og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at søge patent. Kontakt os her.