Udviser du grov uagtsomhed i forbindelse med din virksomheds skatteforhold, risikerer du fængselsstraf. Derfor er det vigtigt, at du har et overordnet kendskab til skattereglerne og samarbejder med professionelle rådgivere som revisorer og advokater.
Gør opmærksom på fejl
Bliver du opmærksom på fejl i din virksomheds skatteansættelse, bør du hurtigst muligt kontakte en specialiseret skatteadvokat. Normalt vil det blive betragtet som en formildende omstændighed, at du selv gør opmærksom på en fejl.
Advodans skattespecialister kan føre din sag og sørge for, at myndighederne får de nødvendige oplysninger, som øger sandsynligheden for at opnå det bedst mulige resultat.
I nogle tilfælde kan vi også hjælpe med at afslutte en sag uden om retssystemet ved at indgå en aftale med Skat ud fra de faktiske forhold.