PrivatErhvervOm Advodan
Jutland
Zealand
Bornholm

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Anvender din virksomhed udenlandsk arbejdskraft i Danmark, gælder der forskellige skatteregler alt afhængig af, hvordan de enkelte medarbejdere er ansat. Advodans skattespecialister rådgiver dig om fordele og ulemper ved almindelig ansættelse, arbejdsudleje, anvendelse af vikarbureauer og entreprise.

Den 20. september 2012 kom der nye regler for nye aftaler om udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

Ansætter du en udenlandsk medarbejder på en almindelig ansættelseskontrakt, er han eller hun som udgangspunkt skattepligtig i Danmark som alle øvrige medarbejdere. Og som arbejdsgiver har du de samme forpligtelser. Konkrete forhold som eksempelvis medarbejderens bopæl og arbejdsadresse kan udløse ret til særlige fradrag.

 

Arbejdsudleje og entreprise

Arbejdsudleje betyder kort fortalt, at din virksomhed indgår aftale om at leje udenlandske medarbejdere til at udføre arbejde i Danmark under din instruktion. Det er vigtigt, at du skelner mellem arbejdsudleje og entreprise og kender de skattemæssige konsekvenser.

Ved arbejdsudleje kombineret med begrænset skattepligt bliver medarbejderen skattepligtig i Danmark, men slipper billigere end ved normal ansættelse. Du har pligt til at indeholde 8 procent socialskat og 30 procent arbejdsudlejeskat, og du hæfter for beløbet over for Skat.

Tidligere har udenlandske arbejdere kunnet arbejde skattefrit i Danmark, hvis deres arbejde var baseret på en entrepriseaftale mellem en dansk virksomhed og en udenlandsk entreprenør. Dette kan de imidlertid ikke længere, hvis det udførte arbejde må anses for en integreret del af den danske virksomhed drift.

 

Kildeskat ved udbetaling af løn

Danske virksomheder, der anvender udenlandsk arbejdskraft, skal ifølge de nye regler som hovedregel indeholde kildeskat ved udbetaling af løn til udenlandsk underleverandører. Sker det ikke, hæfter virksomheden overfor Skat med et beløb beregnet til 30% af lønnen. I nogle tilfælde med tillæg af arbejdsmarkedsbidrag.

Det er derfor væsentligt for danske virksomheder at gennemgå kontraktgrundlaget for at vurdere om virksomheden har pligt til at indeholde kildeskat mm.

Advodan hjælper dig med at danne overblik over de forskellige muligheder. Samtidig sikrer vi, at du indgår de rette aftaler, der stiller virksomheden og de udenlandske medarbejdere i den bedste skattemæssige position.