PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Generationsskifte i en virksomhed

Som virksomhedsejer skal du i god tid gøre dig klart, hvem der skal tage over og føre virksomheden videre, hvis du overvejer at trække dig tilbage. Det kræver grundig forberedelse, hvis både du og den nye ejer skal sikres bedst muligt.

Det tjener to formål at begynde planlægningen i god tid: Du får ro på, og du får flere handlemuligheder. Selve forberedelsen er nøglen til et vellykket forløb.

Her på siden kan du læse om de vigtigste spørgsmål, du bør stille dig selv i forbindelse med forberedelsen til et generationsskifte af din virksomhed. Vil du vide mere om, hvordan generationsskiftet konkret kan gennemføres, kan du læse mere på vores side om virksomhedsoverdragelse.

Vi anbefaler, at du kontakter din Advodan-advokat for rådgivning om din virksomhed. Det er få ting, der kan gøre udslaget for, om et generationsskifte er vellykket eller ej. Vi kan hjælpe dig med at sikre, at det foregår på bedste måde for alle parter. 

Fordelen ved denne struktur er, at et holdingselskab som udgangspunkt ikke bliver beskattet ved salget, som det ellers er tilfældet ved et personligt salg.

Hvilken ejerstruktur skal virksomheden have? 

Når du skal overdrage en virksomhed til en ny generation, er det som hovedregel en rigtig god idé at drive virksomheden i selskabsform, og at begge generationer opretter et holdingselskab. Det betyder i praksis, at det er holdingselskaberne, der handler med driftsselskabets anparter eller aktier. Fordelen ved denne struktur er, at et holdingselskab som udgangspunkt ikke bliver beskattet ved salget, som det ellers er tilfældet ved et personligt salg.

Hvem skal overtage virksomheden? 

Det er afgørende, at du har helt styr på valget af næste generation, da der gælder forskellige regler for generationsskifte til fx familie eller betroede medarbejdere. Som udgangspunkt er det en fordel kun at overdrage virksomheden til en enkelt person eller virksomhed (holdingselskab), da du på den måde kan minimere risikoen for uenighed og strid mellem flere nye ejere, når du en dag er ude af virksomheden.

 

Hvordan skal overdragelsen gennemføres?

Et generationsskifte kan gennemføres på mange måder, det kan fx ske ved skattemæssig succession, gaveoverdragelse, almindeligt salg af aktier eller anparter, lån eller ved en kombination af disse.

Overvej dine skattemuligheder 

I forbindelse med et generationsskifte åbner successionsreglerne for en række skattemæssige fordele. Fx er der mulighed for at ”sende skatten videre” til næste generation. På den måde kan du sælge virksomheden billigere til et nærtstående familiemedlem. De samme regler gør sig gældende, hvis en af dine betroede medarbejdere overtager virksomheden.

Selskabsloven giver også mulighed for at sælge stemmeløse aktier til næste generation. På den måde overtages ansvaret løbende.

Det er dog ikke altid en fordel for dig og dine efterfølgere at bruge mulighederne for skattefrihed. I stedet kan du fx overveje, om generationsskiftet skal ske helt eller delvist som en gave eller ved et normalt salg, der delvist finansieres i en periode af sælger.

Hvornår skal overdragelsen foregå? 

Uanset hvordan du gennemfører et generationsskifte, er der behov for en værdiansættelse af virksomheden. I den forbindelse kan timingen være afgørende. Hvis din virksomhed fx har været inde i en dårlig periode, kan du udnytte anparternes eller aktiernes lave kurs til at opnå en lav skattemæssig værdiansættelse. Du har også mulighed for at fastlåse kursværdien på et bestemt tidspunkt i forbindelse med et løbende generationsskifte.

Et generationsskifte bør drøftes grundigt igennem med både ægtefælle og børn, så risikoen for stridigheder i familien minimeres.

Hvad siger din familie? 

Et generationsskifte bør drøftes grundigt igennem med både ægtefælle og børn. Når du tager hele familien med på råd, og de er indforstået med, hvad der kommer til at ske, minimerer du risikoen for problemer og stridigheder i familien.  Husk at testamenter, ægtepagter og ejeraftaler er vigtige dokumenter i forhold til at sikre din familie i forbindelse med et generationsskifte.

 

Det kan dine rådgivere hjælpe dig med:

  • Din advokat kan sikre, at det juridiske er i orden og lede dig gennem salget, så du kommer ud med det ønskede resultat – både økonomisk og kontraktmæssigt.
  • Din revisor kan hjælpe med skatteberegninger og fremtidige budgetter.
  • En virksomhedsmægler kan hjælpe med at værdisætte virksomheden, udarbejde et salgsprospekt og strukturere selve salget.
Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning?

Få hjælp til