Crowdfunding: 5 ting du bør vide

”Helt bredt betyder crowdfunding, at du bruger et netværk eller publikum til at finansiere fx en forretningsidé, et kunstprojekt eller lignende – penge som du typisk ville låne i banken, men måske har svært ved, fordi din virksomhed er nystartet, og du hverken har kunder eller andre beviser på, at du har en levedygtig idé,” siger advokat og partner hos Advodan Aalborg Thomas Frisgaard.

Han fortæller her, hvad du skal være opmærksom på, hvis du vil ud at søge finansiering eller investere dine penge i en god idé via crowdfunding.

1. Hvad kan crowdfunding bruges til?

Ifølge advokaten bruges crowdfunding typisk til to typer projekter.

"Hvis du har en startup-virksomhed, kan du fx søge opstartskapital hos en række mindre investorer – som du kan bruge til fx maskiner, markedsføring, produktudvikling og lignende. Der er også et stort område inden for kunst og kultur, hvor man søger finansiering til at føre et bestemt, afgrænset projekt ud i livet,” siger Thomas Frisgaard.

2. Hvilke typer crowdfunding findes der?

Den mest udbredte form for crowdfunding er den såkaldte crowdlending, hvor en række investorer låner mindre beløb til fx startup-virksomheder på fastsatte vilkår.

”På den måde kan den nystartede virksomhed få indsamlet den nødvendige kapital via en slags mikrolån fra flere kreditorer i stedet for at skulle overbevise banken om et større lån. Der findes også mulighed for donations-crowdfunding, hvor pengene gives i stedet for at lånes for måske at støtte en god ven eller en bestemt forretningsidé,” forklarer Thomas Frisgaard.

3. Hvilke fordele og ulemper er der?

”Hvis vi taler crowdlending, er idéen, at begge parter får noget ud af aftalen. Fordelen for låntageren er, at vedkommende får mulighed for at få finansieret en forretningsidé, som måske ellers ikke ville blive ført ud i livet. Fordelen for långiveren er, at han eller hun får en bedre forrentning af de investerede penge, end hvis de bare stod på en bankkonto,” siger Thomas Frisgaard.

Omvendt er ulemperne ifølge advokaten, at låntager netop ofte skal låne pengene til en højere rente end i banken, og at lånet dermed bliver dyrere. For långiver kan der være en større risiko forbundet ved at låne sine penge ud på den måde end via andre investeringsmuligheder.

”Ved donations-crowdfunding får giveren i sagens natur ikke sine penge igen, og man nyder heller ikke godt af forrentningen som ved et lån, og det skal man naturligvis være indstillet på. Men der kan være andre fordele – måske man kan få lov til at prøve produktet før alle andre eller måske købe det til en billigere pris?”

4. Hvordan fungerer crowdfunding konkret?

Ifølge advokaten findes der en række platforme, som har sat crowdfunding i system, så det er nemt at overskue for både giver og modtager.

”Fx vil du som låntager på platforme som Lendino eller Boomerang skulle udfylde en ansøgning og kreditvurderes, hvorefter sitet vil komme med et låneforslag – fx 100.000 kr. over tre år til 10 procent i rente. Herefter kan långivere så byde ind med deres investeringer, hvis de tror på idéen,” siger Thomas Frisgaard.

5. Hvilke krav og vilkår er der ved crowdfunding?

Der findes ingen formelle krav til, hvornår man som låntager kan få finansiering, eller hvordan en crowdfunding-aftale skal udfærdiges. Men advokaten anbefaler, at man enten går gennem en etableret platform, eller sørger for at udarbejde ordentlige lånedokumenter, hvis man kaster sig ud i at gøre det på egen hånd.

”Ellers kan man som låntager risikere at stå med en urskov af forskellige låneaftaler, der er svære at overskue. Og som långiver kan du risikere at blive snydt, hvis du ikke har papir på de vilkår, du har lånt pengene ud til,” siger Thomas Frisgaard og fortsætter:

”Det afhænger fra platform til platform, hvilke vilkår du som låntager skal leve op til – men tommelfingerreglen er, at jo bedre hjemmearbejde, du har gjort dig i forhold til fx forretningsplan, budgetter o.l., jo mere attraktiv er du overfor långivere, hvilket igen giver mulighed for lån til en lavere rente.”

Endelig understreger advokaten, at i forhold til skat så kan du som låntager få fradrag for de renter, du betaler tilbage, mens du som långiver bliver beskattet af renterne. Hvis der er tale om en donation, skal du som modtager opgive pengene som en indtægt, du skal betale skat af – for långiver er der ikke mulighed for fradrag.