“Denne dom er den første danske afgørelse på det her område, og kan derfor få betydning for rigtig mange brancher, der har tilkaldefunktioner. For Vestre Landsret har nu gjort op med tidligere tiders praksis, og har afgjort, at det der før blev anset som hviletid, i stedet var arbejdstid. Det kan få betydning for rigtig mange arbejdsgivere, hvis de ikke holder justits med arbejdstiden for deres medarbejdere,” fortæller Trine Binderup, advokat hos Advodan Aalborg.
Hviletid og arbejdstid skal være mere fastlagt
Når du som arbejdsgiver har medarbejdere til at stå til rådighed, skal du sørge for at fastlægge rammerne for det. Dine medarbejdere skal kunne hellige sig personlige og sociale interesser, selvom de står til rådighed - ellers anses det som arbejdstid.
“I den konkrete sag forventedes det at chaufføren stod til rådighed fra 06.03 til 23.55, hvor han skulle stå klar. Og med en gennemsnitlig reaktionstid på 29 minutter, var det derfor umuligt for ham at foretage sig andet i hjemmet. Derfor afgjorde Vestre Landsret, at det talte som arbejdstid og ikke hviletid, som arbejdsgiveren mente,” siger Trine Binderup.
Derfor er det afgørende, at du som arbejdsgiver gør dig nogle konkrete overvejelser om fastlagte responstider, så dine medarbejdere kan hellige sig deres personlige interesser, selvom de er på tilkaldevagt.
Responstiden er afgørende
Når det kommer til at definere, om der er tale om arbejdstid eller hviletid, så er den afgørende faktor, hvad du forventer af responstid fra dine medarbejdere. Udgangspunktet er, at rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet, fx i eget hjem, anses som hviletid, og derfor tæller det ikke med i de 48 timer, som er det ugentlige antal timer, der ikke må overstiges i en periode på fire måneder.
“Hvis der ikke er aftalt en fast responstid, og det dermed forventes, at medarbejderen står til rådighed hele tiden, så vil det blive anset for arbejdstid. Det er det, den nye dom har afgjort.” Sådan fortæller Trine Binderup og uddyber: “Bliver hviletid anset som arbejdstid, så tæller de timer også i de 48 timer.”
Det gør det altså ikke kun dyrt for dig, som arbejdsgiver, men giver dig også udfordringer i forhold til at dine medarbejdere skal overholde 48-timers reglen.
Sørg for at registrering af arbejdstid ikke løber løbsk
På grund af den nye dom, er det derfor vigtigt, at du som arbejdsgiver har klare linjer omkring, hvordan du forventer, at dine medarbejdere skal stå til rådighed.
“Man skal tænke sig godt om som arbejdsgiver, hvordan man etablerer sådanne ordninger om rådighedstjeneste og tilkaldefunktioner. For i sidste ende er arbejdsgiver ansvarlig for, at registrering omkring medarbejdernes tid ikke løber løbsk. Man er nødt til at holde løbende ajourføring og sikre sig, at medarbejderne ikke overstiger 48 timer. Det er ikke noget, man bare kan skrive sig ud af,” siger Trine Binderup.
Med den nye afgørelse fra Vestre Landsret er det nu statueret i dansk ret, at rådighedstjeneste, hvor responstiden gennemsnitligt er 29 minutter, også udgør arbejdstid i arbejdstidsdirektivgennemførelseslovens forstand. Overtrædelsen af arbejdstidsdirektivgennemførelsesloven udmøntede sig konkret til en godtgørelse på 25.000 kr.
Har du brug for rådgivning?
1 kommentar
Henrik