PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Må du bruge mail og Facebook til inkasso?

Når din virksomhed skal sende rykkere, eller du vil tjekke skyldneres økonomi, er det nemt og hurtigt at bruge mail eller sociale medier. Men det kan stride mod persondataloven. Advokat Simon Mortensen giver dig her tre konkrete anbefalinger, når jeres inkassorutiner går online.

Med digitale kommunikationsformer bliver arbejdsgangene mere smidige. Fakturaer og rykkere kan nemt sendes ud på mail, og du kan med få klik tjekke, om dine skyldnere stolt viser deres nye, dyre bil frem på Facebook.

Men må du egentlig bruge de værktøjer for at få virksomhedens penge sikkert i hus? Advokat Simon Mortensen fra Advodan Lolland-Falster giver her tre gode råd til de digitale inkassorutiner.

 

1. Husk at få lov

”Man skal som virksomhed være opmærksom på flere faktorer i både Inkassoloven og Persondataloven, hvis man gerne vil bruge mail eller sms til at kommunikere med sine privatkunder. For det første kan en rykker på mail virke mere påtrængende end et almindeligt brev – og det strider imod god inkassoskik og det såkaldte proportionalitetsprincip, hvis man tager stærkere virkemidler i brug, end der måske er behov for,” siger Simon Mortensen og fortsætter:

”For det andet kan en faktura eller en rykker jo indeholde personoplysninger, som man ikke må sende digitalt uden vedkommendes samtykke.”

Derfor skal din virksomhed arbejde på at få jeres kunders samtykke til at kommunikere digitalt med dem. I kan eksempelvis skrive det ind i forretningsbetingelserne eller indhente skriftligt samtykke på anden vis. Det er nemlig ikke nok, at kunden selv på et tidligere tidspunkt har kontaktet jer på mail.

 

2. Informér kunden

Ifølge Simon Mortensen skal samtykket også være informeret – det vil sige, at man skal være præcis omkring, hvad kunden giver sit samtykke til. Han eller hun skal klart vide, hvilke slags informationer der bliver sendt på mail – samt hvem der må behandle dem. Er det eksempelvis både din virksomhed og jeres advokat, som må sende digitale rykkere til kunden?

 

3. Loven gælder også på sociale medier

Hvis situationen udvikler sig, og I bliver nødt til at gå i fogedretten, kan sociale medier være oplagte til at undersøge skyldnerens økonomi. Viser de seneste feriebilleder på Facebook for eksempel, at der er en bil, som I kan tage udlæg i?

”Som virksomhed må man godt bruge sociale medier til at undersøge aktiver på forhånd. Men også her skal man være opmærksom på at overholde oplysningspligten i persondatalovgivningen. Det vil sige, at senest når fogedretsmødet finder sted, så skal skyldneren informeres om, at der er indhentet oplysninger om ham eller hende og hvorfor,” siger Simon Mortensen.

Du kan her læse mere om inkasso.

Indsender formularen...

Har du brug for hjælp til inkasso?

16 kommentar

0 / 700 tegn

Lars

Kære Simon Vi gav her til August vores datter en mobil telefon da hun blev gammel nok til at håndtere det, efterfølgende finder vi så ud af at der er en tidligere bruger af tlf nr som har gæld for vores datter begynder at modtage sms om at hun skylder 50 tusind til Svea Finans (og sendt af Svea Inkasso). Vil lige høre om der ikke er et krav om at verificere tlf nr eller på anden måde sikre at modtager faktisk er den rette? Svea Inkasso har siden lovet at slette nummeret, så sagen burde ikke være af betydning mere - mit spørgsmål er mere af principiel natur og fordi jeg naturligvis er vred over at min 11 år gamle datter er blevet udsat for et inkasso firma.

L.H.

Hejsa Må Collectia slå ens navn op på sider som Krak, for at få oplyst telefonnumre? Og så derefter spamme samtlige numre, uvidende om at flere af numrene er tilknyttet ens børn, der så også modtager sådanne sms.  Jeg har før frabedt mig opkald mv. Hos dem, men henvist til min mail, dette overholder de dog ikke. Er dette ikke imod persondataloven? Især når man har frabedt sig netop dette. Mvh L. https://www.advodan.dk/da/erhverv/viden-til-dig/ma-du-bruge-mail-og-facebook-til-inkasso/

Annette

Skal der indhentes samtykkeerklæring inden der sendes elektronisk faktura til en kunde pr. mail samt en SMS med oplysning om fakturaen/rykker? Jeg kan desværre ikke se hvor det er oplyst i EU-forordningen eller andre steder?

Susanne

Hej Simon Har en forsikring, hvor jeg har givet samtykke til at kommunikation via mail og alt har fungeret fint i 10-12 år. Pludselig modtager jeg ikke deres mails hvor af en med opkrævning, hvilket får min forsikring til at ophører og deres krav er solgt til inkassofirma. Samme mail adresse som alle årene og de siger den er sendt dertil. Kontakter min udbyder og de sender en logbog om at de aldrig har fået mailene ind på deres server. Forsikringsselskabet forholder sig til at det er min opgave at vide hvornår mine forsikringer skal betales, mens jeg forholder mig til at det er deres ansvar at bevise jeg har modtaget deres mail. Hvilken handling har præcedens frem for den anden ??

Simon Mortensen

Hej Susanne. I udgangspunktet vil man sige at "pengegæld er bringegæld" altså er det den der skylder pengene som har ansvaret for at bringe pengene til kreditor. Det er dog naturligvis afgørende, at opgørelse/regning/faktura eller hvad de nu sender som opkrævning er kommet frem til dig på den ene eller anden måde.

Camilla

Hej Simon, Din brevkasse indeholder mange gode spørgsmål og svar, men jeg kan dog ikke finde et konkret svar på mit problem, derfor denne post. I august sidste år bestilte jeg et klassebillede til min søn til sølle 80 kr. Klassebilledet skulle være sendt som alm. post men kom aldrig frem. I august i år modtog jeg brev, der gjorde opmærksom på hovedstolen samt diverse gebyrer og at regningen nu lyder på over 750 kr. De skrev i brevet, at samme skrivelse var sendt til min e-mail - jeg tjekkede straks indbakken og spam, hvor der intet var. Jeg har ikke tidligere været i kontakte med inkassobureauet via mail. Da klassebilledet blev bestilt, oplyste jeg min mailadresse uden at skulle godkende, at jeg ville kontaktes via mail efterfølgende af fotografen. Fotografen har angiveligt sendt 3 rykkere til den angivne e-mail, men i foråret 2019 dvs. ca. 9 mdr. efter bestillingen af billedet, oprettede jeg en ny e-mail grundet den massive mængde af spam, man modtager via mail. Det gjorde jeg naturligvis ikke fotografen opmærksom på, da jeg ikke i min vildeste fantasi forestillede mig, at jeg ville modtage rykkere via mail. Jeg har således ikke tjekket den e-mail i månedsvis men så, da jeg loggede på efter at havde modtaget brev fra inkassofirmaet, at jeg havde modtaget rykkerne. Jeg har spurgt til trackingnummer eller indleveringsattest, der beviser, at fotografen har sendt billedet, men det findes ikke, da billedet er sendt som alm. post. Jeg føler naturligvis ikke for at betale for noget, jeg ikke har modtaget og ej heller de mange gebyrer, men fotografen fastholder kravet og skriver dd.: Da du reagerer på disse (2 breve fra inkassofirmaet), stå er det jo tydeligt, at du også har modtaget leverancen af gruppebilledet, da adresserne for leverance og rykkere er den samme. Vi ser frem til, at sagen løses ved, at I anvender indbetalingskortet. Jeg kan konstatere, at Post Nord mister ca. 6 mio. breve om året (læst i Politiken), så hvorfor skulle ET enkelt brev til mig ikke kunne gå tabt (gruppebilledet) uden det er ensbetydende med, at jeg ikke har modtaget breve fra inkassofirmaet. Det korte af det lange: - Kan jeg gøre noget for at komme ud af denne sag, uden at det koster mig 750 kr? - Kan jeg forlange beviser for afsendelse, da sælger mig bekendt skal kunne bevise det? - Må fotografen sende rykker via mail og tage for givet, at jeg modtager disse e-mail? Tænker ikke at jeg er den eneste i Danmarks historien, der får en ny mail hvert 10. år. Håber du kan hjælpe. Mvh Camilla

Tina

Vi havde tidligere en butik med en leverandør aftale om at betale når vare blev solgt. Da jeg blev alvorlig syg kunne vi godt se vi måtte lukke. For at komme ud af det kontaktede jeg leverandøren og ville afleverer varerne tilbage. Min mand køre afsted og bliver afvist ved lageret. Vi blir efterfølgende kontaktet og får fortalt at hun ikke tror på jeg er syg og vil derfor annullerer vores aftale. Jeg sender læge papirer afsted og hører intet. Der går 6 måneder og vi lukker butikken og tager varerne med hjem. Vi betalte 1000 kr pr mdr og da vi har betalt 2/3 af gælden kan vi ikke betale mere. Jeg spørg så ind til det med varerne og får intet svar. Efter 1 år får vi en rykker på en mail vi ikke bruger mere så ser den først sent men forklare vi ikke kan betale men vi har stadig en del varer. Der går nu yderligere 1 år og nu kommer der en inkasso skrivelse på hele beløbet plus gebyr og renter. Der står intet om vi kan ringe og lave en aftale kun at vi har 14 dage til at indbetale hele beløbet. Kan det gøres på mail? Og kan det være rigtig at vi ik kan lave en aftale.? Vi har kun 1 indtægt da jeg har varig mén og vil aldrig blive helt rask.

Simon Mortensen

Hej Tina. Artiklen handler primært om kreditors muligheder for at benytte sig af eksempelvis emails ved inkasso mv. Som anvist vil der her skulle indgå en vurdering af om det tidligere er sket, og om du har accepteret korrespondance på mail mv. Du er dog velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om det øvrige.

Johnny

Hej Simon . jeg har dags dato modtaget brev fra Collectia finans i min E-Boks .. jeg har aldrig tilladt dem at sende til min E-Boks så vil høre om dette overhovedet er lovligt. . Jeg er førtidspensionist og lider af svær angst og social fobi bla pga inkasso får mig til at føle mig som jaget vildt og under ingen omstændigheder er interesseret i nogen former for løsninger udover at fastholde mig i en evig gælds spiral hvor de gerne ser at jeg afdrager ex renter men hvor gælden aldrig nogensinde bliver nedbragt.. det er så galt at jeg faktisk ik længere går udenfor eller i haven .. er der nogen måder man kan komme væk fra det her helvede det er ved at være uudholdeligt

Simon Mortensen

Jeg mener du selv kan anvise en række forhold omkring modtagelse fra afsendere via eboks, hvorfor du formentlig vil kunne frabede dig en række afsendere. Herudover lyder det som om du bør afklarer om du kan opnå gældsanering for at få afklaring omkring dine personlige forhold. Du kan henvende dig til den lokale byret for nærmere oplysning om hvordan gældsaneringsprocessen kan startes for afklaring af om det er en mulighed for dig.

Helle

Jeg har modtaget to rykkere på en mail som er nedlagt (og som derfor ikke er kommet til mit kendskab) og er efterfølgende blevet sendt til inkasso for 300 kr. med pålagt inkasso- og rykkergebyrer på 700 kr. Information om inkasso kom pr. brev. Kan et firma sende til inkasso på baggrund af rykkere pr. mail alene, hvis de kan påvise, at de har sendt rykkere til min nedlagte mailadresse og der ikke er kommet retursvar til kreditor med at mailen er nedlagt, selvom jeg ikke har modtaget informationen og dermed ikke var klar over jeg skulle betale.

Simon Mortensen

Hej Helle. Pengegæld er bringe gæld, hvorfor det altid er debitor der skal sørge for at betaling kommer frem. Når det er sagt, så er det klart, at der for at kunne pålægges rykkergebyrer skal foreligge en modtagelse af rykkerbrevene. Hvis I ikke tidligere har korresponderet på mail-adressen som nu er nedlagt, så vild et være vanskeligt at kræve gebyrer for de rykkere der er sendt frem til mailen.

jeanie

Må inkassofirma sende til min e-boks, oven i købet med, en ekstra boks, hvor jeg skal godkende inden jeg åbner "brevet". Det er iøvrigt første gang jeg får noget fra dette firma, der udover har de sendt messenger en gang om dagen. Med trussel om økonomisk konsekvens, hvis jeg ikke reagerer.Tidsrum 20-6 -23-6-19. Med venlig hilsen Jeanie

Ina

Collectia har overtaget min gæld fra Nordea. Jeg og min søn får sms`er om denne gæld. Jeg har oprettet abonnement til min søn. Der er også sendt e-mail til min private- og arbejdsmail. Jeg er ansat i det offentlige. Må de det? Mvh Ina

Jørgen

Hej Er tidl. kommunikation pr. email og leveringskvittering fra modtagende mail server nok til at løfte kreditors bevisbyrde for levering af inkasso påkrav til debitor? Sagen kort: For 4 måneder siden sendte jeg et anbefalet inkasso brev med opgørelse af 7 måneders manglende betaling af husleje. Debitor har pr. email efterfølgende fuldstændig afvist kravet. Lejeren er i mellemtiden fraflyttet, og jeg må erkende at 6 af de 7 manglende huslejebetalinger ligger omkring 3 år tilbage og derfor tvivlsomme pga. min passivitet. Jeg har nu efterfølgende sendt inkasso rykker nr. 2 pr. email, som alene omhandler 1 af de 7 måneders husleje, samt en sidste forfalden, ikke betalt måneds husleje der ligger efter det tidl. afsendte, anbefalede inkassobrev. Hvis debitor ikke betaler eller giver lyd fra sig, påtænker jeg at rejse en civil sag for at få etableret et fundament. Jeg er imidlertid kommet i tvivl om jeg kan løfte bevisbyrden for at debitor har modtaget min anden, opdaterede inkassorykker? Der foreligger ingen aftale om kommunikation via email i den skriftlige huslejekontrakt, men vi har jævnligt kommunikeret vedr. ejendommen i emails de seneste 3-4 år (debitor er en tidl. bekendt), og jeg har som tidl. nævnt en kvittering fra hans mail server på at levering er sket til hans email adresse: "delivery via mx2.pub.mailpod5-cph3.one.com[xxx.xxx.xx.xx]:25: 250 2.0.0 Ok: queued as a4591d2f-4433-11e9-97ac-.......". Vil du vurdere at jeg har løftet bevisbyrden for at debitor har modtaget rykker nr. 2, eller er jeg nødt til at sende rykkeren som anbefalet brev for at løfte bevisbyrden? På forhånd mange tak for hjælpen!

Simon Mortensen

Hej Jørgen. Det burde være tilstrækkeligt. I den civile sag vil det i øvrigt have begrænset betydning, idet det jo alene skal ligge til grund for et rykkergebyr. Det afgørende vil være at sagen bliver indbragt inden dit krav forældeles.

Jørgen

Hej Niels. Tusind tak for en rigtig god brevkasse! Jeg har et par principielle spørgsmål vedr. modregning med forældede modkrav, og tilbagetrækning af skriftligt tilsagn om frafald af forældede krav. Sagen ultra kort: Lejemål over perioden fra 1.9.2015 til 31.1.2019, hvor jeg som udlejer har lejet ud til en tidl. kammerat. Lejer har ikke betalt husleje for 6 måneder over en periode mellem september 2015 og april 2016 (17.250 kr.). Derudover har lejer ikke betalt husleje for 2 måneder ifm. lejemålets ophør: oktober 2018 og januar 2019. Lejer har derimod betalt renovationsudgifter og tilslutningsafgift til vandværk på i alt 8.888 kr. for hele lejeperioden. Som udlejer gør jeg ifm. påkravsskrivelse af 7.11.2018 og ophævelsesmeddelelse af 28.11.2018 krav på alle 8 måneders manglende betaling af husleje, samt påkravsgebyr. I email af 11.3.2019 til lejer tilretter jeg mit krav til kun at omfatte de sidste 2 måneders manglende betaling af husleje, idet jeg via gratis retshjælp og kontakt med inkasso virksomheder mm. er blevet opmærksom på 3 års forældelses fristen. Da lejer nægter at skylde mig noget, stævner jeg ham for de sidste 2 måneders husleje mm (6.389 kr) ved en civil småretssag, oprettet 27.3.2019. I lejers svarskrift til stævningen anføres modkrav på de 8.888 kr. som jeg som udlejer iflg. Lejeloven er pligtig til at betale. Som modkrav til sagsøgtes modkrav, anfører jeg som sagsøger et modkrav på de 17.250 kr. vedr. de 6 måneders manglende betaling af husleje i 2015 og 2016. I grove træk er sagsøgtes modkrav (8.888 kr) isoleret set ikke forældet efter 3 års reglen, hvorimod mit (sagsøgers) modkrav herpå (17.250 kr) isoleret set er forældet. Problemstillinger til afklaring: 1) Ret til modregning med forældet krav? Med henvisning til Forældelseslovens § 24: "Uanset fordringens forældelse bevarer fordringshaveren aftalt modregningsret og ret til modregning over for krav, som udspringer af det samme retsforhold, og som er stiftet, inden forældelse indtrådte." mener jeg at kunne afvise sagsøgtes modkrav med mit større modkrav, selvom dette er forældet. Er dette en korrekt fortolkning af Forældelseslovens §24? 2) Kan skriftlig meddelt frafald af forældet krav inden stævning trækkes tilbage ifm. sagen? I email til sagsøgte 11.3.2019, hvor mit ærinde blot var at tilpasse kravet til hvad der bør kunne holde ved en retssag, formulerer jeg mig yderst uheldigt på denne måde: "Efter råd fra min advokat har jeg besluttet at frafalde kravet på de 6 manglende husleje indbetalinger tilbage i 2015 og 2016. Tilbage er derfor blot et indiskutabelt krav på betaling af manglende husleje for oktober 2018 og januar 2019, tillagt diverse gebyrer og morarenter frem til dags dato (11.3.2019), i alt 6.388,96 kr." Ovennævnte formulering med ”frafald” af krav er yderst uheldig, men kan jeg trække frafaldet tilbage ifm. at jeg i sagen ønsker at gøre det gældende som modkrav til sagsøgtes modkrav? Eller afskærer formuleringen mig definitivt fra at gøre det gældende i nogen henseender i sagsanlægget? På forhånd rigtig mange tak for hjælpen!

Henrik

Kære Simon Det er interessant med digitale værktøjer, som vi jo alle gør brug af hele tiden. Dine punkter ovenfor bærer meget præg af virksomhed vs. privat-person - hvorledes forholder det sig hvis der er tale om B2B. Altså hvis vi fx. (en mindre virksomhed) har et krav til en debitor, som vi fremsender pr. e-mail og ikke modtager betaling - og derfor indleder rykkerprocedure pr. e-mail med tilhørende inkassovarsel på rykker 2. For så efterfølgende at køre sagen videre til ekstern inkasso ved fortsat manglende betaling af vores faktura. Gælder samme bevisbyrde så også i det forhold (B2B) at vi som kreditor skal kunne bevise at debitor har modtaget krav, samt rykkere og inkassovarsel eller er der lempeligere vilkår i den relation, med afsæt i at begge parter er professionelle erhvervsdrivende? Tak for spændende svar og oplysninger.

Simon Mortensen

Hej Henrik. I udgangspunktet er det de samme forhold der gør sig gældende - overordnet set. Det vigtigste er i virkeligheden, at der foreligger en accept til at kommunikere per mail. Det er fint hvis den ligger eksplicit, men breve mv. betragtes som værende kommet frem, hvis der generelt er kommunikeret mellem parterne per mail, og der heri kan jo kan siges at ligge en accept af, at det er denne kommunikationsform der benyttes.

Merete Kjær

Hej Simon Jeg har fået brev i min postkasse fra et advokatfirma, at jeg skylder penge til et VVS-firma for installation af et køkkenarmatur. Der er henvisning til et fakturanummer, renter, tre rykkergebyrer, et inkassogebyr og inkassoomkostninger. Jeg har imidlertid ikke set hverken faktura eller rykkere og henviser til dette overfor advokaten. Han sender en pdf med en liste, hvilket program det er fra, ved jeg ikke, men det ligner et excelark. Listen indeholder datoer på afsendelse af emails til min mailbox, men må de jf. dit pkt. 2 det. Min mailbox fungerer og jeg har tjekket. Der er ikke en eneste af de mails som er kommet igennem og nu skal jeg betale alle disse ekstraomkostninger. Fakturabeløbet er iøvrigt heller ikke som aftalt 950+moms, men indeholder også et servicebesøg 495,- og bil 60,-, så jeg ville under alle omstændigheder have henvendt mig, hvis jeg havde set fakturaen. Den har jeg så først set idag, efter at jeg har forespurgt advokaten om en kopi. Mvh Merete

Simon Mortensen

Hej Merete. Udgangspunktet er at der alene kan kræves rykkergebyrer såfremt rykkerne er kommet frem og i øvrigt er sendt med 10 dages mellemrum. Bevisbyrden for at de er kommet frem påhviler kreditor. Jeg ville forespørge om kopi af de mail der skulle være sendt, og i øvrigt henvise til, at du ikke har givet samtykke til at der kan fremsendes korrespondance per mail. Du er velkommen til at kontakte mig for en yderligere drøftelse om nødvendigt.

kristian

Hej Advodan. Jeg skriver til jer fordi jeg har modtaget et opkald fra UBR City, hvor de forklarer mig at jeg har et udestående hos dem. De har desuden sendt 3 rykkere til en e-mail jeg ikke anvender længere, men jeg åbenbart har opgivet ved oprettelsen. Har læst deres betingelser igennem, og der står ikke noget om at de gerne vil kunne kontakte mig per e-mail. Snakkede med kundeservice og de var parat til at tage 100 kr. i gebyr af regningen. De har dog sendt mig samlede gebyrer for 570 kr. Kan jeg bare indbetale det oprindelige beløb og skrive en e-mail om at de ikke har lov til at sende rykkere per e-mail uden mit sammentykke? Vh., Kristian

Simon Mortensen

Hej Kristian. I min artikel ovenfor forholder jeg mig primært til, at fremsendelse af rykkere via email og andre digitale medier, principielt kan være i strid med Persondataloven, hvis ikke der er indhentet udtrykkeligt samtykke og der indeholdes personfølsomme oplysninger i indholdet. I forhold til inkasso og opkrævning af rykkergebyrer, så er udgangspunktet at rykkerne skal være kommet frem til debitor for at kunne gøres gældende. Bevisbyrden for at de er kommet frem påhviler kreditor. Det er afgørende i hvilken sammenhæng du har givet dine email-oplysninger til kreditor, herunder om du tidligere har korresponderet med kreditor per mail. Du er velkommen til at kontakte mig for en lidt mere uddybende snak om nødvendigt.

nils mogensen

kan en bank sælge en fordring til inkasso

Delta Rengøring & Service

Skal man sende et varsel før man en kunde til inkasso, og ifald hvor mange rykker. På forhånd tak fro jeres svar Niels J. Elbro