Den nuværende ferielov er 80 år gammel og er ikke overensstemmelse med gældende EU-lovgivning. Det stod klart, da EU-Kommissionen i 2014 åbnede en sag mod Danmark, fordi man mente, at den danske ferielov stred mod EU's arbejdstidsdirektiv. I direktivet står der nemlig, at lønmodtagere i EU har ret til fire ugers betalt ferie, uanset om man først har optjent det.
Det er der nu taget højde for i den nye ferielov, forklarer advokat med speciale i ansættelsesret Trine Binderup Larsen fra Advodan i Aalborg. Her gennemgår hun de vigtigste ændringer i den nye lov.
Samtidighedsferie
”Med den nye ordning kan lønmodtagere afholde betalt ferie i takt med, at feriedagene bliver opsparet. Det kalder man samtidighedsferie. Derudover ændres optjeningsperioden, så lønmodtagere optjener – og afholder – deres ferie i perioden fra 1. september til 31. august året efter – og som i dag optjener man 2,08 dag pr. måned, der så kan bruges måneden efter,” forklarer Trine Binderup Larsen. I dag følger optjeningsperioden kalenderåret, mens afholdelsesperioden løber fra 1. maj til 30. april året efter.
Efter den nye lov bliver det også muligt at afholde ferie, som er optjent i perioden fra 1. september til 31. august i de efterfølgende 4 måneder. Det betyder, at den såkaldte ferieafholdelsesperiode forlænges til 16 måneder i alt.
Ifølge Trine Binderup Larsen er disse regler med i den nye lov for at sikre størst mulig fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Reglerne gælder både for allerede ansatte, nyansatte og tilbagevendte på arbejdsmarkedet – og uanset om man er ansat i det private, i det offentlige eller er arbejdsgiver.
Antal feriedage er det samme
Den nye ferielov ændrer ikke i antallet af feriedage. Feriedagene vil fortsat være fem uger pr. år, ligesom der fortsat vil være ret til at afholde tre ugers sammenhængende ferie i hovedferieperioden (1. maj til 30. september). Der vil heller ikke ske ændringer i reglerne omkring varsling i forbindelse med ferielukning.
Vedrørende feriebetaling vil der også fremadrettet være to former for feriebetaling. Ferie med løn og feriegodtgørelse, som fortsat vil udgøre 12,5% af lønmodtagerens løn.
Overgangsordning
Trine Binderup Larsen vurderer, at almindelige lønmodtagere ikke vil mærke det store til ændringerne i praksis. Fremadrettet vil man blot automatisk begynde at afvikle sin ferie efter den nye ordning i takt med, at man optjener ferien.
”Dog vil lønmodtagere, der fx ønsker at afholde efterårsferie i oktober 2020, kun have opsparet 2,08 dage op på dette tidspunkt. Derfor bør man overveje at gemme nogle af de feriedage, der er optjent efter de nuværende ferieregler, hvis man ønsker at afholde en hel uges betalt efterårferie lige præcis det år,” påpeger hun og fortsætter:
”Har en lønmodtager ikke afholdt hele sin ferie inden d. 30 september 2020, skal den overskydende ferie overføres til afholdelse efter den nye ferielov. Lønmodtageren har dog ret til at anmode om at få ferie udover 20 dage udbetalt”.
Optjent ferie indefryses i ny fond
I det første år med samtidighedsferie vil en lønmodtager sidde tilbage med nogle optjente feriedage, som ikke kan bruges, fordi man nu er i gang med at optjene feriedage efter de nye regler.
”Denne ekstra ferie vil derfor blive indefrosset i en særlig fond "Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler". Lønmodtagere, der ikke har holdt betalt ferie det første ferieår, har dermed disse uger til gode men kan først få dem udbetalt, når lønmodtageren går på pension eller forlader arbejdsmarkedet,” forklarer Trine Binderup Larsen.
I det omfang, at lønmodtageren har opnået supplerende feriedage (eksempelvis "6. ferieuge") via kollektiv overenskomst eller individuel aftale med arbejdsgiveren, indgår disse midler ikke i det beløb, der indefryses.
Feriefonden består
Feriefonden, som i dag håndterer uhævet feriebetaling, vil fortsat bestå, når den nye ferielov træder i kraft. Det forventes dog, at Feriefonden fremover vil få betydeligt færre indtægter fra uhævede feriemidler, fordi lønmodtagere i større omfang end i dag, vil få deres optjente ferie udbetalt. De fondsmidler, der hvert år tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, skal fortsat primært anvendes til ferieophold for vanskeligt stillede familier og børn.
Tid til omstilling i virksomhederne
Der er flere grunde til, at loven først træder i kraft i 2020. De nye regler kommer nemlig til at kræve en stor omstilling i virksomhederne, bl.a. da den nye lov udvider mulighederne for perioden, hvor ferien kan afholdes, mener Trine Binderup Larsen.
”Når loven træder i kraft, er det vigtigt, at virksomhederne får opdateret deres ansættelseskontrakter og personalepolitikker, så de er i overensstemmelse med den nye ferielov. Derudover skal overenskomsternes parter også have tid til at indrette deres overenskomster efter de nye regler. Retten til feriedagpenge, retten til ferieydelse under barsel samt ret til ledighedsydelse i lov om aktiv socialpolitik vil også blive tilpasset og konsekvensrettet til den nye ferielov”.
Skal du bruge rådgivning om ferieloven?
31 kommentar
Ole Jespersen
Katja
Trine Binderup
Jette Jørgensen
Trine Binderup
Svend
Trine Binderup
Christina
Trine Binderup
Bjarne
Trine Binderup
Trine Binderup
Michael
Rikke
Trine Binderup
Tina Olesen
Trine Binderup
Bodil
Trine Binderup
Anette
Trine Binderup
Pia
Trine Binderup
Susanne christensen
Trine Binderup
Helle Nielsen
Trine Binderup
Hej
Trine Binderup
Gunnar
Trine Binderup
Trine Binderup
Jens Damgaard
Trine Binderup
Helle
Trine Binderup
Helle
Trine Binderup
Alice
Trine Binderup
Alice
Trine Binderup
Ulla Svejstrup
Trine Binderup
Trine Binderup
Bente Jespersen
Trine Binderup
Heidi Jungslund Madsen
Kuno Christensen
Trine Binderup
Jens Dahl
Trine Binderup
Lotte
Trine Binderup
Nick
Trine Binderup
Stefan McKinnon Høj-Edwards
Trine Binderup
Jens Kirk Poulsen
Trine Binderup
HelleA
Trine Binderup