PrivatErhvervOm Advodan
Jutland
Zealand
Bornholm

Pas på ordet "gratis" i din markedsføring

Som erhvervsdrivende skal du være påpasselig med at bruge ordet ”gratis” i din markedsføring. Læs her hvorfor.

Forbrugerombudsmanden har for nyligt strammet fortolkningen af, hvornår en erhvervsdrivende må kalde en vare eller en ydelse for ”gratis”.

”Hvis du beder en forbruger om at tilmelde sig dit elektroniske nyhedsbrev mod, at du eksempelvis sender en e-bog til vedkommendes e-mailadresse, så må du ikke markedsføre din e-bog som ”gratis”, forklarer advokat Kristian Weber fra Advodan i Glostrup.

”Forbrugerombudsmanden har dermed slået helt fast, at det er vildledende markedsføring at bruge ordet ”gratis”, hvis ikke dit produkt eller din ydelse reelt er gratis, ” siger han.

 

Data udgør en værdi

I EU-kommissionens egen vejledning til direktivet om urimelig handelspraksis står der, at anvendelsen af ordet ”gratis” kan være vildledende, hvis et gratis produkt forudsætter forbrugerens accept af at modtage elektronisk markedsføring.

Det samme fremgår af Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring. I pkt. 17 står der, at udtrykkene ”gratis”, ”vederlagsfrit”, ”uden betaling” eller lignende kun må anvendes, hvis den erhvervsdrivende ikke afkræver forbrugeren andre omkostninger end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på markedsføringen. Uundgåelige omkostninger kan for eksempel være porto for at sende et fysik produkt til forbrugeren.

 

Advokatens anbefaling

Generelt anbefaler Kristian Weber alle virksomheder at sætte sig godt ind i markedsføringsloven, da der både kan være store bøder og et dårligt omdømme på spil, hvis reglerne bliver overtrådt. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på den nye markedsføringslov, som forventes at træde i kraft den 1. juli 2017.

Indsender formularen...

Har du brug for juridisk rådgivning om markedsføring?

Vil du vide mere?

10 kommentar

0 / 700 tegn

Thomas

hej Krstian ville lige hører hvad reglerne for anvendelse af ordet gratis.

Kristian Weber

Hej Thomas Tak for din henvendelse. Det er vanskeligt at svare kort på et så bredt spørgsmål, men generelt bør man som erhvervsdrivende altid være påpasselig med anvendelsen af udtryk som ”gratis”, hvis det man tilbyder kunden/kunderne reelt ikke er helt gratis. Hvis du har et mere specifikt spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig direkte for en drøftelse.

Bjørn Kock

Hej Kristian Beklager at at jeg genoplever denne gamle tråd, men gælder der andre regler, hvis virksomheden er nonprofit. Casen er: Vi (nonprofit fondsfinansieret) vil gerne gøre grundskoler opmærksomme på gratis undervisningsforløb som vi har udviklet, som deres lærere kan benytte sig af helt gratis. Er det stadig imod markedsføringsloven, hvis vi som nonprofit sender en mail til en skoles hoved-email eller til en sekretær, skoleleder, pædagogisk leder og beder dem gøre deres lærere opmærksomme på muligheden? Rammer vi stadig ind i §10? På forhånd tak.

Kristian Weber

Hej Bjørn Tak for spørgsmålet. Det afhænger af, om I betragtes som erhvervsdrivende. Hvis det er tilfældet, er I omfattet af bestemmelsen. I vurderingen indgår en lang række forhold, som jeg ikke udtømmende kan oplyste her. Det er ikke nogen forudsætning, at virksomheden drives med økonomisk gevinst for øje. Men det er antaget, at foreninger, hvis formål udelukkende er velgørende, almennyttigt, politisk eller religiøst, er ikke omfattet. Derudover falder private foreninger, der varetager medlemmers private interesser udenfor. Med venlig hilsen Kristian Weber

Mikkel

Hej Kristian Vi vil gerne bruge ordet "gratis varer" om en kategori af varer, som man kan få med gratis ved ordrer over en bestemt værdi. Er det mon lovligt, så længe vi ikke hæver priserne på varerne for at dække omkostningen for den gratis vare? Eller må vi kalde det tilgift, gave eller lignende? vh Mikkel

Kristian Weber

Hej Mikkel Tak for henvendelsen. I Forbrugerombudsmandens prisretningslinjer hedder det, at "udtrykkene ”gratis”, ”vederlagsfrit”, ”uden betaling” eller lignende ikke anvendes, hvis den erhvervsdrivende afkræver forbrugeren andre omkostninger end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering af produktet". Varerne skal derfor, som du selv er inde på, reelt være gratis, førend at udtrykket eller lignende udtryk kan anvendes i markedsføringen. Mvh Kristian

jack ingildsen

Hej William Jeg vil høre om man kan tilbyde en gratis vare med køb af en anden vare. uden at få problemer. f.eks. køb et cover og få et gratis panserglas og fragt med i købet.

William Flügge

Hej Kristian. Må jeg sende et tilbud om en gratis ydelse uopfordret og uden at spørge de pågældende virksomheder først? Det er udelukkende B til B og drejer sig ikke om privatpersoner. Ydelsen er et konsulentbesøg med tilbud om sparring på visse dele af virksomhedens drift. Mailadresser ligger offentligt tilgængeligt. Det fremgår klart af min henvendelse, at besøget er gratis og uden forpligtigelser Der markedsføres ikke andre ”produkter” i mailen, end selve besøget. Der er i mailen link til min virksomheds hjemmeside. Venlig hilsen William

Kristian Weber

Hej William Tak for spørgsmålet. Det må du kun, såfremt modtageren har givet samtykke til modtagelsen. Følgende fremgår af markedsføringsloven: "§ 10. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på direkte markedsføring, medmindre den pågældende har givet sit forudgående samtykke hertil. Den erhvervsdrivende skal give mulighed for let og gebyrfrit at tilbagekalde samtykket." Med venlig hilsen Kristian Weber

Erling Fisker

Er patientforeninger, der i udgangspunktet ikke er omfattet af markedsføringsloven, undtaget af denne lovgivning?

Kristian Weber

Hej Erling Tak for spørgsmålet. I forbrugeraftaleloven hedder det således: "§ 2. Ved en forbrugeraftale forstås i denne lov en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv." Derfor vil jeg mene, at de er omfattet, hvis de kan karakteriseres som erhvervsdrivende og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Med venlig hilsen Kristian Weber

Jannie

Vil det mon være ok at kalde det en “velkomstgave til nye abonnenter” hvis der samtidigt står at man godt kan få den gratis uden tilmelding til nyhedsbrevet (ved at sende en mail)?

Kristian Weber

Hej Jannie Tak for dit spørgsmål. Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener med velkomstgave - hvad skal være en velkomstgave? Og er din interesse heri i givet fald at registrere e-mailadresser på gavemodtagerne (uden at tilmelde dem nyhedsbrevet)? Med venlig hilsen Kristian Weber

Anne

Hej Er der mon en liste over alle de ord, vi IKKE må bruge? I teksten fremhæves ordet 'gave' for eksempel ikke. De får jo en gave (en freebie) som tak for tilmeldingen til nyhedsbrevet. Er det heller ikke tilladt? På forhånd tak for svar. De bedste hilsner Anne

Merise Frederiksen

Jeg er interesseret i at vide, hvad loven siger, hvis man gør folk opmærksom på, at noget er gratis, såfremt man får deres emailadresse. Dette er jo at kalde en spade for en spade, så er det lovligt? På forhånd tak. Venlig hilsen Merise

Birgitte Albrechtsen

Tak for advarslen, hvordan virker det når man starter en ny virksomhed og ønsker at distancerer sig fra konkurrenterne med denne snorlige fortolkning af "høflig service"?

Kristian Weber

Hej Birgitte Tak for spørgsmålet. Man må gerne markedsføre sig med ordet "gratis" eller tilsvarende, og dermed "distancere" sig fra konkurrenterne, så længe produktet eller ydelsen reelt også er gratis. Reglerne skelner ikke mellem, om der er tale om en nystartet virksomhed, eller en virksomhed, der har eksisteret længe. Med venlig hilsen Kristian Weber