Få hjælp til opgørelse af erstatningskrav
Er du blevet pålagt tvungen overdragelse af din ejendom til kommunen, har du ret til erstatning. Som udgangspunkt er det ejendommens handelsværdi på tidspunktet for ekspropriationen, der skal erstattes.
Hos Advodan kan vi hjælpe dig med at sikre at ekspropriationen udføres korrekt. Det betyder, at vi deltager i både åsteds- og ekspropriationsforretninger for at sikre, at ekspropriationen af din ejendom er berettiget, og at du derefter får den rette erstatning. Vurderer vi, at din erstatning ikke er opgjort korrekt, rådgiver vi dig om dine muligheder for at klage til rette myndighed.
Det kan virke uoverskueligt, når ens ejendom bliver udsat for ekspropriation. Allierer du dig med en advokat med speciale i offentlig ret fra Advodan sikrer du, at din sag behandles korrekt. Vi sørger selvfølgelig også for den løbende dialog med myndighederne.
Få hjælp til udførsel af ekspropriation
Kommuner kan ekspropriere private ejendomme, hvis ejendommene forhindrer realiseringen af en lokalplan eller almene samfundsinteresser. Det kan fx være i alles interesse at få etableret en ny vej, der kan forbedre infrastrukturen i en by. Hos Advodan kan vi hjælpe med at sikre, at ekspropriationen opfylder de mange betingelser vedr. ekspropriation, og at der er lovhjemmel.
Allierer du dig med en Advodan-advokat, bliver du klædt på til at navigere i de juridiske krav og muligheder, og får tryghed omkring hele processen.
Advodan – personlig rådgivning, lokal indsigt og jura i øjenhøjde
Hos Advodan tilbyder vi personlig, juridisk rådgivning inden for alle dele af offentlig ret. På vores over 20 kontorer fordelt rundt i landet, arbejder der mere end 100 jurister. Det betyder, at din Advodan-erhvervsadvokat både er ekspert i offentlig ret, har kendskab til dine lokale udfordringer og kan trække på viden og erfaring fra sparringspartnere landet over.
Vi kan hjælpe med dine juridiske spørgsmål, konflikter eller andre behov, hvad end du er en privatperson, virksomhedsejer eller arbejder i en kommune. Vi ved, at juridiske problemstillinger kan være komplekse i både form og indhold. Derfor er det centralt for os at møde vores kunder i øjenhøjde – både i vores rådgivning og dokumenter.
Har du brug for rådgivning om erstatningskrav i forbindelse med ekspropriation?