Læs mere om
Her på siden får du en introduktion til de vigtigste områder indenfor patent- og varemærkeområdet.
Typer af immaterielle rettigheder
Immaterielle rettigheder dækker over forskellige typer beskyttelse af intellektuelle frembringelser. Beskyttelsen kan fx være patent, brugsmodel eller varemærkebeskyttelse, og intellektuelle frembringelser kan fx være en teknisk detalje, et computerprogram, et design, et kunstnerisk værk eller en brugsgenstand. Med immaterielle rettigheder beskytter du din frembringelse mod kopiering fra konkurrenter.
Læs mere om immaterielle rettigheder og fordelene ved dem her.
Patent
Patent er nok den mest kendte form for immateriel rettighed, der bruges til beskyttelse af frembringelser. Patent bruges på opfindelser og er den stærkeste form for beskyttelse, de kan opnå. Opnår du patentret på din opfindelse, betyder det, at du har eneretten til at udnytte opfindelsen kommercielt.
Læs mere om patentret her.
Brugsmodel
Brugsmodel kaldes også for ”det lille patent” og er en beskyttelse, der i høj grad minder om patent. En brugsmodel er nemmere at opnå, men kan modsat patent ikke bruges til at beskytte produktionsprocesser og fremstillingsmetoder. Beskyttelsestiden er også væsentlig kortere, nemlig 10 år.
Læs mere om brugsmodel her.
Varemærkebeskyttelse
Varemærkebeskyttelse er af stor betydning for virksomheder, som ønsker at etablere genkendelighed for deres brands. Det er en beskyttelse, der ligner patent, men som gælder for mærker i stedet for opfindelser. Et varemærke kan fx være din virksomheds logo eller kendingsmelodi.
Du kan læse mere om varemærkebeskyttelse her.
Få hjælp til patent- og varemærkeansøgning
Patent & varemærkerOpnåelse af immaterielle rettigheder
For at opnå immaterielle rettigheder over din frembringelse – fx patent på en opfindelse – skal du søge om det.
Søg patent
Du kan søge patent på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside. Det er bekosteligt at søge patent, og din opfindelse skal leve op til en række betingelser, før din ansøgning kan blive godkendt. Hos Advodan anbefaler vi, at du lader en erfaren advokat tage sig af din ansøgning, så du er sikker på, den bliver udfyldt korrekt.
Læs mere om betingelserne for at opnå patentret, og hvordan du søger patent, her.
Registrering af varemærke
Ved at registrere dit varemærke, får du eneret til at bruge din virksomheds kendetegn (fx navn eller logo), og du beskytter dermed dit brand og forhindrer konkurrenter i at tage del i den forretning, du har opbygget.
Ligesom det gælder for patent, søger du om at registrere dit varemærke hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
Læs mere om fordelene ved at registrere dit varemærke her.
Få rådgivning om patent og andre immaterielle rettigheder
Hos Advodan har vi stor erfaring med betingelserne for at opnå immaterielle rettigheder samt med ansøgningsprocesserne. Kontakter du en af vores patent- og varemærkespecialister fra Advodan, rådgiver vi dig om, hvorvidt du skal søge fx patent eller brugsmodel, og vi tager hånd om ansøgningsprocessen fra start til slut.
Ønsker du hjælp til din ansøgning om immaterielle rettigheder, så kontakt os.