Det danske asylsystem fungerer på den måde, at ansøgeren først skal udfylde et asylansøgningsskema, hvorefter man indkaldes til en nærmere oplysningssamtale og slutteligt selve asylsamtalen. Sidstnævnte er af længere varighed, ofte mange timer.
Disse tre trin danner fundamentet for Udlændingestyrelsens afgørelse af, om asylansøgeren uden videre kan meddeles asylbeskyttelse i Danmark efter Udlændingelovens § 7, stk. 1, 2 eller 3.
Kommer Udlændingestyrelsen frem til, at asylansøgeren skal have et afslag, ville dette blive fulgt af en skriftlig begrundelse. Samtidigt oversendes sag automatisk til Flygtningenævnet, som er klageinstansen på asylområdet. Her har asylansøgeren ret til en beskikket advokat efter eget valg. Advokatrepræsentationen er gratis for asylansøgeren og betales af statskassen.
Der kan være mange årsager til, at asylansøgeren får afslag. Men ofte er en overvejende del af afslagsbegrundelsen, at ansøgeren har afgivet afvigende og forskellige oplysninger om sin flugt, familieforhold, datoer, konflikter osv. ved de tre oplysningstrin, som ansøgeren skal igennem: 1) Asylansøgningsskema, 2) Oplysnings- og motivsamtale og 3) Asylsamtalen.
Systematikken er bygget op for at sikre, at ansøgeren ikke har ”huller” i sin forklaring eller forsøger at ”pynte” på de asylbegrundende omstændigheder. Selvom særligt asylsamtalen er opslidende, så er det meget vigtigt at anvende sin ret til at gennemgå sin forklaring sammen med tolken.
Det er en hård metode, men den er opbygget som en tjek-funktion, idet asylansøgere i rigtig mange tilfælde ankommer til Danmark uden andet bevis for asylbegrundende konflikter end deres egne forklaringer. Det er derfor helt afgørende, at man som asylansøger tidligst muligt er opmærksom på dette. Mange tror, at det er tilstrækkeligt for at få asyl, at man kommer fra et krigshærget eller meget uroligt land – men det er sjældent tilfældet.
Sådan har det i kortere perioder været for lande som Syrien og Somalia på grund af meget intense kamphandlinger og åbenlyse voldshandlinger og talrige overlagte drab på civile som led i krigsførelse, hvor den blotte tilstedeværelse i disse lande udgjorde en overhængende sikkerhedsrisiko.
I langt de fleste tilfælde er det et krav for asylbeskyttelse, at asylansøgeren er individuelt forfulgt i sit hjemland, eksempelvis på grund af etnicitet, religion, politiske overbevisninger, seksualitet eller andre konflikter, som de stedlige myndigheder ikke kan eller vil yde beskyttelse imod.
Hvis Udlændingestyrelsen har meddelt afslag som følge af utroværdige forklaringer, er det allerede en udfordring for den beskikkede advokat at rette op på under Flygtningenævnets behandling af Udlændingestyrelsens afslag. Men hvis man husker essensen af ovenstående, kan man som asylansøger allerede fra starten forbedre sine muligheder for at opnå asyl markant – både i 1. instans hos Udlændingestyrelsen, eller i tilfælde af et afslag i 2. instans ved Flygtningenævnet.
Udgivet d. 21. januar 2022
0 kommentar