PrivatErhvervOm Advodan
Jutland
Zealand
Bornholm

Bor du til leje i et værelse? Så husk, at du stadig har rettigheder!

Der har netop været studiestart på universiteterne og i den forbindelse er mange unge flyttet hjemmefra for første gang. Her er det især populært i storbyerne at leje sig ind i et værelse fremfor at leje en hel lejlighed. Men har du egentlig styr på, hvad dine rettigheder er når du lejer et værelse?

Som studerende vil man helst bo så billigt som muligt, men alligevel hører man ofte om urimeligt høje huslejepriser, både for værelser og hele lejligheder. Heldigvis har vi Huslejenævnet, hvor både lejer og ejer har mulighed for at klage til. Dog er der nogle ting du børe være opmærksom på, inden du vælger at klage.

 

Alderen af boligen kan få afgørende betydning

Reglerne for husleje kan være svære at danne sig overblik over, men særligt et årstal har stor betydning i denne sammenhæng. Hvis boligen, hvor du lejer dig ind, er fra 1992, så er huslejen markedsbestemt og følger derfor huslejeprisen for lignende værelser eller lejligheder i området. Det vil altså sige, at i forhold til huslejens størrelse er du bedre sikret, hvis boligen er fra før 1992.

Dog har lejlighedens stand også betydning i denne sammenhæng. Hvis det er en bolig fra før 1992, men den har gennemgået omfattende modernisering, så kan udlejeren forlange mere i husleje. Det betyder, at der kan være forskel i huslejen på to boliger fra for eksempel 1990, hvis den ene er moderniseret, men den anden ikke er.

 

Kan jeg blive smidt ud, hvis jeg klager?

Tanken om at stå uden bolig er skræmmende og det kan afholde nogle fra at klage over en for høj husleje. I forhold til risikoen for, at dit lejemål kan blive opsagt, har det afgørende betydning om din udlejer bor under samme tag. Hvis din udlejer bor under samme tag som dig, så kan dit lejemål blive opsagt med en måneds varsel. Hvis din udlejer IKKE bor under samme tag, er reglerne dog anderledes. Her må udlejer ikke opsige lejemålet før tid medmindre vedkommende selv ønsker at flytte ind i lejemålet. Det vil sige, at hvis udlejer ikke har rimelige grund til selv at flytte ind i lejligheden, kan den ikke blive opsagt før tid. Derfor er det sikrest for dig at klage, hvis udlejer ikke bor under samme tag.

 

Advokat Hanne Bruun Jacobsens anbefalinger

Det kan være svært at finde rundt i de mange regler og ting man skal være opmærksom på, især hvis det er første gange man bor i lejebolig. Derfor har advokat Hanne Bruun Jacobsen fra Advodan Aalborg og Brønderslev samlet 3 anbefalinger, der hjælper dig på vej.

  • Hav styr på din dokumentation

Sørg altid for at læse lejekontrakten grundigt igennem inden du underskriver. Derudover er det vigtigt, at du husker at tage billeder af lejemålet inden du flytter ind, da disse kan bruges som dokumentation senere hen. Det kan eventuelt gøres i forbindelse med overrækkelse af nøglerne, så udlejer også er til stede og I dermed kan blive enige om eventuelle fejl og mangler.

  • Tag dialogen med din udlejer inden du klager

Hvis du vælger at klage, skal du kunne bevise, at du har forsøgt at løse problemet med udlejer. Sørg derfor for at have en god dialog med udlejer, hvor du forsøger at løse problemet, inden du vælger at klage.

  • Søg hjælp, hvis du er i tvivl

Som nævnt kan det være svært at danne sig overblik over de mange regler, så søg hjælp, hvis du er i tvivl. Du kan for eksempel søge hjælp ved nogle af dine nærmeste, der selv har boet i lejebolig. Alternativt kan en advokat hjælpe dig videre.

Vil du vide mere?

Hanne Bruun Jacobsen

Advokat (H), Partner, Autoriseret Bobestyrer, Certificeret Insolvensadvokat, Mediator
Læs mere om Hanne

0 kommentar

0 / 700 tegn