Hvis man som udlænding permanent opgiver sin bopæl/folkeregisteradresse i Danmark uden samtidigt at registrere en ny adresse eller helt klart kan dokumentere et andet varigt opholdssted inden for landets grænser, kan opholdstilladelsen (og dermed asylbeskyttelsen) bortfalde.
Men bortfaldet kan også ske, hvis man opholder sig uden for landets grænser i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Hvis udlændingen har boet lovligt i Danmark i mere end 2 år, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når man har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder.
Hvis man er flygtning, og f.eks. har opholdstilladelse efter Udlændingelovens § 7, bortfalder opholdstilladelsen dog først, hvis man i 12 på hinanden følgende måneder har haft uafbrudt ophold i sit hjemland, oprindelsesland eller et andet land med nær familiemæssig tilknytning. Det er samtidigt et krav, at udlændingen med sin udrejse skal have til hensigt IKKE at vende tilbage til Danmark.
I så fald vil Udlændingestyrelsen betragte det som om, at udlændingen ikke har noget at frygte det sted, som han/hun er flygtet fra eller kan opnå tilstrækkelig beskyttelse på det ”nye” opholdssted – og derfor ikke har noget asylmotiv længere (hvilket er en absolut betingelse - både for at modtage, men også for at bevare asylbeskyttelse i Danmark).
Her spiller undskyldelige omstændigheder en betydelig rolle – f.eks. skal Udlændingestyrelsen (efter forholdene i den konkrete sag) give dispensation og forlænge genindrejsefristen, hvis en rettidig hjemrejse (dokumenterbart) er forhindret af rejserestriktioner i forbindelse med COVID 19. Det følger af nyeste praksis fra Flygtningenævnet (november 2021) og Folketingsbesvarelse fra Integrations- og Udlændingeministeriet. Det kan også omfatte andre force majeure-lignende hindringer i at overholde frister, der følger af Udlændingelovens § 17a.
Kravet for bortfald er, at Udlændingestyrelsen kan sandsynliggøre eller bevise, at den asylbeskyttede udlænding er rejst tilbage (i en periode på mindst 12 sammenhængende måneder) uden hensigt om at vende tilbage til Danmark igen (såkaldt repatriering – frivillig returnering).
Derfor er det altid vigtigt, at man under længerevarende ophold i sit hjemland, oprindelsesland eller andet land med familietilknytning kan dokumentere, at man stadig i perioden har en adresse/bopæl i Danmark. Her kan det være en fatal fejl, hvis man f.eks. opsiger sit lejemål for at spare penge til husleje. Man skal i det mindste sørge for at have en registreret folkeregisteradresse i Danmark og sørge for at opretholde sine kontakter til det danske samfund mest muligt.
I så fald kan situationen oftest reddes ved dokumentation af, at man f.eks. efter 2, 4 eller 11 måneder har været tilbage i Danmark eller har opholdt sig et andet sted end hjemland, oprindelsesland eller ”tilknytningsland”.
Det kan være, at man ved registrering på sygesikringskortet kan dokumentere lægebesøg, brug af betalingskort i danske butikker (fysiske butikker, ikke webshops), deltagelse i møder med offentlige instanser, en dateret tandlægeregning, billeder fra en privat begivenhed i Danmark eller flybilletter til andre lande, samt passtempel eller andre rejsedokumenter.
Træffes der en afgørelse om bortfald hos Udlændingestyrelsen, vil sagen automatisk blive indbragt for Flygtningenævnet som klageinstans. Her har du ret til en beskikket advokat til at føre din sag.
Advokat Trine Binderup har stor erfaring med sager om bortfald af opholdstilladelse. Både i Flygtningenævnet, men også tidligere i processen. F.eks. ved at assistere udlændinge over for kommunal- eller skattemyndigheder for at sikre, at disse ikke indberetter tvivlsomme oplysninger om bopælsforhold til udlændingemyndighederne - og dermed forhindrer, at der overhovedet bliver en sag hos Udlændingestyrelsen.
Udgivet den 13. januar 2022
0 kommentar