Flygtningesager fra Somalia - holder asylmotivet?

Det er ikke længere de danske udlændingemyndigheders opfattelse, at situationen i Somalia er så farlig og brutal, at civile borgere ikke kan opholde sig i deres hjemland uden risiko for helt tilfældige og hensynsløse overgreb. Flygtningen skal derfor have et konkret og individuelt asylmotiv for at få sin opholdstilladelse i Danmark forlænget (ofte over for Al-Shaabab).

Derfor er det først og fremmest vigtigt, at de somaliske flygtninge husker eller genopfrisker de forklaringer, der er afgivet til Udlændingestyrelsen ved ankomsten til Danmark og den indledende asylansøgning. Hvis der uden særlig grund ændres i forklaringens væsentlige dele (og ofte også mindre væsentlige dele), når sagen skal genbehandles i forbindelse med opholdstilladelsens udløb, så vil Flygtningenævnet generelt være tilbøjeligt til at stadfæste afslaget (dvs. give Udlændingestyrelsen ret i, at vedkommende skal udrejse af Danmark).

Der er nyligt truffet et par afgørelser i Flygtningenævnet, som belyser vigtigheden af sammenhængende forklaringer - og en mildere bevisvurdering fra Flygtningenævnets side.

Sammenhæng er afgørende for asyl

I den ene sag havde en somaliske flygtning modtaget en udvisningsdom som konsekvens af kriminalitet (voldtægt - dog med forholdsvis mild strafudmåling). Men han fremsatte flere asylmotiver/konflikter over for Flygtningenævnet som begrundelse for, at det ville være for farligt for ham at returnere til Somalia. Flygtningenævnet troede generelt ikke på hans forklaringer - men bemærkede bl.a. i sin skriftlige afgørelse, at selv hvis han stod i konflikt med Al-Shaabab eller andre grupperinger, så kunne han blot tage ophold i andre dele af Somalia, hvor disse ikke havde territorial kontrol.

I den anden sag havde Udlændingestyrelsen givet afslag på forlængelse af opholdstilladelse til en somalisk flygtning, der som asylmotiv havde henvist til, at Al-Shaabab efterstræbte ham og ville straffe ham hårdt for at være ansvarlig for afholdelse af et teaterstykke på en lokal skole. Dette havde han også allerede oplyst, da han ankom til Danmark i 2012 og fastholdt samme forklaring med beskrivelse af samme hændelsesforløb. Men han havde dengang fået asyl som følge af de generelle og meget voldsomme kampe og overgreb i Somalia.

Udlændingestyrelsen troede egentlig på hans forklaringen, men anså ikke denne trussel fra Al-Shabaab for aktuel længere. Det var Flygtningenævnet ikke enige i, og manden fik forlænget sin opholdstilladelse. Denne flygtning var ganske velintegreret i det danske samfund.

Den interessante modsætning til bevisvurderingen i den førnævnte sag er, at Flygtningenævnet tillagde det afgørende betydning, at Al-Shaabab ifølge baggrundsoplysninger fra FN havde kontrol over mandens hjemegn. Men her henviste Flygtningenævnet (i modsætning til den anden sag) ikke til, at han blot kunne tage ophold et andet sted i Somalia, hvor Al-Shaabab ikke var en dominerende magtfaktor.

Troværdighed, troværdighed, troværdighed…

Det skal understreges, at bevisvurderingen er forskellig fra sag til sag ud fra omstændighederne i Flygtningenævnet. Men flygtningen i sag nr. 2 havde en helt anden grad af troværdighed end flygtningen i sag nr. 1. Ingen tvivl om at det var en afgørende faktor.

I vurderingen tæller det ikke ned, at manden i sag nr. 1 var dømt for kriminelt forhold. Flygtningenævnet tager ikke stilling til skyldsspørgsmålet i den sammenhæng, men skal objektivt påse, om flygtningen (på linje med enhver anden somalisk flygtning) kan returnere til sit hjemland efter ophør af opholdstilladelse.