PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Hvordan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft i Danmark?

Flere og flere udenlandske statsborgere bidrager med deres arbejdskraft i Danmark. Det gælder både udlændinge, der er statsborgere fra Europa og uden for Europa, og de er ofte brugt i eksempelvis landbruget eller hestebranchen.

Det er vigtigt som arbejdsgiver at være opmærksom på udlændingelovens regler, da det kan få store konsekvenser for arbejdsgiveren, hvis denne ansætter en udlænding, der ikke har den fornødne arbejdstilladelse.

 

Sanktioner

Arbejder en udlænding i Danmark uden den fornødne arbejdstilladelse, kan det få strafferetlige konsekvenser for både arbejdsgiver samt den udenlandske arbejdstager.

Det fremgår af udlændingeloven, at den arbejdsgiver, der beskæftiger en udlænding her i landet uden den fornødne arbejdstilladelse, kan straffes med bøde eller fængsel i op til 2 år. Derudover kan den udlænding, der arbejder her i landet uden tilladelse, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.

Efter udlændingeloven anses det som en skærpende omstændighed og kan få betydning for straffens udmåling, hvis den arbejdende udlænding tillige ikke har ret til at opholde sig her i landet, ligesom det indgår i vurderingen, hvorvidt overtrædelsen er begået gentagne gange.

Efter loven betragtes det tillige som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen fra arbejdsgiverens side er begået bevidst, eller hvis udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet. Har arbejdsgiver opnået en økonomisk fordel, kan denne økonomiske vinding ligeledes konfiskeres efter straffeloven. Kan der ikke ske konfiskation, tages der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Hvor længe udlændingen har arbejdet ulovligt for arbejdsgiveren tillægges ligeledes betydning ved strafudmålingen.

Retspraksis viser, at arbejdsgiver modtager høje bøder ved at overtræde reglerne eller ved at have været uopmærksom på reglerne. En dom fra 2017 udløste en bøde på 150.000 kr. til ægtefæller, der groft uagtsomt havde beskæftiget en au-pair i mere end 2,5 år, uden at denne havde en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Ved en dom fra 2016 blev arbejdsgiveren dømt til at betale en bøde på 140.000 kr. for i 3 måneder at have beskæftiget tre udenlandske statsborgere uden den fornødne arbejdstilladelse.

I en anden dom fra 2016 havde en amerikansk pige fået tilladelse af Udlændingestyrelsen til at arbejde som berider indtil sommeren 2014. Lige inden udløb af fristen sendte arbejdsgiver en ansøgning om forlængelse af arbejdstilladelsen til styrelsen. Arbejdsgiveren modtog imidlertid ingen bekræftelse på, at styrelsen havde registeret modtagelsen af forlængelsesansøgningen. Dette resulterede i, at berideren arbejdede ulovligt frem til 2015. Arbejdsgiveren blev pålagt en bøde på 60.000 kr., da det ansås for værende groft uagtsomt, at arbejdsgiver havde forholdt sig passivt til ansøgningen. Dog blev der i bødens udmåling taget i betragtning, at der var sendt en ansøgning af sted inden fristens udløb.

Dommen tydeliggør imidlertid, at arbejdsgiver er pålagt et stort ansvar, og at arbejdsgiver skal være opmærksom på Udlændingestyrelsens bekræftelse på ansøgning. Hvis styrelsen ikke selv bekræfter ansøgningens modtagelse samt giver meddelelse om, hvornår afgørelsen forventes at foreligge, har arbejdsgiveren en pligt til at kontakte styrelsen og søge oplysninger om, hvornår en afgørelse kan forventes.

 

Lønnet eller ulønnet

Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at sikre sig, at man ikke ansætter en udenlandsk statsborger ulovligt. Denne regel gælder både lønnet såvel som ulønnet arbejde. Der er dog en grænse for, hvad der anses for arbejdskraft. I en anden dom fra 2016 omhandlende en fiskehandler, anså domstolene ikke ulønnet arbejde af 5 minutters varighed for tilstrækkeligt til, at der var tale om ulovlig arbejdskraft.

Domstolene lagde vægt på, at der ikke var etableret et egentligt ansættelsesforhold, og at der var tale om en beskeden vennetjeneste, hvorfor fiskehandleren blev frifundet.

Hvordan sikrer du som arbejdsgiver, at du har ansat en udlænding med den fornødne arbejdstilladelse?

Som arbejdsgiver skal du undersøge, om den, du vil ansætte, har et gyldigt dansk opholdskort. Et opholdskort giver en udlænding ret til ophold i Danmark. Der findes flere forskellige typer af opholdskort. De forskellige opholdskort er navngivet med bogstaverne C, D, E, F, G, H, J, K, L, P, R eller Z. Det er vigtigt at undersøge, om udlændingen har ret til at arbejde i Danmark, og om den pågældende har et tidsbegrænset eller permanent opholdskort.

Derudover er det vigtigt at tjekke, om den pågældende kun har ret til at arbejde ved en bestemt arbejdsgiver i et bestemt job, og om den pågældende kun må arbejde et bestemt antal timer om ugen.

 

Hvilke krav er der?

Der gælder forskellige regler afhængig af, om udlændingen er fra Norden, fra et EU eller EØS-land eller fra et land uden for Europa. Udgangspunktet er, at der for statsborgere fra de nordiske lande, Norge, Sverige, Island og Finland ikke er krav om en arbejdstilladelse.

Er udlændingen fra et EU eller EØS-land, kan den pågældende starte med at arbejde og herefter søge om et registreringsbevis ved Familieretshuset.

En EU eller EØS-borger kan frit rejse ind i Danmark og opholde sig i landet i op til tre måneder uden opholdsdokument. Hvis udlændingen søger arbejde, kan denne opholde sig i landet i op til seks måneder uden opholdsdokument. Forventer EU eller EØS-borgeren at opholde sig i landet i tre måneder, som følge af arbejde, skal der, inden de tre måneder er gået, søges om et EU-opholdsdokument. Hvis udlændingen allerede ved indrejsen ved, at denne skal opholde sig i Danmark i mere end tre måneder grundet arbejde, er det altid en god idé at indgive ansøgningen om EU-opholdsdokument snarest efter indrejse.

Hvis udlændingen derimod er tredjelandsstatsborger, hvilket vil sige, at udlændingen er fra et land uden for Norden, EU, EØS eller Schweiz, er der et krav om en fornøden arbejdstilladelse, inden pågældende kan arbejde i Danmark.  

 

Ansøgningsprocessen

Alt afhængig af, hvilken jobtype der er tale om, kan både udlændingen selv eller dennes kommende arbejdsgiver tage sig af selve ansøgningsprocessen. Udgangspunktet ved de fleste jobtyper er, at det er udlændingen selv, der skal indgive ansøgning. Ansøgningen om tilladelsen indgives elektronisk på www.nyidanmark.dk. Sagsbehandlingstiden varer normalvis 1 måned, og der tillægges et gebyr for sagsbehandlingen på mellem 0-3.280 kr.

4 vigtige ting du som arbejdsgiver skal være opmærksom på ved ansættelse af en udlænding:

  • Om udlændingen, du vil ansætte, er EU/EØS eller tredjelandsstatsborger.
  • Sikre dig at udlændingen du ansætter, har et gyldigt opholdskort, som er gyldigt til netop den ansættelse, du tilbyder pågældende.
  • Skal der søges om arbejdstilladelse, skal du undersøge, om du som arbejdsgiver skal indgive ansøgning.
  • At der er strenge sanktioner for at overtræde reglerne.

Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig på 9631 3329.

0 kommentar

0 / 700 tegn