PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Mulighedserklæringer under sygemelding

I nogle tilfælde kan en medarbejder, der er sygemeldt, stadig varetage arbejdsopgaver. Ofte er det ønskværdigt for både medarbejder og arbejdsgiver, at holde den sygemeldte aktiv i en jobfunktion, såfremt dette ikke er uforeneligt med den sygemeldtes helbred. Mulighedserklæringen er et redskab til netop dette.

Mulighedserklæringer under sygemelding

I nogle tilfælde kan en medarbejder, der er sygemeldt, stadig varetage arbejdsopgaver. Ofte er det ønskværdigt for både medarbejder og arbejdsgiver, at holde den sygemeldte aktiv i en jobfunktion, såfremt dette ikke er uforeneligt med den sygemeldtes helbred. Mulighedserklæringen er et redskab til netop dette.

Mulighedserklæringen anvendes, hvor medarbejdernes helbredsforhold har ført til sygefravær. Attesten giver arbejdsgiver og medarbejder mulighed for at få lægens vurdering af, hvorvidt medarbejderen fremover kan varetage relevante arbejdsfunktioner, uden at helbredet forværres. Formålet er at fastholde medarbejderen i arbejde. Formularen, som bruges til udfyldning af mulighedserklæringen, er lavet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, men selve indholdet udarbejdes mellem arbejdsgiver og medarbejder i fællesskab. Arbejdsgiver kan herefter støtte sig til mulighedserklæringen, når medarbejderens fremtidige opgaver skal fastlægges.

 

Arbejdsgivers beføjelser og forpligtelser

Reglerne om udarbejdelse af mulighedserklæring angiver, at arbejdsgiver skal afgøre, om der skal udarbejdes en mulighedserklæring. Medarbejderen har pligt til at møde op til samtalen, hvor mulighedserklæringen udarbejdes, såfremt denne foregår indenfor almindelig arbejdstid. Hvis medarbejderens helbredsforhold ikke tillader fysisk fremmøde, skal samtalen foregå telefonisk.

Når arbejdsgiver tager stilling til, om der skal udarbejdes en mulighedserklæring, skal der tages højde for medarbejderens helbredsforhold. Bedømmelsen er altså underlagt de almindelige regler om saglighed og proportionalitet i ledelsesretten. Arbejdsgiveren skal derfor ikke indkalde en medarbejder til samtale, hvis det er åbenlyst, at medarbejderen ikke kan varetage nogen arbejdsopgaver. I denne vurdering tilkommer der arbejdsgiver et vidt skøn. Som et led i mulighedserklæringen skal der også indgå en udtalelse fra lægen.

Arbejdsgiveren har ikke krav på at få oplyst den sygemeldtes diagnose.

 

Dom fra 2021

I en ny højesteretsdom fra 2021 nægtede en funktionæransat medarbejder at møde op til en samtale, hvor han i fællesskab med arbejdsgiver, skulle udarbejde en mulighedserklæring. Medarbejderen nægtede også at foretage samtalen telefonisk, da han anså en samtale for at være ”spild af min tid”. Højesteret anså dette for at være en grov misligholdelse af medarbejderens forpligtelser, da han gentagende gange ikke mødte op til den planlagte samtale. Arbejdspladsen tilbageholdt først medarbejderens løn, i håb om at motivere vedkommende til fremmøde. Efter gentagende udeblivelser blev medarbejderen bortvist. Højesteret konkluderede i dommen, at tilbageholdelsen af lønnen og den efterfølgende bortvisning var berettiget.

Dommen viser, at det kan have store konsekvenser, hvis ikke man kender sine forpligtelser som sygemeldt.

Har du brug for bistand i forbindelse med en sygemelding, kan vi hos Advodan Aalborg bistå dig i det videre forløb.

0 kommentar

0 / 700 tegn