Udlændingestyrelsen nægtede i 2021 at forlænge opholdstilladelsen, idet kvinden ikke var individuelt forfulgt i Syrien, men langt overvejende var flygtet som følge af borgerkrigens rædsler 6 år tidligere. På linje med fornyet praksis om Syrien lagde Udlændingestyrelsen til grund, at kvinden kunne rejse tilbage – og nægtede derfor at forlænge hendes opholdstilladelse.
Afgørelsen blev automatisk påklaget til Flygtningenævnet.
Flygtningenævnet var langt hen ad vejen enige med Udlændingestyrelsen i, at der ikke var objektiv grund til at forlænge opholdstilladelse – set i forhold til den ganske restriktive måde, som de danske asylmyndigheder har valgt at fortolke baggrundsmaterialerne omkring sikkerhedssituationen i Syrien på. Herunder fandt Flygtningenævnet blandt andet, at det ikke kunne anses som et asylmotiv, at kvinden (efter egen forklaring) havde deltaget i demonstrationer mod det syriske styre, inden hun var flygtet i 2015, eller at hun skulle være efterstræbt af de syriske myndigheder på grund af familiære relationer til militærnægtere.
Asylmotiv kom efterfølgende
Efter Udlændingestyrelsens afslag på forlængelse af opholdstilladelsen - men før sagens behandling i Flygtningenævnet – meldte hun sig ind i en dansk forening, der protesterede imod den danske udlændingepolitik og hjemsendelser af syrere. Hun deltog i demonstrationer i Danmark og har desuden med navn og billede optrådt i en artikel, hvor kvindens kritiske ytringer af hjemsendelser til Syrien fremgår.
Det vides ikke, om det er et dansk eller internationalt medie (dette er anonymiseret i afgørelsen). Men der er formentlig tale om en nyhedshistorie på et digitalt nyhedsmedie af en vis størrelse, og kvindens mor var også delvist profileret som modstander af styret i Syrien.
Ud fra forsigtighedsprincippet, som skal anvendes i de syriske sager, valgte Flygtningenævnet at forlænge kvindens opholdstilladelse, fordi det ikke kunne udelukkes, at de syriske myndigheder havde fået kendskab til artiklens indhold og dermed kvindens erklærede modstand mod styret.
Bemærkninger
Afgørelsen er interessant, fordi Flygtningenævnet et stykke hen ad vejen anerkender, at asylmotivet reelt kan opnås/forstærkes under sagsbehandlingen. Der er dog al mulig grund til at udvise forsigtighed med at gøre, som kvinden har gjort, idet afgørelsen beror på en konkret vurdering. I en anden sag med andre omstændigheder kunne det tænkes, at en flygtning havde udsat sig selv for en lignende onlineprofilering, uden at Flygtningenævnet nødvendigvis ville finde, at en given medieoptræden ville være nok til at begrunde asyl. Dermed kan man risikere at skabe en profilering af modstand mod styret, som ikke er hensigtsmæssig, hvis asylmotivet ikke godtages af asylmyndighederne – og man derfor skal udrejse til Syrien.
Advokat Trine Binderup har stort kendskab til asylsager fra Syrien. Hun har bl.a. ført (og vundet) en af de principielle prøvesager for Syrien i 2019. Du er mere end velkommen til at kontakte Trine for et godt råd, eller hvis du ønsker hendes hjælp til at føre din sag i Flygtningenævnet.
0 kommentar