Kreditorbeskyttelse
I dansk ret ydes en særlig beskyttelse til den som bliver ramt af invaliditet som følge af en personskade. Det følger nemlig af retsplejeloven, at der ikke kan foretages udlæg i erstatning for invaliditet eller godtgørelse i forbindelse hermed.
Hvis du som følge af din personskade er berettiget til erstatning, er denne derfor i udgangspunkt beskyttet. Indtil beløbet bliver udbetalt er beskyttelsen absolut.
For at opretholde beskyttelsen når beløbet udbetales, kræves at beløbet holdes klart adskilt fra din øvrige formue. Derfor bør erstatningssummen indsættes på særskilt konto i din bank eller sparekasse. Også renter og udbytte af erstatningssummen er beskyttet, hvis disse holdes adskilt fra din øvrige formue.
Du kan frit hæve fra kontoen uden at beskyttelsen for den resterende erstatning på kontoen bortfalder. Beskyttelsen af det hævede beløb falder derimod bort. Du må ikke på noget tidspunkt indsætte øvrige beløb på kontoen, da de beskyttede midler herved blandes med din øvrige økonomi.
Ved køb af aktiver, som for eksempel en ejendom eller bil, er der mulighed for at opretholde beskyttelsen. Du bør søge rådgivning i den forbindelse, da der skal tages særlige forholdsregler for at sikre beskyttelsen.
Det er værd at bemærke, at beskyttelsen falder bort, når du afgår ved døden. I dødsboet kan dine kreditorer derfor søge fyldestgørelse på sædvanlig måde. Modsat gælder det i tilfælde af konkurs, at kreditorerne fortsat ikke kan søge fyldestgørelse i de beskyttede midler, hvis de har været klart adskilt fra den øvrige formue.
Det er kun nogle former for erstatning, som opnår denne kreditor beskyttelse. Omfattet er erstatning ved tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af forsørger samt svie- og smertegodtgørelse, der udbetales samtidigt med de nævnte ydelser.
Øvrige erstatningstyper, så som krav på svie og smerte, der ikke ydes samtidigt med ovenstående erstatninger, og erstatning for behandlingsudgifter, er ikke beskyttet. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er beskyttet mod udlæg i 7 dage fra, at beløbet kunne kræves udbetalt. Herefter kan erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke kreditorbeskyttes, da den træder i stedet for en almindelig lønindkomst.
Forrentning af din erstatning
I forbindelse med udbetaling af erstatning kan du have et krav på udbetaling af renter.
Forretning af personskadeerstatning modtaget fra skadevolder reguleres af erstatningsansvarsloven. Der skal i udgangspunktet beregnes rente fra 1 måned efter, at skadevolderen eller dennes forsikringsselskab har været i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af erstatningens størrelse.
Er det på et tidligere tidspunkt givet, at skadevolderen i hvert fald skal betale en del af det krævede beløb, skal denne del forrentes 1 måned efter, at dette står klart.
De samme regler om forrentning gælder for patientskader, hvor der således ydes renter fra én måned efter, at Patienterstatningen modtog de oplysninger, der gjorde det muligt at beregne den enkelte erstatningspost.
Udbetaling og forrentning af erstatning fra private ulykkesforsikringer er reguleret i forsikringsaftaleloven. Erstatningen kan i dette tilfælde kræves betalt 14 dage efter, at forsikringsselskabet har været i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme forsikringsbegivenheden og fastsættelse af erstatningens størrelse. Erstatningsbeløbet forrentes fra samme tidspunkt.
I forbindelse med arbejdsskader og erhvervssygdomme reguleres forretning af erstatningsudbetalingen i arbejdsskadesikringsloven. Efter denne lov skal erstatningen normalt udbetales senest 5 uger efter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse er truffet, og kan forrentes efter disse 5 uger, hvis der ikke er sket betaling.
Hvor forsikringsselskaberne eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i særlige tilfælde forud for afgørelsen har udbetalt erstatning og godtgørelse helt eller delvist gælder særligt fastsatte regler om forrentning af erstatningen.
Beskatning
De fleste former for personskadeerstatning er skattefri. Det gælder alle engangsbeløb i forbindelse med skaden, herunder erstatning ved tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af forsørger, svie- og smertegodtgørelse samt erstatning for afholdte helbredelses- og behandlingsudgifter.
Derimod skal renter af erstatningen skal beskattes. Renterne kan i henhold til ligningsloven fordeles over de indkomstår, som renterne vedrører.
Der skal ligeledes betales skat af erstatningen for erhvervsevnetab, hvis den udbetales som en løbende ydelse, samt af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da denne træder i stedet for lønindkomst. Også disse beløb kan i udgangspunktet fordeles over de år, som erstatningen vedrører.
Forsikringsselskaberne har i udgangspunkt indberetningspligt til skattemyndighederne, men du er selv ansvarlig for at sikre, at erstatningen indberettes som en del af din skattepligtige indkomst.
Husk også, at det er muligt at opnå fradrag for de advokatomkostninger, du måtte have haft vedrørende den del af erstatningen, som er skattepligtig.
Denne artikel er vejledende og giver alene et overblik over hovedreglerne. I tilfælde af tvivl om kreditorbeskyttelse, forrentning eller beskatning anbefales at søge juridisk rådgivning eller indhente godkendelse fra Skattestyrelsen. Derudover henvises blandt andet til Skattestyrelsens hjemmeside, herunder til Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit C.A.11.1.3.2.3 (version 2021/1), for yderligere information om beskatning.
0 kommentar