PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Behandling af personoplysninger til samarbejdspartnere og nyhedsbrevsmodtagere hos Advodan Glostrup København

INFORMATION OM ADVODAN GLOSTRUP KØBENHAVNS BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
TIL SAMARBEJDSPARTNERE OG NYHEDSBREVSMODTAGERE

Senest opdateret den 10. november 2020

 

Som led i vores advokatvirksomhed varetager vi personoplysninger om en lang række kategorier af personer – både i forbindelse med sagsbehandling på vegne af vores klienter og i forbindelse med driften af vores virksomhed i øvrigt.

I henhold til databeskyttelsesforordningen skal Advodan Glostrup København som dataansvarlig informere om, hvordan vi behandler og beskytter personoplysninger. Denne information er til andre relationer end klienter, modparter og sagsparter (se særskilt information til personer omfattet af disse kategorier), og retter sig til advokater, revisorer, forretningsforbindelser samt modtagere af vores elektroniske nyhedsbreve.

Udover denne tekst opfordrer vi dig til at læse vores generelle information om beskyttelse af personoplysninger, som indeholder kontaktoplysninger til vores persondataansvarlige, ligesom du heri kan læse mere om de generelle rettigheder samt klagevejledning til Datatilsynet. 


Du finder den generelle information her: Generel p
ersondatapolitik

For så vidt angår modtagere af Advodan’s elektroniske nyhedsbreve gør vi opmærksom på, at der er tale om et delt dataansvar mellem Advodan Glostrup København og Advodan A/S. Advodan A/S varetager markedsføring for hele Advodan kæden, og der er indgået aftale om delt dataansvar, som regulerer det interne ansvar. Du kan som registreret rette henvendelse til enten Advodan Glostrup København eller Advodan A/S, hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med nyhedsbreve.

Hvilke personoplysninger behandler vi og hvor får vi dem fra?
Vi indsamler og behandler de personoplysninger om dig, som vi har modtaget fra dig selv, eller som vi har indhentet via offentligt tilgængelige hjemmesider, f.eks. CVR.dk eller din virksomheds hjemmeside.

Oplysningerne omfatter dit navn, virksomhed og kontaktoplysninger (telefonnummer og e-mail adresse).

Vi behandler ingen følsomme personoplysninger om dig (som defineret i databeskyttelsesforordningen).

Hvad bruger vi dine oplysninger til?
Vi bruger dine oplysninger til at varetage en forretningsrelation og til at kommunikere med dig, enten i forbindelse med varetagelsen af sager for vores klienter, eller som led i markedsføring, herunder vores elektroniske nyhedsbrev eller lign.  

Hvad er retsgrundlaget for vores behandling?
Vi behandler dine personoplysninger på følgende grundlag:

  • En berettiget og legitim interesse i at opbevare dine oplysninger i vores database med henblik på at varetage en forretningsrelation og kommunikere med dig, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f
  • Samtykke, hvis du har tilmeldt dig vores elektroniske nyhedsbrev

Videregivelse af dine personoplysninger
Vi videregiver ikke dine personoplysninger til andre parter, medmindre det sker som led i varetagelsen af en sag (hvor vi f.eks. videreformidler kommunikation fra dig som repræsentant for en modpart til vores klient, retten eller øvrige relevante parter), til opfyldelse af lovkrav eller – for så vidt angår nyhedsbrevsmodtagere – til Advodan A/S.

Vi overlader herudover personoplysninger om dig til udvalgte databehandlere, herunder leverandører af vores it-løsninger, som efter aftale med os behandler personoplysninger på vores vegne og efter instruks fra os. Alle data opbevares indenfor EU/EØS, og der er indgået databehandleraftaler i henhold til reglerne herom.

Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Vi opbevarer dine personoplysninger så længe det er relevant, og det vil f.eks. sige så længe vi har en forretningsmæssig relation til dig.

Hvis dine oplysninger indgår i forbindelse med vores sagsbehandling, vil de blive opbevaret så længe vi opbevarer sagen, hvilket typisk er en periode på 10 år fra sagens afslutning. Læs eventuelt mere i vores information til klienter og modparter.

Hvis du henvender dig om en potentiel sag – enten via vores kontaktformular på hjemmesiden, på e-mail eller telefonisk – uden at sagen bliver til noget, vil vi normalt slette din henvendelse efter 6 måneder.

Hvis du er modtager af vores elektroniske nyhedsbrev, sletter vi dine oplysninger senest 2 år efter du har tilbagekaldt dit samtykke.

0 kommentar

0 / 700 tegn