Om Klaus
Generelt
Jeg er partner og tilknyttet vores Team Erhverv. Jeg har siden 1998 udelukkende beskæftiget mig med det erhvervsretlige område og er specialiseret i selskabsret, virksomhedsoverdragelser (M&A), erhvervsejendomme og bestyrelsesarbejde.
Med betydelig erfaring fra bestyrelsesarbejde, herunder løbende ca. 20 bestyrelsesposter, fungerer jeg til daglig som både rådgiver og dedikeret sparringspartner for en lang række erhvervsvirksomheder i forhold til både juridiske og kommercielle forhold samt overordnet drift.
Tilgang til arbejdet
Jeg er løsnings- og resultatorienteret og er altid fokuseret på at finde bedst mulige kommercielle og bæredygtige løsninger for vores kunder. Jeg har en solid juridisk ballast på mit felt, men er meget bevidst om, at de juridiske værktøjer kun sjældent kan stå alene.
Anden og tidligere beskæftigelse
Jeg har igennem de seneste ca. 20 år været beskæftiget med mere end 50 bestyrelsesposter, som formand henholdsvis bestyrelsesmedlem, i erhvervsdrivende virksomheder og erhvervsdrivende fonde. Det erhvervsmæssige felt spænder vidt og har bidraget til en både grundlæggende indsigt og specialistviden på en række områder.