Om Tina
Jeg er ansat advokat hos Advodan Lolland-Falster og mine specialer er familieret, sager om tvangsanbringelse, arveret, lejeret samt generel privatretlig rådgivning. Jeg er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og har været en del af Advodan Lolland-Falster siden 2012.
Jeg fører primært sager ved retten om forældremyndighed, samvær, bopæl samt sager om tvangsfuldbyrdelse. Jeg bistår også ofte i forbindelse med møder herom i Familieretshuset.
Endvidere beskæftiger jeg mig med bodelinger i forbindelse med skilsmisse, ligesom jeg rådgiver om arveret, særeje og ægtepagter samt fremtidsfuldmagter.
Herudover fører jeg sager og rådgiver om tvangsmæssig anbringelse af børn uden for hjemmet.
Advokat for udlejer såvel som lejer
Med mangeårig erfaring indenfor det lejeretlige område har jeg repræsenteret både udlejere såvel som lejere i forhandlinger, huslejenævnssager samt sager ved Boligretten.
Det er en afgørende værdi for mig, at jeg i mit arbejde formidler juraen i øjenhøjde, således at mine klienter altid har forstået såvel processen som detaljerne i sagen. I familieretlige sager er det særligt et afgørende element for tilliden mellem advokat og klient.
Jeg fordeler min tid mellem vores 3 kontorer i henholdsvis Nakskov, Maribo og Nykøbing F, hvorfor du selv vælger, hvor du ønsker afholdelse af møde.
Uddannelse
Forud for min ansættelse som advokat har jeg været ansat i Undervisningsministeriet, der gav et detaljeret indblik i den lovgivende proces, det politiske system samt stor erfaring med forvaltningsretten.
Mig privat
Jeg er bosat i Nykøbing F. sammen med min mand og vores 2 børn. Når jeg har fri, er der ikke noget sted, jeg hellere vil være end sammen med dem.