PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Kontraktsforhold med entreprenørkonsortiet Fehmern Link Contractors, FLC.

I starten af 2020 afsluttede Femern A/S de anlægsforberedende aktiviteter til Femern-Belt tunnellen ved Rødbyhavn på Lolland og den 23. april 2020 blev der indgået en politisk aftale om igangsætning af byggeriet af tunnelelementfabrikken mv. ved Rødbyhavn. Med aftalen blev Femern A/S anmodet om at aktivere an-lægskontrakterne med entreprenørkonsortiet Femern Link Contractors, FLC, med anlægsstart den 1. januar 2021 på dansk side med etablering af tunnelelementfabrikken ved Rødbyhavn, hvor tunnelelementerne skal produceres.

Anlægskontrakterne med FLC omfatter følgende anlægsaktiviteter:
- Etablering af tunnelelementfabrikken ved Rødbyhavn
- Etablering af tunnelportaler- og ramper ved Rødbyhavn og Puttgarden
- Produktion og nedsænkning af de 89 tunnelelementer
- Etablering af beboelses- og administrationsfaciliteter
- Anskaffelse af særligt marint tunneludstyr


FLC består af:
- VINCI Construction Grands Projets (Frankrig)
- Per Aarsleff A/S (Danmark)
- Wayss & Freytag (Tyskland)
- Max Bögl Stiftung & Co. (Tyskland)
- Soletanche Bachy International (Frankrig)
- CFE (Belgien), BAM Infra (Holland), og
- BAM International (Holland).

Danske COWI er desuden hovedrådgiver for entreprenørerne.

 

Advodan Lolland-Falster har gennemgået og forhandlet flere kontrakter mellem FLC og serviceleverandører.

Som kommende leverandør til FLC bør du være særlig opmærksom på de byrdefulde standardvilkår i FLC’s kontrakter.


Som eksempel herpå kan nævnes tidspunktet for aftaleperiodens begyndelse og ophør. Aftalen påbegyndes som udgangspunkt først på det tidspunkt hvor FLC tager varen eller ydelsen i brug, og ikke på det tidspunkt som leverandøren har stillet varen eller ydelsen til rådighed. For aftaleophør gælder det, at aftalen enten ophører ved FLCs meddelelse herom eller ved aftalens udløb. FLC’s standardkontraktslængde er 12 måneder med mulighed for forlængelse 12 måneder ad gangen.


Dertil skal du som leverandør udfærdige daglige fortegnelser indeholdende start- og stoptidspunker, herunder for frokostpauser og øvrige pauser, service- og vedligeholdelsesarbejder og nedbrud, der ugentligt skal sendes til FLC. Endvidere skal du udarbejde månedlige fremskridtsrapporter til FLC.


Dine ansatte og evt. lejede materiel skal ligeledes efterkomme FLC’s retningslinjer for sundhed, sikkerhed og miljø. Du skal afholde samtlige omkostninger forbundet hermed samt omkostningerne til dine ansattes sikkerhedsbeklædning. Større udstyr skal desuden indeholde bakkamera og alarm.

Endvidere bør du som potentiel leverandør til FLC være opmærksom på, at FLC stiller krav om brug af lærlinge på pladsen, for at sikre fremtidigt uddannelses- og kvalifikationsniveau. Dog er brug af lærlinge ikke en mulighed i alle brancher, hvorfor du som potentiel leverandør skal være opmærksom herpå.


FLC’s standardvilkår indeholder ligeledes krav om tvistløsning ved voldgift, som skal foregå på engelsk.


Har du spørgsmål vedrørende indgåelse af aftaleforhold med FLC, er du meget velkommen til at kontakte advokat Lars Stuckert på tlf. 46145913 eller advokat Nina Munk Andersen, tlf. 46145914.

Vil du vide mere?

Lars Stuckert

Advokat (L), partner 30 78 87 44 Advodan Lolland-Falster