EU vedtog i april 2016 en ny persondataforordning, (EU) 2016/679, kaldet GDPR. Forordningen, der for medlemslandene i EU er bindende på samme måde som en national lov, trådte i kraft i juni 2016 og får direkte virkning fra den 25. maj 2018. Med GDPR lovfæstes sletningsretten (”retten til at blive glemt”) på baggrund af et ønske om at beskytte egne personoplysninger.
Tidligere i 2014 havde EU-Domstolen for første gang i sagen C-131/12, Google Spain, afgjort at der var en ret til at blive glemt – altså en ret til at få visse personoplysninger om sig selv slettet fra internettet. Retten var dog begrænset. Dommen fastslog, at fysiske personer kan kræve, at søgemaskiner, som f.eks. Google, skal afindeksere/fjerne informative links, som ikke er af vægtig karakter for offentligheden, såfremt oplysningerne ikke længere anses for relevante eller disse ikke er retvisende. Det var således en ret til at kontrollere egne data online, men ikke en ret til at få slettet oplysningerne på selve kildewebsiden, som søgemaskinen linker til.
Dommen, og den debat der fulgte med dommen, viste et behov for en fornyet lovgivning, der omhandlede beskyttelse af personoplysninger inden for EU. Den teknologiske udvikling, og den store mængde af personoplysninger på internettet, betyder en global spredning af personoplysninger. Der har aldrig været nemmere adgang til oplysninger, uanset hvor i verdenen du befinder dig – blot ved få klik. Den store mængde persondata, og den lette tilgængelighed heraf, øger behovet for at den enkelte kan værne om sin privatsfære og øger et behov for at kunne ”blive glemt”.
Begrænsning
Men du skal gøre noget aktivt. Sletning sker som udgangspunkt kun efter din anmodning.
Det følger af forordningen, at du, hvor der er gemt oplysninger om dig, har ret til at få dine personoplysninger slettet ”uden unødig forsinkelse.” Oplysningerne skal slettes, hvis følgende gør sig gældende:
- Personoplysningerne ikke længere er nødvendige for at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet eller på anden vis behandlet,
- den registrerede trækker sit samtykke tilbage, og der ikke er et andet retsgrundlag for den aktuelle behandling,
- den registrerede gør berettigede indsigelser mod behandlingen, og der ikke foreligger vægtige legitime grunde til behandlingen, som går forud for indsigelsen,
- personoplysningerne er blevet behandlet ulovligt,
- sletningen kræves for at overholde en retlig forpligtelse i EU-retten eller anden national ret, eller
- indsamlingen er sket i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester.
Der er dog undtagelser, hvorefter sletning ikke kan kræves, hvis behandlingen heraf er nødvendig enten:
- for at udøve retten til ytrings- og informationsfriheden,
- for at overholde en retlig forpligtelse,
- af hensyn til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet,
- til arkivformål i samfundets interesse, eller
- for at et retskrav kan gøres gældende.
Kan der kræves sletning, gælder det alle links, kopier og gengivelser af disse oplysninger.
Som noget nyt gælder der nu også en underretningspligt, der udvider din ret til at sikre, at dine personoplysninger er slettet. Har den dataansvarlige offentliggjort dine personoplysninger, skal den dataansvarlige, udover at slette links, kopier eller gengivelser af personoplysningerne, desuden give meddelelse om sletning til andre dataansvarlige, der har dine personoplysninger. Dog gælder det ikke såfremt underretningen er umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig.
Behovet for at kunne slette persondata
Den lette adgang til personoplysninger, og deling heraf, indebærer et kraftigt behov for persondataretlige reguleringer. I marts 2016 blev der gennemsnitligt foretaget 2,3 millioner søgninger på google.com pr. sekund. Siden har tallet kun været stigende. Med få klik kan en arbejdsgiver, kollega, samlever eller kæreste få en betydelig mængde information, der, enten frivilligt eller ufrivilligt, er blevet offentliggjort. Med sletningsretten har du nu en mulighed for at få slettet denne data/information.
Hvordan gør jeg?
Er oplysningerne tilgængelige via Google, kan du via søgemaskinens onlineformular ”Anmodning om at fjerne søgeresultater i henhold til den europæiske databeskyttelseslov” bede om at få slettet en række personlige søgeresultater. Under formularen skal du angive navn, vedlægge gyldig billedlegitimation og henvise til det link, som ønskes fjernet med en begrundelse for, hvorfor det kan kræves slettet. Herved har du mulighed for at få lov at ”viske tavlen ren og starte på en frisk”.
0 kommentar