PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Klienter omfattet af kundekendskabsprocedurer

Information om Advodan Lolland-Falsters behandling af personoplysninger til klienter omfattet af kundekendskabsprocedurer.

Når Advodan bistår klienter i sager omfattet af hvidvaskloven, skal vi gennemføre en såkaldt kundekendskabsprocedure, som indebærer, at vi skal indhente ID og andre oplysninger om klienten og – hvis der er tale om et selskab – selskabets reelle ejere. Derudover skal vi foretage en vurdering af, om der er omstændigheder omkring klienten eller sagen, som skaber mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Advodan samarbejder med IT-leverandøren Creditro A/S, som har udviklet en platform til at gennemføre kundekendskabsprocedurer. Når du skal gennemføre kundekendskabsproceduren via Creditro, har du mulighed for at fortsætte med eller uden at oprette en konto hos Creditro. Det er frivilligt om du vil oprette en konto og såfremt du vælger denne mulighed hos Creditro, er Creditro A/S selvstændigt dataansvarlig for de oplysninger, der fremgår af din konto, og du henvises til at læse Creditros privatlivspolitik, hvis du vil vide mere om behandlingen af dine personoplysninger.

Denne databeskyttelsespolitik vedrører de personoplysninger, Advodan indsamler og behandler om dig som led i kundekendskabsproceduren. Nedenfor kan du læse nærmere om, hvilke oplysninger vi behandler om dig som klient eller reel ejer af et selskab, der er klient hos os.

 

Derudover opfordrer vi dig til at læse vores generelle information om beskyttelse af personoplysninger, som indeholder kontaktoplysninger til vores persondataansvarlige, ligesom du heri kan læse mere om de generelle rettigheder samt klagevejledning til Datatilsynet. Du kan fra den generelle information også finde mere information om behandlingen af personoplysninger for den specifikke sagstype, du har en tilknytning til.


Du finder den generelle information her: https://www.advodan.dk/da/advodan-lolland-falster/persondata-forretningsvilkar/persondatapolitik/

 

Hvilke personoplysninger behandler vi og hvor får vi dem fra?
Vi indsamler og behandler de personoplysninger om dig afgivet til os som led i gennemførelsen af kundekendskabsproceduren. Oplysningerne kommer enten fra dig selv, en repræsentant for det selskab hvor du er reel ejer, eller fra offentligt tilgængelige kilder.

 

Der er tale om følgende typer personoplysninger:

  • Stamoplysninger i form af navn, adresse og kontaktoplysninger (e-mail adresse og evt. telefonnummer)
  • Oplysninger om eventuel relation til virksomheder, selskaber og andre organisationer, herunder direkte og indirekte ejerskab, særlig indflydelse, ledelseshverv og/eller din stilling
  • Kopi af identitetspapirer, for eksempel pas, kørekort, sundhedskort eller lignende
  • Oplysninger om din status som PEP (Politisk Eksponeret Person) eller nærtstående til en PEP
  • Oplysninger om optagelse på offentlige sanktionslister
  • Oplysninger fra medierne (presseklip)


I forbindelse med gennemførelse af kundekendskabsprocedure behandler vi som udgangspunkt ingen følsomme personoplysninger om dig (som defineret i databeskyttelsesforordningen).

Hvad bruger vi dine oplysninger til?
Vi bruger ovenstående oplysninger om dig til at gennemføre kundekendskabsprocedure i overensstemmelse med hvidvasklovens krav til advokater.

 

Hvad er retsgrundlaget for vores behandling?
Vi behandler dine personoplysninger med henblik på opfyldelse af en retlig forpligtelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, jf. hvidvaskloven.

 

Videregivelse af dine personoplysninger
Vi videregiver ikke dine personoplysninger indhentet i forbindelse med kundekendskabsproceduren til tredjepart, medmindre du giver dit samtykke hertil, eller hvis det sker, fordi der opstår mistanke om, at en transaktion i sagen har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering. I så fald er vi forpligtet til at underrette Advokatsamfundet som advokatbranchens tilsynsmyndighed eller Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK). Hvis vi finder det nødvendigt at foretage indberetning til en myndighed, må vi ikke underrette dig herom.

Vi overlader personoplysninger omfattet af kundekendskabsproceduren til leverandører af vores it-løsninger, herunder Creditro A/S, som efter aftale med os behandler personoplysninger på vores vegne og efter instruks fra os. Alle data opbevares indenfor EU/EØS, og der er indgået databehandleraftaler i henhold til reglerne herom.

 

Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Vi opbevarer dine personoplysninger indhentet til brug for kundekendskabsprocedure i en periode på 5 år efter sagens afslutning.

Uanset ovenstående skal vi gemme oplysninger til brug for selve sagens varetagelse så længe sagen verserer og i en periode herefter. Læs nærmere herom i vores generelle databeskyttelsespolitik, hvor du også kan læse mere om dine generelle rettigheder i databeskyttelsesforordningen.

0 kommentar

0 / 700 tegn