Hvad er bodeling?
Når et ægteskab ophører, skal jeres fælles formue deles mellem dig og din tidligere partner – denne proces kaldes bodeling.
Når Familieretshuset modtager jeres anmodning om separation eller skilsmisse, går bodelingen i gang, da jeres delingsformue ophører. Det er de ejendele og værdier, I har på ophørsdagen, der skal gøres op i bodelingen.
I forbindelse med bodelingen skal I blive enige om, hvordan formuen skal fordeles, medmindre I har en ægtepagt om særeje. Ved bodelingen skal I finde ud af, hvad I hver især ejer og skylder – og lave en boopgørelse.
Hvis I begge eller kun en af jer har en negativ bodel, dvs. at du eller din tidligere partner skylder mere end I ejer, skal dette ikke deles ved bodelingen. Det er kun, hvis I hver især har en positiv bodel, hvor I ejer mere end I skylder, at denne skal deles. I skal i den forbindelse udligne forskellen på jeres bodele, så jeres bodele efter skilsmissen er lige store.
Det kan ofte være svært at overskue boopgørelsen, da mange værdier kan være vanskelige at omregne direkte til kontanter, og man kan derfor hurtigt blive uenige. I samarbejde med en advokat fra Advodan Roskilde kan I få udarbejdet en bodelingsoverenskomst, hvor det endeligt aftales, hvordan boet skal deles.
Hvor meget skal vi dele?
Modsat hvad mange tror, ejer man ikke alle ejendele sammen, bare fordi man har delingsformue. De ting man selv har købt eller taget med ind i ægteskabet kaldes for ens bodel. Man bestemmer selv over denne bodel i forbindelse med en skilsmisse. Dog skal bodelingen gå op, så begge parter kommer ud med lige meget værdi.
Eksempel på bodeling
Hvis du fx har ejet en bil, inden du blev gift med din tidligere partner, er det din ejendel, og du har som udgangspunkt ret til at få bilen i forbindelse med jeres skilsmisse. Hvis du vælger at udtage bilen, bliver værdien af bodelen større end din tidligere partner. Du skal derfor kompensere vedkommende med kontanter, så forskellen på jeres bodele bliver udlignet.
Hvis I ikke kan blive enige
Hvis I står i den situation, at I ikke kan blive enige om bodelingen, kan sagen indbringes for skifteretten. En advokat fra Advodan Roskilde kan i den forbindelse forberede dig og deltage på mødet sammen med dig.
Hvis I ikke kan blive enige i skifteretten, henvises sagen til en bobehandler. Hvis du eller din tidligere partner ikke er enige med bobehandlerens forslag til bodelingen, kan du vælge at anlægge en retssag. En advokat fra Advodan Roskilde kan bistå dig med den nødvendige rådgivning og deltage i mødet hos bobehandleren. Ender sagen i retten, hjælper vi dig naturligvis igennem hele retssagen og rådgiver dig om dine muligheder.
Få hjælp til bodeling af en advokat fra Advodan Roskilde
Vores advokater kan rådgive dig om dine rettigheder i forbindelse med bodeling. Vi kan desuden hjælpe med at udarbejde en bodelingsaftale, og være med til at sikre dig det bedste mulige resultat. Hvis I ikke kan blive enige om bodelingen, kan en advokat bistå dig med den nødvendige rådgivning og deltage på mødet hos skifteretten, eller hos bobehandleren, hvis I fortsat ikke kan blive enige. Endeligt kan vi også hjælpe dig og yde rådgivning, hvis sagen ender med en retssag. Kontakt os i dag for en uforpligtende snak.
Har du brug for rådgivning i forbindelse med bodeling?