Om Helge
Jeg har i mere end 30 år løst opgaver for og ydet rådgivning til mindre og mellemstore virksomheder indenfor et bredt felt af erhvervsjuraen.
Jeg er certificeret bestyrelsesadvokat og medlem af Danske Bestyrelsesadvokater og formand for og medlem af en række bestyrelser i erhvervsvirksomheder og fonde, herunder formand for Slagelse Erhvervsråd.
Min baggrund såvel udenfor som indenfor virksomhederne har givet mig stor erfaring med de udfordringer, som en virksomhed kan møde og indsigt i hvordan de bedst tackles - om nødvendigt ved domstolene eller voldgiftsretter. Jeg rådgiver i handel med virksomheder og generationsskifter.
Jeg har også stor erfaring i alle discipliner indenfor byggeri af, handel med, udlejning og udvikling af fast ejendom, herunder erhvervsejendomme. Jeg er specialiseret i lejeret, erhvervslejeret, andelsboligret, administration af udlejningsejendomme, andelsboliger, ejerforeninger mv.
Jeg er løsningsorienteret og har stort fokus på at yde min rådgivning ikke kun med baggrund i gældende regler men også med baggrund i forretningsmæssig sund fornuft, hvor kundens forhold er i centrum. Man finder ofte de rigtige løsninger i det spændingsfelt.
Min fornemmeste opgave som advokat er at yde hjælp og rådgivning, der skaber værdi for kunden.