PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Maja Juhl

Advokat

Udvalgte ekspertiseområder

Udvalgte ekspertiseområder

Om Maja

Jeg er advokat med speciale inden for det privatretlige område, og jeg bistår derfor primært private kunder med en bred vifte af sager.

Jeg er specialiseret inden for det familie- og arveretlige område, hvor jeg bl.a. udarbejder testamenter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter med det formål, at mine kunder sikrer sig selv og hinanden bedst muligt. Samtidig bistår jeg også de af mine kunder, som allerede måtte befinde sig midt i en krise, idet jeg yder rådgivning i forbindelse med sager om skilsmisse, bodeling og børn.

Jeg rådgiver også i forbindelse med ejendomshandler. Jeg har stor forståelse for, at et huskøb kan virke uoverskueligt, så jeg ser det som min fornemmeste opgave at holde mine kunder i hånden gennem hele processen.

For mig er det vigtigt at yde kvalificeret og kompetent rådgivning på kundens niveau, og jeg gør meget ud af at juraen skal være letforståelig for alle. Min rådgivning er nærværende og empatisk, og jeg gør altid mit bedste for at sætte mig i kundens sted. Tillid og tryghed er uden tvivl nøgleordene for mig.

Retssager

Udover at bistå private med forskellige sager så har jeg stor erfaring med at føre civile retssager for både private og erhvervsdrivende. Allerede ved første kontakt kan mine kunder regne med at få en ærlig og seriøs vurdering af sagen. Alle retssager er forskellige, og jeg gør derfor meget ud af, at mine kunder forstår og har overblik over hele processen samt de omkostninger som retssagen er forbundet med. Jeg er meget løsningsorienteret og sørger for at afklare alle muligheder for en løsning på sagen – både med dig som kunde, men også med modparten eller modpartens advokat. Hos mig kan du derfor forvente en advokat, som er engageret i at finde den bedste løsning for dig.

Jeg har været ansat hos Advodan Slagelse siden 2014. Udover mit arbejde som advokat er jeg engageret medlem af JCI Slagelse.