Valg af virksomhedsform
Valg af virksomhedsform er en af de første og vigtigste overvejelser en iværksætter bør gøre sig. Valget har blandt andet indflydelse på de formelle krav, der stilles til virksomheden, på virksomhedens skattemæssige forhold og på iværksætterens økonomiske risici.
De mest almindelige virksomhedsformer for startups er enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og anpartsselskaber.
Enkeltmandsvirksomheder er den enkleste form, når der kun er en iværksætter. Der stilles ikke noget kapitalkrav til denne virksomhedstype. Den er derfor en mulighed, hvis man ikke er i besiddelse af nogen særlig kapital og ens forretningsidé ikke kræver dette for at starte. Med denne virksomhedsform hæfter iværksætteren dog ubegrænset med sin egen formue. Dette betyder, at såfremt startuppens kreditorer ikke kan få dækket deres krav hos startuppen, kan de inddrive dem hos iværksætteren og gøre udlæg i iværksætterens aktiver, som hus og bil.
Interessentskaber oprettes, når to eller flere iværksættere går sammen om at drive en virksomhed. Som med enkeltmandsvirksomheder stilles der ikke et kapitalkrav og iværksætterne hæfter personligt for selskabets gæld. Iværksætternes hæftelse er som udgangspunkt solidarisk.
Anpartsselskaber kan stiftes af en eller flere. Modsat de to øvrige former, stilles der et kapitalkrav ved stiftelsen af selskabet. Kapitalkravet for et anpartsselskab er på minimum 40.000,00 kr. og kan både opfyldes ved et kontantindskud og ved indskydelse af aktiver. Anpartsselskaber har den fordel, at man som iværksætter alene hæfter for sit indskud i selskabet. Der stilles dog flere formelle krav til anpartsselskaber end til enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, herunder bl.a. krav om vedtægter og afholdelse af generalforsamling.
Da dette blot er en kort opridsning af visse selskabsformer og visse fordele og ulemper, anbefaler vi at en iværksætter kontakter en advokat nær sig, for at sikre at den valgte virksomhedsform passer startuppens specifikke behov.
Finansiering
Mange iværksættere oplever et behov for ekstern finansiering for at startuppen kan overleve og/eller vækste. De typiske kilder til ekstern finansiering er familie, venner, offentlige støtte ordninger, crowdfunding, business angels, venturekapital og banker. Med hver af disse kilder, følger en lang række juridiske overvejelser, som der bør tages hånd om. Lånes der ved familie, bør man f.eks. overveje, hvad der skal ske ved dødsfald eller skilsmisse, ligesom man bør sikre sig, at der er klarhed omkring aftalen, så misforståelser, der kan skabe problemer internt i familien, undgås. Sker finansieringen ved indskud af kapital mod at indskyderen opnår en ejerandel, skal der bl.a. udarbejdes investeringsaftaler, ejeraftaler, evt. nye vedtægter og det bør overvejes hvilke exit-mål der er.
Ejeraftaler
En ejeraftale er særdeles vigtig, når startuppen drives af to eller flere iværksættere. Ejeraftaler fastlægger betingelserne for ejerskab, drift og beslutningstagningen imellem iværksætterne. Ejeraftaler er udformet for at skabe klarhed og ansvarlighed i forholdet mellem iværksætterne og for at hjælpe med at løse potentielle konflikter, som kan opstå i iværksætternes samarbejde.
Ejeraftaler kan også indeholde bestemmelser om exitstrategier, såsom muligheden for at sælge eller overføre ejerandele. Dette giver iværksætterne en klar procedure, hvis en iværksætter ønsker at forlade startuppen eller, hvis der er behov for at tiltrække nye investorer. Ejeraftalen kan bl.a. omfatte mekanismer til vurdering og fastsættelse af værdien af startuppen ved en eventuel salgssituation.
Desuden kan ejeraftalen indeholde konkurrenceklausuler og fortrolighedsklausuler, som beskytter startuppens interesser og forhindre videregivelse af fortrolige oplysninger.
Immaterielle rettigheder
Når man har fået en god idé, skal den selvfølgelig beskyttes. Da startups ofte er drevet af innovative idéer, teknologier eller kreative produkter, er det afgørende at iværksætteren har taget stilling til, om dens startup har intellektuelle rettigheder, der kræver en særlig beskyttelse.
Patenter giver startups eksklusive rettigheder til deres opfindelser eller innovative processer og beskytter dem mod kopiering. En startup opnår ikke patent automatisk. Hvis man ønsker at opnå patent, skal man derfor sørge for at indsende en patentansøgning.
Varemærker identificerer og adskiller en startups´ produkter eller tjenester fra konkurrenterne og giver startuppen retten til at forhindre andre i at bruge lignende mærker, der kan forvirre forbrugerne. En startup kan ansøge om at få sit varemærke registreret hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Varemærket bliver registreret for de bestemte kategorier af varer eller ydelser startuppen sælger.
Ophavsrettigheder beskytter en startups' originale værker som software, design, musik eller litteratur mod kopiering eller udnyttelse uden tilladelse. Ophavsret kræver ikke nogen særlig registrering.
Det kan være vigtigt at være proaktiv med at håndhæve en startups immaterielle rettigheder og beskytte dem mod eventuelle krænkelser. Dette kan involvere overvågning af markedet for potentielle krænkelser, indgåelse af licensaftaler eller iværksættelse af retlige skridt, hvis der opstår tvister.
0 kommentar