Få hjælp til behandling af dødsbo
Når en person afgår ved døden, efterlader han eller hun et dødsbo. Et dødsbo omfatter den afdøde persons formue, det vil sige alt lige fra hus og bil til mere personlige ejendele som fx smykker. Der er derfor en række praktiske ting, som du og eventuelt øvrige arvinger skal tage stilling til.
Hos Advodan Sønderjylland hjælper vi dig sikkert gennem behandlingen af et dødsbo, så du kan trygt kan forholde dig til den sorg, der også er forbundet med at have mistet et familiemedlem eller en ven. Vi hjælper med alle de juridiske spørgsmål, som trænger sig på i forbindelse med dødsfaldet, og vi håndterer alt det praktiske omkring boets behandling.
Hos Sønderjylland kan vi hjælpe dig sikkert gennem behandlingen af et dødsbo. Første møde er altid gratis.
Nedenfor har vi samlet noget general information om dødsbobehandling, så du nemt kan få svar på nogle af de spørgsmål, du måtte sidde inde med.
Hvor lang tid tager en dødsbobehandling?
Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager at behandle et dødsbo. Hvis der ikke er nogle særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med den afdøde, vil dødsbobehandlingen kunne håndteres på et par uger. Hvis der derimod er nogle særlige forhold, der gør sig gældende, såsom uenighed om arvefordeling, eventuelle udestående med Skattestyrelsen eller andre offentlige instanser, kan dødsbobehandlingen tage længere tid.
Hos Advodan kan vi give dig et skøn på hvor lang tid din dødsbobehandling vil tage, når vi afholder vores første møde.
Hvornår må man rydde et dødsbo?
Du må som arving ikke råde over afdødes ejendele mv. før Skifteretten har udsendt en skifteretsattest. Du skal derfor vente med at dele, sælge eller rydde dødsboet før du har modtaget skifteretsattesten, og du må heller ikke hæve penge på afdødes konti eller bruge afdødes kontakter.
Skifteretten kan dog i særlige tilfælde give tilladelse til rydning af en bolig, hvis alle arvinger er enige.
Hvordan opgøres et dødsbo?
Når man skal opgøre et dødsbo, tager man summen af alle afdødes værdier og fratrækker al afdødes gæld. Udgifter i forbindelse med bobehandling og begravelsen betales af dødsboet.
Vi kan hjælpe med at lave denne opgørelse og indsende til både Skifteretten og Skattestyrelsen, der herefter skal godkende boopgørelsen. I forlængelse af dette sender vi også en afgiftsberegning til godkendelse hos Skifteretten. Når den er godkendt, er vi i mål med dødsboopgørelsen.
Der findes forskellige skifteformer:
- Boudlæg
- Æftefælleudlæg
- Uskiftet bo
- Privat skifte
- Forenklet privat skifte
- Bobestyrerbehandling
Hvilken skifteform dødsboet bliver behandlet efter, afhænger af den konkrete sag. Ofte kan arvingerne selv bestemme skifteformen, ellers er det skifteretten, der afgør skifteformen.
Personlig rådgivning af erfaren dødsbobehandler
Malene Warming Nissen kan hjælpe dig, hvis du ønsker hjælp til dødsbobehandling. Hun har prøvet processen mange gange før og kender alle faldgruber. Du får blandt andet hjælp til:
- Valg af skifteform (rådgivning)
- Behandlingen af dødsboet, herunder udarbejdelse af åbningsstatus, boopgørelse og selvangivelse
- Det praktiske omkring boets behandling
Malene har stor forståelse for, at det for mange kan virke uoverskueligt at tage stilling til behandling af dødsboet og samtidig håndtere sorgen over at have mistet. Med Malene ved din side, vil du få nærværende og kompetent rådgivning, der tager højde for din situation og dine følelser.
Lokalt advokatkontor
Advodan Sønderjylland er et lokalt forankret advokatkontor. For os er det vigtigt at være en integreret del af vores lokalområde. Når du bliver budt indenfor hos os i en af vores afdelinger, vil du opleve, at vi sætter dig og din situation i fokus. Vi ønsker at yde det højeste niveau af professionel service gennem nærværende rådgivning, der gør dig klogere på din juridiske situation.
Trygt Boskifte
Advodan Sønderjylland er medlem af Trygt Boskifte. Som medlem af mærkningsordningen Trygt Boskifte følger vi konkrete retningslinjer udstedt af Danske Advokater og Advokatsamfundet.
For dig betyder det, at du er sikret en gennemsigtig, fair og tryg behandling af dit skifte fra start til slut.
Kontakt Malene for et gratis møde
Malene Warming Nissen
Advokat - Partner 73 92 17 29 29 72 32 53 wama@advodan.dk Advodan SønderjyllandHar du brug for hjælp til dødsbobehandling?