PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Advodan A/S søger advokater til opstart af nyt advokatkontor

Kunne du tænke dig at blive en selvstændig del af Advodan og få frigjort tid og ressourcer til de juridiske kerneopgaver?

Som et led i vores strategi og vision om at være den foretrukne landsdækkende advokatvirksomhed inden for alle former for juridisk rådgivning til private og SMV-virksomheder, søger vi kandidater med ambition, lyst og evner til etablering af en ny advokatforretning på Fyn og/eller i Midtjylland.

Hvorfor være en del af Advodan?

Som en del af Advodan vil du få frigjort tid og ressourcer fra de opgaver, der ligger i at drifte din advokatforretning. På vores Business Center servicerer vi kontorerne inden for bl.a. IT, marketing, strategi og ledelse. På dit nye advokatkontor kan du og dine kollegaer derfor koncentrere jer udelukkende om de juridiske kerneopgaver, og om at servicere jeres kunder bedst muligt.

Du vil fortsat være en selvstændig enhed med fuld kontrol over din egen lokale måde at drive virksomhed på, så længe at du efterlever Advodans interne regler og etiske retningslinjer.

Vi ved, at alle advokatvirksomheder er forskellige og har forskellige behov. Derfor kan hvert Advodan-kontor frit foretage tilvalg og fravalg af Advodan Business Centers ydelser.

Som en del af Advodan får du bl.a.:

  • Stordriftsaftaler
  • Compliance- og GDPR-pakker
  • Karnov-licenser
  • IT-løsninger
  • Plug and play-løsninger
  • Branding, marketing og en af Danmarks mest besøgte og leadgenererende advokathjemmesider

Med interne kompetencer til at løfte disse opgaver sikrer du, at dine interesser bliver varetaget i alle løsninger – uden at du skal afsætte ekstra tid eller penge til det. Med andre ord gør vi det nemt for dig at drive en effektiv og professionel advokatforretning.

Krav til nye partnere

For at komme i betragtning til at starte eget advokatkontor, skal du:

  • ved etableringsdato være bemandet med mindst to bestallingshavende advokater
  • leve op til en række servicekrav. Der stilles bl.a. krav til faglige kompetencer, ærlig markedsføring, åbningstider og brug af operationelle systemer
  • udarbejde en forretningsplan

Formålet med disse krav er at sikre, at ethvert Advodan-kontor kan levere professionel juridisk rådgivning på højeste niveau – uanset hvilket kontor en kunde henvender sig til.

Om Advodan

Advodan er en forretningsplatform for advokatvirksomheder med et stærkt fælles brand. Vi har over 20 kontorer fordelt rundt i landet med mere end 100 jurister, som rådgiver private samt små og mellemstore virksomheder, men vi har også advokater, som rådgiver fonde, foreninger og offentlige institutioner. Det betyder, at hver enkel Advodan-advokat kan trække på et landsdækkende fundament af kompetente sparringspartnere. Tilsammen dækker Advodans juridiske bistand næsten alle fagområder og kundesegmenter.

Advodan har en samlet omsætning på ca. 300 mio.kr. årligt og mere end 300 medarbejdere.

Er du interesseret?

Kontakt adm. direktør Mads Rau-Kaufmann på telefon 61 40 00 07 eller mail mrka@advodan.dk for en uforpligtende og fortrolig samtale, hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger.

Vi ved, at det ikke altid er nemt at starte en selvstændig advokatvirksomhed. Vi ved også, at det tager tid at få skabt et fast og bæredygtigt kundegrundlag. Har du en god business case og ambitioner om at vækste din forretning inden for en årrække, så er der mulighed for økonomisk støtte i en opstartsperiode på 2-3 år.

Tiltrædelsesdato

Efter aftale

Arbejdssted

Fyn eller Jylland

0 kommentar

0 / 700 tegn