PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Boligadvokat

En boligadvokat fungerer som din uvildige og professionelle rådgiver, som udelukkende varetager dine interesser, når du køber bolig. Boligadvokaten er uafhængig og får ikke provision af sælger, realkreditinstitut, banker eller andre.

Hvad er en boligadvokat?

Et boligkøb er en kompliceret proces, som kræver masser af viden og erfaring med at læse og gennemskue alle de dokumenter, oplysninger og tilbud, du som køber, vil blive præsenteret for i forbindelse med dit boligkøb.

Når du bruger en boligadvokat, får du klarhed over, hvad du køber, og dermed minimerer du risikoen for, at der senere dukker ubehagelige og dyre overraskelser op i forbindelse med dit køb. Du får med andre ord en sikker bolighandel.

En boligadvokat kan også rådgive dig, hvis du skal sælge din bolig. Advokaten kan blandt andet rådgive dig om fordele ved de forskellige salgsformer: ejendomsmægler, selvsalg, budrunde eller med-salg. Advokaten kan også hjælpe dig med at forhandle det honorar, som en ejendomsmægler skal have.

Hvad kan en boligadvokat hjælpe dig med ved boligkøb?

Du bestemmer selv hvornår i købsprocessen, du ønsker juridisk rådgivning. Langt de fleste tager kontakt til en advokat, når de har fundet den bolig, de ønsker at byde på og skrevet under med advokatforbehold.

 

Forhandling af købsaftalen

Før du underskriver en købsaftale, bør du sikre dig, at der indsat et advokatforbehold i aftalen. Når der er indsat et advokatforbehold i købsaftalen, kan du trygt skrive under. Advokatforbeholdet sikrer, at du kan trække dig ud af handlen inden for seks dage, hvis der er grund til det.

Baseret på denne gennemgang udarbejder advokaten en skrivelse med de forbehold, ændringer eller præciseringer af aftalegrundlaget, som er nødvendige. Det kan fx være, at der er en fejl i en BBR-meddelelse (en meddelelse fra Bygnings- og boligregisteret), som sælger skal sørge for bliver rettet.

Forbeholdsskrivelsen sendes til mægleren sammen med købsaftalen. Sælger skal acceptere begge dele, før handlen er indgået. Hvis sælger er uenig i noget, skal aftalegrundlaget genforhandles med mægler.

Når aftalegrundlaget er endeligt på plads, kontrollerer advokaten, at de forbehold, der var, ikke længere giver anledning til indsigelser.

Styr på købesummen

Herefter skal købesummen på plads, dvs. at udbetalingen skal deponeres hos mægler, og at der stilles bankgaranti for resten. Dernæst berigtiger boligadvokaten handlen. En berigtigelse indebærer, at advokaten udarbejder skødet og tinglyser det samt udarbejder refusionsopgørelsen.

Refusionsopgørelsen er det afsluttende regnskab, hvor man gør op, om fx sælger har betalt en udgift på ejendommen, der rækker ind i købers ejerperiode – i så fald skal sælger have et beløb retur fra køber. Det kan fx være ejendomsskatter, vandbetaling á conto eller lign.

Til allersidst frigiver boligadvokaten den resterende købesum til sælger.

Sådan hjælper Advodans boligadvokater dig 

Med en boligadvokat fra Advodan får du:

  • Juridisk gennemgang af købsaftalen og alle tilhørende dokumenter
  • Hjælp til forhandling af købsaftalens vilkår – eksempelvis prisen, overtagelsesdagen, istandsættelsesarbejder inden overtagelsen m.v.
  • Gennemgang af ejendommens forsikringsforhold
  • Rådgivning om konsekvenserne af de tinglyste servitutter og forpligtelser
  • Rådgivning om særlige regler for området, eksempelvis en lokalplan og dens betydning for din brug af boligen
  • Gennemgang af tilstandsrapport, elinstallationsrapport og energimærke
  • Rådgivning om mulighederne ved at tegne en ejerskifteforsikring
  • Rådgivning om forureningsforhold på ejendommen
  • Rådgivning om dine fordele og muligheder ved at oprette samejeaftale, lejekontrakt, testamente og ægtepagt

Hvis det er aftalt, at en af vores boligadvokater også skal lave den digitale registrering i tingbogen og berigtigelse af handlen, sørger vi for:

  • Koordinering med din bank om bankgarantien, deponering af købesum, betaling af berigtigelsesomkostninger
  • Digital tinglysning af skøde
  • Udarbejdelse af refusionsopgørelse over de udgifter, der skal fordeles mellem køber og sælger.
  • Korrekt frigivelse af købesummen til sælger
  • Alle andre nødvendige ekspeditioner i forbindelse med handlen

 

Hvis det er aftalt, at ejendomsmægleren skal lave den digitale registrering i tingbogen og berigtigelse af handlen, sørger vores boligadvokat for:

  • Godkendelse af skødet inden tinglysning
  • Godkendelse af refusionsopgørelsen
  • At købesummen først frigives, når du har fået skøde på ejendommen

 

En boligadvokat kan hjælpe dig, hvis du vil købe:

  • Parcelhus eller rækkehus
  • Ejerlejlighed eller forældrekøb
  • Andelslejlighed
  • Sommerhus eller kolonihavehus 
  • Fast ejendom fra dødsbo
  • Fast ejendom på tvangsauktion
  • Nybyg/projektkøb

Få styr på dokumenterne

Advodans boligadvokater hjælper dig med at gennemskue indholdet og betydningen af bl.a. disse dokumenter: 

Indsender formularen...

Har du brug for en boligadvokat?

Indsender formularen...

Skal du købe ny bolig? Læs vores e-bog om sikker bolighandel, hvor du får juridiske tips og gode råd til dit boligkøb.