PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Selvsalg: Sælg selv din bolig med hjælp fra en advokat

Hvis du skal sælge din bolig, kan det være en god overvejelse, om du skal stå for salget selv – det, der kaldes for et selvsalg. Det kan især være en fordel, hvis du allerede har fundet en køber selv, og/eller hvis du gerne vil spare penge på ejendomsmæglersalæret.

Hvad er et selvsalg?

Et selvsalg er et salg af bolig uden hjælp fra en ejendomsmægler. Du fungerer som sælger på din bolig, og skal derfor stå for de opgaver, som en ejendomsformidler ellers ville tage sig af.

Det behøver ikke være besværligt at sælge din egen bolig. Med hjælp fra en boligadvokat kan du komme sikkert og trygt gennem processen med selvsalg.  

Hvorfor vælge selvsalg?

Den største fordel ved selvsalg er, at det er effektiv måde at nedbringe udgifterne ved salget. Du sparer en del penge ved at stå for salget selv, herunder mæglersalæret og fx markedsføringsomkostninger. En anden stor fordel ved selvslag er, at du bedre selv kan styre processen. Fx kan du have direkte kommunikation med mulige købere, og du kan også selv stå for at fremvise din bolig.

Du kommer ikke udenom, at der ved en bolighandel altid er en lang række oplysninger og dokumenter, du skal have styr på. Derfor er det altid en god idé at tage en boligadvokat med på råd. Derved sikrer du den bedst mulige handel for både dig og køber og minimerer risikoen for, at noget går galt undervejs, eller at du efterfølgende løber ind i fx erstatningskrav.

Selvsalg – hvordan sælger jeg min bolig?

Når du vælger at stå for salget selv, skal du først og fremmest have prissat din bolig. En god prissætning er vigtig for, om salget går godt. Du kan fx finde vurderingsmodeller på nettet, eller få en ejendomsmægler til at vurdere din bolig.

Som med enhver anden bolig, der skal sælges, skal der også ved selvsalg udarbejdes en salgsopstilling, og dernæst skal boligen markedsføres. Gør noget ud af at få taget flotte billeder, som sammen med ejendomsoplysninger og en beskrivelse af boligen udgør salgsopstillingen. Søger du på nettet, vil du finde flere portaler, hvor du kan publicere din salgsopstilling og nå ud til potentielle købere. Sørg for at alle oplysningerne i din salgsopstilling er korrekte. Længere nede på siden kan du læse mere om, hvilken dokumentation du skal have styr på ved selvsalg.

I købsaftalen har du pligt til at komme med alle væsentlige oplysninger om ejendommen, herunder oplysninger om boligens mangler og skavanker.

Hvad er dine pligter som sælger? 

Som sælger har du oplysningspligt. Det betyder, at du i købsaftalen har pligt til at komme med alle væsentlige oplysninger om ejendommen, herunder oplysninger om boligens mangler og skavanker.

Er der fx en utæthed et sted i boligen, så er du forpligtet til at gøre køber opmærksom på problemet. Hvis ikke køber får alle informationer om boligen, risikerer du at blive hængt op på det efterfølgende.

Få styr på dokumentationen

Når du sælger din bolig selv, er der en række dokumenter, du skal indhente. Det er dit ansvar, at de informationer, du videregiver til køber, er korrekte. Derfor skal alle dokumenterne tjekkes grundigt igennem – fx med hjælp fra en advokat – inden du præsenterer dem for køber.

Du skal bl.a. indhente disse dokumenter: 

  • Vedtægter og regnskab fra grundejerforeningen
  • Dokumentation for udførte forbedringer af boligen
  • Pantebrev, årsopgørelse og låneoplysninger
  • Den offentlige ejendomsvurdering
  • Tingbogsattest
  • Jordforureningsattest
  • BBR-meddelelse

Få garanti for købesum

Når du har fundet en køber, er det vigtigt, at du sikrer dig, at køberen faktisk kan betale pengene for boligen. Det gør du ved at sørge for, at der sker deponering af købesummen, eller at købers bank stiller en bankgaranti for betalingen.

Sørger du ikke for det, kan du I værste fald ende med at overdrage boligen til en køber, som så viser sig ikke at kunne betale købesummen.

Derudover skal køber også informeres om sin fortrydelsesret i forbindelse med købet.

En advokat hjælper dig med dit selvsalg

Der er meget, du skal have styr på ved selvsalg. Det kan være svært at holde overblikket på egen hånd, og du bør aldrig skrive under på noget fra køber, før du har haft en advokat med på råd.

En advokat er din garanti for, at alle papirerne er i orden, så du ikke risikerer at blive mødt med et erstatningskrav fra køber eller i værste fald bliver snydt for betalingen. Hos Advodan har vi dygtige boligadvokater i dit nærområde, der står klar til at hjælpe dig.

Indsender formularen...

Har du brug for hjælp til selvsalg?