PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Accessoriske enkeltværelser – regler og opsigelse

Som lejer eller udlejer er det vigtigt at vide, om du bor i eller fremlejer et accessorisk enkeltværelse eller ej. Det har nemlig betydning for, hvornår du skal opsige lejeaftalen.

Accessoriske enkeltværelser er bedre kendt som værelser i delelejligheder eller bofællesskaber. Har du brug for rådgivning vedrørende accessoriske enkeltværelser eller andre lejeretlige forhold, så kan du kontakte en advokat fra Advodan med indgående kendskab til området her.

 

Hvad er et accessorisk enkeltværelse?

Der er tale om et accessorisk enkeltværelse, hvis lejeren lejer et værelse i et lejemål, hvor udlejer også selv bor.

Har lejer eget køkken med afløb, vil lejemålet ikke betragtes som et enkeltværelse, men som en beboelseslejlighed. Deler lejer og udlejer køkken, er der tale om et accessorisk enkeltværelse.

Vær opmærksom på, at udlejer ikke behøver være ejeren at lejemålet, men godt selv kan være lejer. Hvis udlejer har hovedlejemålet med en anden udlejer (som ejer lejemålet), tæller det stadigvæk som et accessorisk enkeltværelse, hvis lejer og udlejer bor sammen.

 

 

Hvad med forældrekøbslejligheder?

I en forældrekøbslejlighed må forældrene som udgangspunkt ikke udleje værelser til andre lejere end lejeren – i de fleste tilfælde ved forældrekøb er dette barnet. I stedet skal lejer/barnet leje hele lejligheden, og kan derefter udleje hele eller dele af lejligheden til anden part. Hvis der er tale om en forældrekøbslejlighed, bør barnet til ejerne derfor stå som udlejer – og lejer bor dermed i et accessorisk enkeltværelse, hvis lejer ikke har eget køkken.

Hvad er opsigelsesvarslet for accessoriske enkeltværelser?

Der findes tre typer lejemål, hvor udlejer frit kan opsige lejer:

  1. Accessoriske enkeltværelser
  2. Tofamiliehuse
  3. Ejerlejligheder/andelslejligheder/huse hvor udlejer kun ejer denne ene bolig
I modsætning til de to andre typer lejemål, har accessoriske enkeltværelser kun et opsigelsesvarsel på én måned.

Det er netop i forhold til opsigelsesvarslet, at accessoriske enkeltværelser bliver interessante. I modsætning til de to andre typer lejemål, der som udgangspunkt har et opsigelsesvarsel på et år, har accessoriske enkeltværelser kun et opsigelsesvarsel på én måned.

Lejer og udlejer kan frit aftale et længere opsigelsesvarsel, hvis det ønskes. Det skal i så fald tilføjes i fremlejekontrakten under ”særlige vilkår”.

Hvis du som udlejer oplever, at lejer ikke flytter ud efter opsigelsesfristen, kan sagen indbringes for fogedretten med henblik på udsættelse af lejer. Læs mere om udsættelse af lejer her.

 

Læs mere om opsigelse af lejemål her.

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning?