Boligretten er en særlig domstol, hvor tre dommere i fællesskab kan afgøre en sag: en juridisk dommer og to lægdommere (hvis en af parterne begærer dette), hvor den ene repræsenterer udlejer, og den anden repræsenterer lejer. Lægdommerne har særligt kendskab til bolig- og huslejeforhold.
Hvilke sager behandler boligretten?
Boligretten behandler sager om hus og husrum. Husrum er fx lejligheder, sommerhuse og garager.
Er der tale om en sag om leje af erhvervsmål, starter den direkte i boligretten, medmindre lejer og udlejer har lavet en anden aftale.
De fleste sager indbringes ikke for boligretten til at starte med. I stedet bliver de behandlet i kommunens huslejenævn eller beboerklagenævn. Er der fortsat uenigheder efter huslejenævnets eller beboerklagenævnets afgørelse, kan sagen indbringes for boligretten.
Er der tale om en sag om leje af erhvervsmål, starter den direkte i boligretten, medmindre lejer og udlejer har lavet en anden aftale.
De sager, som behandles direkte i boligretten, handler fx om:
- Størrelsen på huslejen
- Mangler ved lejemålet
- Opsigelse af lejeaftalen
- Lejers ret til at fremleje lejemålet
- Depositum
Hvordan indbringer man en sag for boligretten?
Du kan bringe en sag for boligretten, hvis:
- Huslejenævnet/beboerklagenævnet nægter at behandle din sag eller hvis de ikke er kompetente til at behandle sagen
- Du ønsker at klage over huslejenævnets/beboerklagenævnets afgørelse
- Du aftaler med lejer eller udlejer, at sagen kan bringes direkte for boligretten, dette er dog ikke tilrådeligt, da man så ikke kan opnå retshjælpsdækning
- Sagen handler om leje af erhvervslejemål
Vil du lægge sag an i boligretten, skal du gøre det i selvbetjeningsløsningen på www.minretssag.dk. Vi anbefaler dog, at du kontakter en kompetent boligadvokat og får denne til at føre din sag. Kontakt en boligadvokat fra Advodan her.
Hvis din sag først har været behandlet i huslejenævnet eller beboerklagenævnet, skal du indbringe den for boligretten senest fire uger efter afgørelsen.
Pris for sagsbehandling i boligretten
Det koster ikke et fast beløb at indbringe en sag for boligretten. Prisen er det beløb, som retsafgift og advokatsalær løber op i. Hos Advodan kan vi give dig et overslag på prisen, før du beslutter, om vi skal hjælpe dig med din sag.
I de fleste sager gælder det, at hvis du vinder du sagen, vil du typisk ikke skulle betale noget – så er det nemlig modparten, der skal dække alle sagsomkostninger. De fleste lejesager har dog en sagsgenstand på under 50.000 kr. Det betyder, at sagen hører under småsagsprocessen, hvilket medfører at man ikke får dækket alle omkostninger.
Vi kan hjælpe med din sag
Før du indbringer en sag for boligretten, er det vigtigt at overveje, om det overhovedet kan betale sig. Det kan en Advodan-advokat med ekspertise i lejeret hjælpe dig med at vurdere. Vi kan også bistå dig i sagen, hvis du har brug for hjælp til forligsforhandlinger, hvis du vælger at tage den til boligretten eller huslejenævnet, eller hvis du ønsker at anke boligrettens afgørelse til landsretten.
Har du brug for rådgivning?