Hvad er en ægtepagt?

Der kan være mange gode grunde til, at du og din (kommende) ægtefælle overvejer at indgå en ægtepagt. Måske en af jer har en stor gæld, en stor formue eller ligger inde med noget af stor affektionsværdi? Uanset grunden er en ægtepagt en fornuftig overvejelse, som alle bør gøre sig i forbindelse med et ægteskab.

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem dig og din ægtefælle, som fastslår, hvem der ejer hvad. Aftalen sikrer, at du kan tage dine personlige værdier med dig videre, hvis I senere bliver skilt. Når du og din partner bliver gift, får I automatisk delingsformue/formuefællesskab. Bliver I senere skilt, ophører dette formuefællesskab, og jeres værdier og eventuel gæld skal gøres op ligeligt. Hvis I ikke ønsker at dele jeres formue ligeligt ved skilsmissen, skal I oprette en ægtepagt med særeje.

Der kan være mange gode grunde til at overveje en ægtepagt, da du kan sikre dig rettighederne til hele eller dele af din formue i tilfælde af skilsmisse, fx hvis du sidder inde med en betydelig formue eller ejendele af stor affektionsværdi. Men den kan også være en sikkerhed, hvis du fx ejer en virksomhed, eller hvis din ægtefælle har gæld, når han eller hun går bort.

Hvordan opretter man en ægtepagt?

For at oprette en ægtepagt skal du og din ægtefælle være enige om den løsning, I ønsker. Det er derfor en god idé at oprette en ægtepagt, mens I stadig er på talefod, og fx inden I bliver gift. På den måde sikrer I, at jeres ejendele fordeles efter jeres ønsker, selv i tilfælde af skilsmisse. Ønsker I løbende at lave ændringer- eller ophæve jeres ægtepagt, skal I begge være enige om det. Det er derfor vigtigt at sørge for, at ægtepagten altid afspejler jeres aktuelle ønsker og behov.

Aftalen om jeres ægtepagt skal være skriftlig og skal desuden tinglyses for at være gældende. For at tinglyse ægtepagten skal I indsende den til Tinglysningsretten. Det er ofte en god idé at søge juridisk rådgivning, til at udarbejde en ægtepagt, da en advokat kan sikre, at alle relevante forhold er dækket, og at ægtepagten lever op til loven.

Hos Advodan står vi klar til at bistå jer med at oprette en ægtepagt, eller rådgive jer om jeres nuværende ægtepagt.

Hvad skal en ægtepagt indeholde?

En ægtepagt kan variere i indhold afhængigt af dens type. Generelt vil en ægtepagt dog typisk indeholde følgende:

• Parterne: Beskrivelse af parterne med navn, adresse og cpr-nummer.
• Særejet: Beskrivelse af det konkrete særeje og hvordan det skal fungere i praksis.
• Aktiver: Beskrivelse og grundig oversigt over jeres respektive aktiver.
• Dødsfald: Beskrivelse af, hvad der skal ske i tilfælde af, at den ene ægtefælle går bort.
• Afvikling: Bestemmelse om, hvorvidt særejet skal afvikles på en bestemt dato i fremtiden.

De nævnte punkter er blot nogle af de punkter, som en ægtepagt bør indeholde. Der kan være andre relevante emner, som er vigtige i jeres specifikke situation. Det kan derfor være en god idé at søge hjælp fra en advokat hos Advodan, der kan udarbejde ægtepagten baseret på jeres individuelle ønsker og behov.

Hvornår giver det særligt god mening at oprette en ægtepagt?

Det kan være en god idé at oprette en ægtepagt med særeje, hvis:

• Gæld: Har du eller din ægtefælle en stor gæld, kan du risikere at skulle aflevere halvdelen af din formue til din ægtefælles kreditorer, hvis ikke I har oprettet en ægtepagt.
• Formue: Har du eller din ægtefælle en væsentlig større formue end den anden partner, kan I med en ægtepagt sikre, at I får jeres formue igen, hvis I skulle gå fra hinanden.
• Virksomhedsejer: Når du gifter dig, indgår din virksomhed automatisk i jeres fællesformue. Det betyder, at virksomheden skal deles mellem jer, hvis du og din ægtefælle går fra hinanden uden en ægtepagt. I mange tilfælde kan det få konsekvenser for virksomhedens overlevelse.

Forskellige former for særeje

Ægtepagt med kombinationssæreje

En ægtepagt med kombinationssæreje er en aftale, hvor hver ægtefælle bevarer sin egen formue ved en eventuel skilsmisse. Dette betyder, at I ikke skal dele jeres ejendele og økonomiske midler, som er specificeret i ægtepagten. Ved dødsfald sikrer kombinationssæreje dog, at den længstlevende ægtefælle tilgodeses. Afdødes formue bliver i dette tilfælde til delingsformue, hvilket betyder, at formuen deles mellem den længstlevende ægtefælle og eventuelle livsarvinger.

Ægtepagt med fuldstændigt særeje

Ved ægtepagt med fuldstændigt særeje har begge ægtefæller hver deres fuldstændige særeje både ved skilsmisse og dødsfald. Det betyder, at ingen af ægtefællernes formuer deles. Denne form for særeje har visse fordele. Fx kan en ægtepagt med fuldstændigt særeje være fordelagtig, hvis en af ægtefællerne har stor gæld til Skat, da den efterladte ægtefælle ikke vil arve gælden.

Læs mere om ægtepagt ved dødsfald.

Ægtepagt med skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje er en aftale, hvor hver ægtefælle beholder sin egen formue ved en eventuel skilsmisse. Ved dødsfald ophæves skilsmissesærejet derimod, og formuen overgår automatisk til formuefællesskabet, hvilket betyder, at afdødes formue bliver en del af den samlede arv. Skilsmissesæreje benyttes sjældent i dag, da denne form for særeje kan skabe komplikationer for den efterladte ægtefælle.

Ægtepagt med fuldstændigt særeje og succession

En ægtepagt med fuldstændigt særeje og succession er en udvidelse af den traditionelle fuldstændige særejeaftale, hvor man inkluderer successorer i tilfælde af dødsfald. Med denne type ægtepagt vil den efterladte ægtefælle ikke tilgodeses, men formuen tildeles successorerne, som ofte er ens børn. Denne løsning anbefales sjældent, da den ikke tager hensyn til uforudsete hændelser, såsom hvis din arving dør.

Læs mere om de forskellige typer af særeje.

Ægtepagt og pension

Når man bliver gift, indgår man automatisk i et formuefællesskab med sin ægtefælle. Det betyder, at ægtefællernes økonomiske midler som udgangspunkt deles ligeligt. Dog deles pensioner ikke ved skilsmisse, da ratepensioner og kapitalpensioner ikke anses som en del af fællesejet. Pensionsopsparingen tilhører derfor kun den person, i hvis navn opsparingen er foretaget, så længe pensionerne anses som normale, hvilket betyder, at de svarer til, hvad andre personer med samme job og løn har. Hvis pensionerne ikke betragtes som normale, kan de deles mellem ægtefællerne. Det er skifteretten, som skal vurdere, om pensionerne er normale eller ej.

Hvis I som ægtefæller ønsker, at jeres pensioner skal deles ved skilsmisse, skal der oprettes en ægtepagt om pensionsdeling. Dette kan være relevant, hvis der er en stor forskel på jeres pensionsformuer, hvis en af jer forlader arbejdsmarkedet, går ned i tid, eller for at sikre, at ingen står økonomisk dårligere ved en eventuel skilsmisse.

Skal vi hjælpe dig?

Overvejer du en ægtepagt, eller har du spørgsmål om ægtepagt eller særeje, kan en advokat fra Advodan rådgive dig.