Ægteskab – få svar på dine spørgsmål her

Når du og din partner bliver gift, opstår der en række forpligtelser og rettigheder, som kun frafalder ved skilsmisse eller dødsfald. Bliv klogere på dem her eller kontakt vores advokater for personlig rådgivning om din situation.

Ægteskab og økonomi

Når I bliver gift, får I automatisk delingsformue, også kaldet automatisk fællesformue. Det betyder, at I hver især ejer det, som I medbringer i ægteskabet, samt det I anskaffer jer eller får som arv eller gave undervejs i ægteskabet.

Konsekvensen af delingsformue viser sig først, hvis I bliver skilt, eller når den ene af jer dør. Så har I nemlig pligt til at dele jeres ting og formue med hinanden. Skylder din ægtefælle mere, end han eller hun ejer, skal underskuddet dog ikke deles mellem jer, når ægteskabet afsluttes.

Hvis din ægtefælle har gæld

Det er en udbredt misforståelse, at ægtefæller automatisk hæfter for hinandens gæld. Tværtimod hæfter I hver især kun for jeres egen gæld, uanset om gælden er opstået før eller under ægteskabet. I hæfter derfor kun for hinandens gæld, hvis I har optaget gæld sammen i forbindelse med fx køb af en ejendom. I kan desuden også komme til at hæfte for den andens gæld, hvis en af jer beslutter sig for at overtage den fælles ejendom og de dermed forbundne gældsforpligtelser – dette vil imidlertid kræve kreditors godkendelse –, eller hvis længstlevende vælger at sidde i uskiftet bo med fællesbørn.

Ægteskabet og dødsfald

Når en af jer dør, kan den længstlevende risikere at skulle afgive noget af sin formue til afdødes kreditorer. Kan eller ønsker længstlevende ikke at sidde i uskiftet bo, skal halvdelen af dennes formue overføres til dødsboet efter førstafdøde. Hvis førstafdøde har en stor gældsforpligtelse, vil hele eller dele af formuen fra længstlevende gå til afdødes kreditorer.

Hvis du dør først, vil halvdelen af din ægtefælles formue altså gå til dit dødsbo. Skylder du mange penge væk, vil hele eller dele af halvdelen af din ægtefælles formue blive overtaget af dine kreditorer.

Forskellen på værdier ved indgåelse af ægteskab

Er der stor forskel på de værdier, I hver især ejer, eller har en af jer stor gæld, er det værd at overveje at oprette en ægtepagt med en særejekonstellation. På den måde kan I sikre en bestemt fordeling af jeres formue i forbindelse med skilsmisse eller død.

I en ægtepagt kan I gøre jeres gæld til særeje, sådan at gælden ikke skal trækkes fra i ægtefællens aktiver (formue og værdier), inden delingsformuen skal deles.

Forsikring og pension i forbindelse med ægteskabet 

Når I indgår i et ægteskab, ændrer jeres forsikringsbehov sig. Det er derfor vigtigt, at I undersøger, hvordan I hver især er forsikret. Hvis uheldet er ude, er det ærgerligt at være underforsikret. Samtidig er det ærgerligt at være overforsikret – altså at have to forsikringer, der dækker det samme.

Opsparing til pension bliver ofte betragtet som familiens fælles sikring af alderdommen. Juridisk set er pensionen dog ikke fælles i forbindelse med et ægteskab. Den tilhører kun den, i hvis navn opsparingen står. Det betyder, at I hver især må udtage egne rimelige pensionsordninger, hvis I skal dele jeres ejendele. Det omfatter typisk den pensionsordning, du har hos din arbejdsgiver. Alle øvrige ordninger, som fx ekstra indbetalinger, skal indgå i delingen.

Lovgivningen tillader jer, at I kan give den part, der er svagest stillet rent pensionsmæssigt, en mindre økonomisk kompensation.

Arveret

Når I bliver gift, får I også arveret efter hinanden i modsætning til, hvis I lever sammen som ugifte. Hvis I ikke har skrevet testamente, vil I automatisk arve hele eller halvdelen af hinandens formue i tilfælde af dødsfald, afhængigt af om I har børn eller ej.

Du kan læse mere om arvereglerne her.

Gensidig forsørgelsespligt

Når du indgår i et ægteskab, får du og din ægtefælle gensidig forsørgelsespligt over for hinanden. Det betyder, at I som par har pligt til at forsørge hinanden. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at den gensidige forsørgelsespligt kan have betydning for modtagelse af offentlige ydelser.

Den gensidige forsørgelsespligt kommer også til udtryk ved skilsmisse. Denne forpligtelse betyder nemlig, at den ene tidligere ægtefælle kan blive pålagt at betale ægtefællebidrag efter skilsmissen.

Kan jeg gifte mig med en udlænding?

Et ægteskab har ingen grænser, og du kan derfor gifte dig med hvem, du har lyst til, herunder også en person uden for landets grænser. Dog skal du være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at din ægtefælle kan få opholdstilladelse i Danmark.