Hvad er en vielsesattest?
Vielsesattesten er et dokument, som du får udleveret efter din vielse, uanset om den er kirkelig eller borgerlig. Den indeholder blandt andet året og datoen for vielsen samt dit og din ægtefælles navn og CPR-nummer.
Der er ikke meget, du skal vide om vielsesattesten. Skal du bruge den udenfor Danmarks grænser, skal du dog være opmærksom på, at ikke alle myndigheder accepterer en digital attest. Hvis din vielsesattest er digitalt signeret, skal du altså undersøge reglerne i det land, hvor du skal bruge den. Det gælder for alle typer attester.
Læs også: Hvordan bliver man gift?
Har du mistet din vielsesattest?
Har du mistet din vielsesattest, kan du helt gratis bestille en ny.
Er du blevet viet i en dansk folkekirke, kan du enten bestille attesten digitalt på borger.dk eller henvende dig til den kirke, du blev gift i. Møder du personligt op i kirken, skal du huske at medbringe billedlegitimation.
Er du blevet gift på rådhuset, skal du henvende dig til borgerservice for at få en ny vielsesattest. Når du anmoder om en ny vielsesattest, skal du oplyse følgende:
- Året og datoen for vielsen, så præcist som muligt
- Dit og din ægtefælles navn på vielsestidspunktet
- Cpr-nummer eller fødselsdatoer
- Den adresse som vielsesattesten skal sendes til. Hvis dit navn ikke står på vielsesattesten, og du ønsker at få den tilsendt, kræver det, at borgerservice får en fuldmagt fra en af personerne på attesten
- Om du ønsker en dansk eller international vielsesattest
Du kan læse mere om ægteskabets juridiske aspekter her.
Har du brug for rådgivning?