Boafgift

Som arving er der to udgifter, du kan komme til at betale i forbindelse med et dødsfald: boafgift og tillægsboafgift. Derudover skal du være opmærksom på, at du også skal betale retsafgift til skifteretten. Retsafgiften bliver typisk betalt i forbindelse med boets udlevering, dvs. når arven er fordelt og bliver udbetalt til arvingerne.

Hvad er en boafgift? 

Boafgift hed tidligere arveafgift. Det er en afgift til staten, som boet skal betale af arven, inden den bliver udbetalt til arvingerne. Boafgiften afhænger af, hvor meget afdøde har efterladt sig og til hvem.

Om du skal betale boafgift, afhænger derfor af, om du står som arving til afdøde. Har afdøde ikke oprettet et testamente, træder arveloven i kraft. Her vil familien altid være de naturlige arvtagere, og ifølge loven arver ægtefæller og børn først. Er du fx barn af afdøde, er du tvangsarving og dermed berettiget til arv, men også til at betale en eventuel boafgift. Ægtefæller betaler ikke boafgift.

Du kan læse mere om arv her og testamente her.

Hvornår skal der betales boafgift?

• Når en person afgår ved døden, udgør vedkommende et dødsbo. Hvert dødsbo har et bundfradrag, som der ikke skal betales boafgift af. Bundfradraget er på 333.100 kr. (tal fra 2024). Du kan læse mere om dødsbo her.
• Skiftes boet ikke efter en ægtefælle, fordi længstlevende vælger at sidde i uskiftet bo (dvs. at man venter med at udbetale arven til arvingerne), vil der være to bundfradrag i boet, når det på et tidspunkt skal skiftes efter længstlevende ægtefælles død. Der vil altså være et samlet bundfradrag på 666.200 kr. i boet. Hvis summen overstiger 666.200 kr., så skal der betales boafgift af det resterende dødsbo.

Hvor meget skal du som arving betale i boafgift?

Hvor meget du skal betale i boafgift af en arv, afhænger også af, hvilken arveklasse du tilhører. Alt afhængigt af hvilke tilhørsforhold du har til afdøde, har det nemlig indflydelse på, hvor meget du skal betale i boafgift.

 Herunder kan du få et overblik over, hvor meget du som arving typisk skal betale:

• Er du ægtefælle til afdøde, skal du ikke betale nogen boafgift.
• Børn, der arver fra deres forældre, stedforældre (eller plejeforældre med en særlig tilknytning) skal betale en boafgift af arven på 15%. Det er dog kun den del af de samlede værdier, der overstiger bundfradraget, man skal betale boafgift af.
• Forældre, der arver efter et barn, betaler en boafgift af arven på 15%.
• Samlevende med et testamente skal betale 15% i boafgift til staten, hvis parret har boet sammen i mere end to år eller har et fælles barn – ellers beregnes boafgiften på samme måde som for søskende, nevøer og niecer. Er der intet testamente, er der ingen arveret mellem samlevende.

Tillægsboafgift

Alle andre arvinger end ovennævnte skal betale det, der kaldes for en tillægsboafgift. Tillægsboafgiften gælder fx for:

• Søskende, nevøer og niecer
• Samlever, som har boet sammen med afdøde i mindre en to år
• Ubeslægtede arvinger

Disse personer skal alle betale både boafgift på 15% og den yderligere afgift på tillægsboafgift på 25%. Derfor bliver den samlede afgift ca. 36%, fordi tillægsboafgiften beregnes af restbeløbet efter, der er beregnet boafgift. Der gives intet bundfradrag ved beregningen af tillægsboafgift.

Dødsboskat

Står du med et dødsbo, er det muligt, at du også skal betale dødsboskat. Pligten til at betale dødsboskat afhænger af størrelsen på boets formue. Du er forpligtet til at betale dødsboskat, hvis boets nettoformue eller samlet aktiveres på skæringsdagen overstiger 3.272.500 kr. (tal fra 2024). Ved skifte efter længstlevende, der sad i uskiftet bo, er grænsebeløbet dobbelt så stort – altså 6.545.000 kr.

Desuden skal du være opmærksom på, at der eventuelt kan være mellemværender med Skat om skatten fra afdødes indkomst fra 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen.

Det vigtigt at fremhæve, at hvis afdøde var gift, er det kun afdødes del af boet, der skal betales dødsboskat af. Det betyder, at den længstlevende ægtefælles boslod ikke indgår i boets nettoformue eller aktiver, når boets skattepligt bliver vurderet. Bosloddet udgør den del af fællesboet, der tilfalder den enkelte ægtefælle, efter der er sket en bodeling. Ejer du fx mere end din ægtefælle, vil din bodel, fratrukket den del du skal give din ægtefælle, være dit boslod. Ejer du omvendt mindre end din ægtefælle, vil din bodel plus den del, du modtager fra din ægtefælle, være dit boslod.